Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Gerth Nielsen
    Foto: Gerth Nielsen
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk

Atlas

: Almindelig Sumpstrå overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten består af bladløse grønne til mørkegrønne eller grågrønne stængler, der bliver indtil 60 cm. høje, men ofte er lavere. Stænglerne er ved grunden omsluttet af rødbrune bladskeder, men er ellers bladløs; fotosyntesen foregår i stænglerne.

Jordstænglen er krybende og skuddene står enkeltvis eller i små grupper, ikke sjældent i meget tætte bestande, hvor det er vanskeligt at udskille den enkelte klon.

Blomsterstanden er et endestillet aks med en snes eller flere blomster, der forneden er omsluttet af 2-3 dækskæl (egentlig golde blomster).

Ved grunden af griflen er der et antal blosterbørster, der ofte er af længde med griflen eller lidt længere. Men denne - i øvrigt karakteristiske - karakter er ofte svær at iagttage, hvis man ikke har planten under stereolup.

Blomsternes dækskæl har en ret bred lys rand.

Almindelig Sumpstrå
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gerth Nielsen

Variation

: Golde skud er almindelige og undertiden dominerende i antal.

Forveksling

: Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er med Enskællet Sumpstrå. Denne har næsten identisk blomsterstand, bortset fra, at den for neden er omsluttet af kun 1 dækskæl. Desuden mangler den, eller har kun helt rudimentære, blosterbørster; men denne karakter kan være vanskelig at iagttage i felten. Ofte er Enskællet Sumpstrå dog en lidt mere spinkel plante med lidt mere grågrønne farver.

Underarten Sydlig Sumpstrå Eloecharis palustris ssp.palustris har flere, 40-70, blomster i et større aks, og har dækskæl med en meget smal lys vingekant på dækskællene og blosterbørster, der kun er ca. af griflens halve længde. Man kan ofte erkende, at Sydlig Sumpstrå har svagt furet stængel, hvad Almindelig Sumpstrå sædvanligvis ikke har.

Fåblomstret Sumpstrå (tidligere "Fåblomstret Kogleaks") har kun 5-8 blomster i akset og er uden golde omsluttende avner forneden, alle småaks er fertile. Den gror i tydelige småtuer; men Almindelig og Enskællet Sumpstrå kan også finde på at vokse i sådanne småtuer. Den har tydelige blosterbørster som Almindelig Sumpstrå.

Lav Sumpstrå er en meget spinkler plante, hvor skuddene står i 2-6 cm. høje smågrupper eller småtuer, der er forbundet med udløbere.

Udbredelse

: Almindelig Sumpstrå (ssp. vulgaris) er en meget almindelig plante på egnede voksesteder i hele landet.

Sydlig Sumpstrå (ssp. palustris) er sjælden og kun kendt fra ret få lokaliteter i den sydlige og østlige del af landet. Sydlig Sumpstrå er ikke kortlagt særskilt i forbindelse med Atlas Flora Danica-projektet, og dens status i Danmark er ret usikker.

Almindelig Sumpstrå - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august, men er ofte næsten vintergrøn.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Sumpstrå baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Sumpstrå - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Sumpstrå - månedlig fordeling

Biologi

: Som de fleste andre halvgræsser har den vindbestøvning af blomsterne og er fleråring.

Etymologi:

Eleocharis er af græsk: helos=sump og kharis=skønhed, altså "sumpskønhed", et navn, der virker næsten ironisk.

Palustris (latin) er "voksende på sumpede steder".

Planten er undertiden helt eller delvis vintergrøn.

Almindelig Sumpstrå optræder ofte som pionerplante ved nyanlagte søer og på vandlidende marker, hvor drift opgives.

Levested

: Lysåbent, vådt eller fugtigt terræn ved søbredder, på vandlidende jord m.v. Den står ofte med de nedre stængeldele vanddækkede og i store bestande, og danner lav rørsump.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: