Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Klaus Kevin Kristensen
    Foto: Klaus Kevin Kristensen
  • Fotograf: Philippe Provencal
    Foto: Philippe Provencal

Kendetegn

: Den toplettede kutling er en lille art, som bliver max 5- 6 cm lang. Fiskene har typisk kutlingeform med et forholdsvis bredt hoved store brystfinner. Farven er brun med mørkere mønstre. Der er altid en sort plet på halestilken og hannerne har en sort plet på skulderen. Fiskene er dagaktive og opholder sig altid i stationære benthopelagiske stimer, som bruger tang, sten eller andre strukturer på bunden som samlingspunkter. I lystbådehavne kan stimerne opholde sig tæt ved overfladen i forbindelse med broer og pontoner. Fiskene ses altid fritsvømmende og ligger ikke på bunden som for eksempel sandkutling. De kan dog lægge sig på blade og stængler på klørtang, men er så velkamuflerede, at de yderst sjælden opdages der.
Toplettet Kutling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Variation

: Ofte kan de kønsmodne individer have en serie af reflekterende turkisblå eller turkisgrønne skæl langs med kropssiden på kroppens midterakse. Ellers kan fiskenes mønstre reflektere deres omgivelser. F. eks. på steder med mange rødalger kan de have en mere rødbrun farve med fine rødlige tværstriber.

Forveksling

: Den eneste anden kutling med samme størrelse og levevis med at opholde sig frit i vandet er glaskutlingen. Men denne er almindeligvis nataktiv, og kan genkendes nemt på dens glasklare krop. Sandkutlinger kan en sjælden gang imellem opholde sig frit i vandet i stimer, men er almindeligvis større, lysere og har hverken de mørke pletter eller de turkisblå skæl. Alle andre kutlinger på lavt vand opholder sig altid på bunden. Krystalkutlingen opholder sig almindeligvis på dybere vand, og ses så godt som aldrig tæt på kysten.

Udbredelse

: Vesteuropas kyster fra Gibraltar til Lofoten og i Østersøen til Ålandsøerne.
Toplettet Kutling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er hyppig på det lave vand i sommersæsonen, men selv midt om vinteren kan man observere enkelte individer. Den ses bedst i lystbådehavnenes bassiner og under snorkling og dyk på vore kystnære stenrev.

Tidsmæssig fordeling

af Toplettet Kutling baseret på Naturbasens observationer:
Toplettet Kutling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Toplettet Kutling - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er toårig. Den formerer sig om sommeren, og i sensommeren kan man se stimerne af ungfisk. Disse er halvt så lange som de voksne, men opholder sig samme sted.

Levested

: Fisken synes at langt at fortrække tang, især klørtang men også havskræpper, som levested. Den ses i praksis aldrig dybere ned end 5 8 m dybde og aldrig længere væk end 1 m fra bundsubstraten, hvis man medregner pontoner i lystbådehavne til denne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bent j. Muus m. fl. Havfisk og fiskeri, Gads forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Sangsvane
Sangsvane
Cygnus cygnus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Pibeand
Pibeand
Anas penelope
Grågås
Grågås
Anser anser
Kæmpe-Thuja
Kæmpe-Thuja
Thuja plicata
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Stiv
Stiv Ruslædersvamp
Hymenochaete rubiginosa
Rødgul
Rødgul Pigsvamp (i...
Hydnum rufescens (sensu la...
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Gråkrage
Gråkrage
Corvus cornix
Rød
Rød Skovsmælder
Ampedus cinnabarinus
Sangsvane
Sangsvane
Cygnus cygnus
Almindelig
Almindelig Cinnobe...
Nectria cinnabarina
Ege-Kartoffelgalhveps
Ege-Kartoffelgalhv...
Biorhiza pallida
Halsbåndmus
Halsbåndmus
Apodemus flavicollis
Ichneumon
Ichneumon sp.
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Vandrikse
Vandrikse
Rallus aquaticus
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Dyr
Dyr ubest.
Animalia indet.
Sangsvane
Sangsvane
Cygnus cygnus
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Ichneumon
Ichneumon suspicio...