Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Julie Søgaard
    Foto: Julie Søgaard
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Atlas

: Gul Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Gul Star står i mindre, ret tætte tuer. Stænglerne er indtil 70 cm lange, grønne og trekantede, højst en smule ru. Bladene er ret lange, men kortere end stænglerne, 3-7 mm brede, gulgrønne, flade og kødede med ru kanter, . Skedehindetilhæftningen er indtil 5 mm lang, lidt længere end bred, og but. Blomsterstanden har 1 indtil 20 mm langt smalt tenformet hanaks, der er kortstilket elle ustilket. Herybder sidder typisk 3-4 ovale til kugleformede hunaks, som er siddende og ustilkede, men hvor det nedre dog kan være kortstilket og lidt fjernet fra de øvre. Frugthylstrene er typisk 5-6 mm lange, gulgrønne og med tilbagebøjet og tydeligt kløvet næb dannet af 2 ru til småtornede tænder. Etymologi: Flava betyder lysegul og sigter til plantens gennemgående kulør.
Gul Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tania Jensen

Forveksling

: Den ligner mest Krognæb-Star, der også har sammentrængt blomsterstand, men denne har hanaks med tydelig stilk, der er vinkelbøjet i forhold til hovedaksen. Krognæb-Star har helt kort, kun 1-2 mm. lang, skedehinde og tydeligt kortere støtteblade.i bomsterstanden. Der kan formentlig forekomme krydsninger og mellemformer med andre starer i gul star-komplekset (Krognæb-, Dværg-, Høst-, Grøn Star m.fl.), især Krognæb-Star.

Udbredelse

: Gul Star er sjælden på Sjælland og ellers meget sjælden eller fraværende.
Gul Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Gul Star baseret på Naturbasens observationer:
Gul Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul Star - månedlig fordeling

Biologi

: Som de fleste andre halvgræsser er den flerårig og har vindbestøvning. Frugterne spredes typisk med dyr, og de kan formentlig ligge i frøpulje ret mange år.

Levested

: Næringsrig bund i skovenge, skovsumpe og vældenge.

Trusler

: Tilgroning af biotoper, især manglende afgræsning.

Bevaringstiltag

: Afgræsning, bevaring og reetablering af hydrologi.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser 2. reviderede udgave 2006, BNFs forlag, ISBN 87-87746-07-7

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Skimmelflagermus
Skimmelflagermus
Vespertilio murinus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Sødskærm
Sødskærm
Myrrhis odorata
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Silkehale
Silkehale
Bombycilla garrulus
Rød
Rød Hestehov
Petasites hybridus
Bjergvipstjert
Bjergvipstjert
Motacilla cinerea
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Ravn
Ravn
Corvus corax
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Fjer-Måler
Fjer-Måler
Phigalia pilosaria
Hydroporus
Hydroporus figuratus
Roset-Springklap
Roset-Springklap
Cardamine hirsuta
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mistelten
Mistelten
Viscum album
Rød
Rød Brandmand
Cyanea capillata
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Summeedderkop
Summeedderkop
Anyphaena accentuata
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Lysbuget
Lysbuget Spætmejse
Sitta europaea europaea
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs