Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kai Hultman
    Foto: Kai Hultman
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Længde 14-16,5 cm, vingefang 26-32 cm. Den eneste stenpikker-art, der yngler nord for Alperne. Arten er på størrelse med en spurv. Den ses ofte siddende i opret stilling på en sten eller hegnspæl i det åbne land. Let kendelig på karakteristisk haletegning: Hvid overgump og hvide halesider, hvor det sorte halebånd sammen med de centrale sorte halefjer danner et omvendt T. Det sorte endebånd udgør ca. en tredjedel af selve halen.

Hannen har om foråret sort tøjle og kind, hvid øjenbrynsstribe, bleggrå ryg og skulderfjer, brunsorte vinger og blegokker underside. Hunnen er noget blegere uden de sorte tegninger i hovedet og med gråbrune vinger. Om efteråret ligner hannen en hun med mørkebrune kinder. Ungfuglen er på kroppen grålig med mørke skæltegninger, men denne dragt skiftes dog hurtigt ud med en hun-lignende.

Adfærden er rastløs. Fuglen flyver lavt over jorden og sætter sig på sten o.l. Vipper med hale og hoved.

Stemme: Kald, bl.a. ved uro, dels et højt, stakåndet hiit, dels et smækkende tjack. Sang en eksplosiv, hurtigt kvidrende remse. Indeholder undertiden imitationer af andre fugle. Synger fra sangpost som ledning og sten eller i kort sangflugt, tit sent på natten og i dæmringen, men også om dagen.

Stenpikker
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Hansen

Variation

: Den grønlandske race (O.o.leucorrhoa), der trækker gennem Vest-europa, er større og har rødorangetonet underside.

Forveksling

: Kan forveksles med hunfugle af f.eks. Ørkenstenpikker.

Udbredelse

: Foruden i Danmark, yngler Stenpikkeren også i de fire andre nordiske lande. Her har den en vis udbredelse og er langt mere almindelig end i Danmark. Bestanden er gået markant tilbage herhjemme i løbet af det sidste århundrede, specielt i indlandet, og anslås til mellem 1.000-2.000 par. Det skyldes formentlig i første række omlægningen af landbruget, hvor stordriften har betydet, at mange gamle stendiger er forsvundet, ligesom faldet i kvægbrug har betydet færre afgræssede enge og græsmarker.

Sverige tegner sig for 250.000 par, Norge for 500.000-1.000.000 par (Svalbard for 0-20 par), Finland for 100.000-200.000 par og Island for 20.000-50.000 par.

Stenpikker - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De skandinaviske fugle overvintrer i Sahel-området i Afrika. Ankommer om foråret i april/maj og trækker igen sydpå aug./sept. Trækgæster fra andre skandinaviske lande ses om foråret frem til primo juni, om efteråret til ultimo okt. Trækket foregår mest om natten, men dagtræk ses også.

Tidsmæssig fordeling

af Stenpikker baseret på Naturbasens observationer:
Stenpikker - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stenpikker - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1 år gammel. Den lever normalt i par på territorier, men polygami forekommer også. Reden anbringes i diger og mure af sten, i klippespalter o.l. De 6-7 æg lægges fra primo maj og udruges af hunnen på ca. 14 dage. Ungerne forlader reden ca. 15 dage gamle.

Lever hovedsageligt af insekter, der tages på jorden, men er også i stand til at fange dem flyvende. Den tager også biller, larver og snegle, som den samler op på jorden. Om efteråret kan den også tage bær.

Levested

: Yngler i åbne, stenede landskaber i vidt forskellige klimazoner fra arktiske over tempererede til subtropiske områder. Den optræder i højder helt op til den permanente snegrænse.

I Danmark yngler den spredt over hele landet, hyppigst ved kysterne. Inde i landet træffer man den f.eks. i grusgrave, på større byggepladser eller andre steder med lav eller ringe vegetation.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2000,

Nordens fugle, v/B.Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: