Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Juel Pedersen
    Foto: Jesper Juel Pedersen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Ester Højrup
    Foto: Ester Højrup

Atlas

: Hare-Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Blomsterstanden giver ret tydelige mindelser om en harefod, hvilket har givet planten dens danske navn.

Hare-Star har indtil 50 cm høje stængler, og planten står i tydelige tuer, hvor skuddene ofte hælder væk fra centrum, så tuernes midte bliver mere eller mindre åben.

Blomsterstanden består af sædvanligvis 3-7 ægformede-kort ovale småaks, der er grønlig-brune og sidder tæt sammen i en struktur, der ret slående ligner en harefod. Aksene er af ensakstypen med hanblomster forneden i akset.

Løvbladene er kortere end stænglerne og ret mørkegrønne.

Skedehindens tilhæftning er but-afrundet og kun lidt længere end bred.

Frugthylstrene er grønlig-brune og har en tydeligt tandet vingekant.

Hare-Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Ingen af betydning for bestemmelsen.

Forveksling

: I blomst kan den næppe forveksles med andre planter. De tætsiddende brunlige ægformede aks er karakteristiske.

Vegetativt kan den kendes på de mere eller mindre nedliggende og udadhældende skud, der får tuens centrum til at se åben ud.

Udbredelse

: Den forekommer hist og her til temmeligt almindeligt i det meste af landet, hyppigst i Nordsjælland, Vest- og Nordjylland samt på Bornholm.
Hare-Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juni-juli. De ret karakteristiske tuer, som er åbne i midten, kan erkendes næsten hele vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Hare-Star baseret på Naturbasens observationer:
Hare-Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hare-Star - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt som de fleste andre halvgræsser. Vindbestøvning og formentlig dyre- og vindslyngspredning. Den er delvis kulturbetinget og kan optræde som pionerplante på sandede, næringsfattige marker og græsgange. Hvis et område gror til, eller driften ændres til dens ugunst, forsvinder den ret hurtigt.

Levested

: Ofte på tør, ret mager bund på sandede marker, overdrev, lysåbne vejkanter i skove etc. Den kan dog også indfinde sig på mere kalkholdig, lysåben bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Se især:

Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: