Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kent Christensen
    Foto: Kent Christensen
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura

Atlas

: Blå Kæmperovbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 15-23 mm. Følehorn er 11-leddede. Hoved, første led efter hovedet (pronotum), og dækvinger (elytra) er fint behåret og dækket af små fordybninger. Disse led har en karakteristisk metallisk, blågrøn farve. Ned langs midten af hoved og pronotum ses en længdeliste, som kan være utydelig. Bagkrop (abdomen), ben, og følehorn er sorte, men bagkroppen kan også have den blålige farve, som har lagt navn til arten. På fodleddene (tarsus) kan der ses orange-gule hår. Kropsleddende er omtrent lige brede. Ligesom hos andre rovbiller er dækvingerne meget korte, og dens bagkrop er derfor næsten helt fri.
Blå Kæmperovbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Egon Krogsgaard

Variation

: Den metalliske blågrønne farve på hoved og pronotum kan være mere eller mindre utydelig, så kun dækvingerne umiddelbart fremstår tydeligt blågrøn.

Forveksling

: Med den karakteristiske, metallisk blågrønne farve samt størrelse, kan arten ikke let forveksles med andre arter. Hvis den metalliske farve er utydelig, kan blå kæmperovbille overfladisk ligne stor kæmperovbille (Ocypus olens), men dennes hoved, pronotum, og dækvinger er mat sorte, mangler længdelisten, og billen kan være op til en centimeter længere end blå kæmperovbille. Rovbillen Platydracus fulvipes kan have samme metalliske farver, men kendes let ved dennes rødgule ben og lyse striber på 5. og 6. frie rygled, hvor blå kæmperovbille har sorte ben og bagkrop.

Udbredelse

: Arten er almindelig, og er fundet i alle landets dele samt hele Europa.

Da den både kan leve i løvskove og i tørrere områder, kan arten også findes i Nordafrika og i Mellemøsten.

Blå Kæmperovbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses i perioden fra omkring april til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Blå Kæmperovbille baseret på Naturbasens observationer:
Blå Kæmperovbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blå Kæmperovbille - månedlig fordeling

Biologi

: Blå kæmperovbille er generalist og rovdyr, og jager om natten både som larve og som voksen. Den spiser orme, snegle, larver, andre små insekter, m.m. Arten er eurytop, hvilket betyder, at den kan leve i mange forskellige habitater. Den findes bl.a. under sten, på møg, og blandt nedfaldsløv.

Reproduktionen foregår formodentlig som hos stor kæmperovbille, hvor parringen sker om sensommeren eller efteråret. Æggene klækker formodentlig om efteråret, hvorpå tre larvestadier gennemgås gennem vinteren og i foråret, før forpupningen finder sted. De voksne (adulte) individer ses fra omkring april. Om vinteren kan de sandsynligvis forblive aktive hvis forholdene er milde. Ellers vil de overvintre under jorden, og komme frem igen omkring april.

Som hos andre rovbiller er den frie bagkrop overraskende bevægelig, og bruges bl.a. til at pakke vingerne kompakt sammen under de korte dækvinger. Dette gøres med en unik foldning af vingerne, som sørger for at de hurtigt kan udfoldes igen senere. (Teknikken kan ses i følgende video, udført af arten Cafius vestitus: www.youtube.com/watch... (0:23))

Føler billen sig truet, vil den ofte vende sig mod truslen og løfte bagkroppen bag sig som en advarsel. Dette gør at billen overfladisk kommer til at ligne en skorpion, hvorved den kan virke skræmmende selv for mennesker, selvom den ikke kan stikke.

Levested

: Der findes mange forskellige beskrivelser af, hvilke habitattyper blå kæmperovbille lever i. Fælles for beskrivelserne er, at den lever i løv. Billen findes derudover dog nærmest overalt: i byer, tørre græsområder, solrige områder, kystnære klitter og strande tæt ved skov. blå kæmperovbille er i højere grad end stor kæmperovbille tilknyttet tørre græsområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bieringer, G., & Zulka, K. P. (2001). Die ökologischen Folgen von Aufforstungen im nördlichen Steinfeld. Biologiezentrum Linz/Austria

Hansen, V. (1952). Danmarks Fauna, Biller, XVI, Rovbiller, 2. del. Dansk Naturhistorisk Forening, 102-103

Haselböck, A. (2018). Kleine Artenportrait mit Text und Fotos von Ocypus ophthalmicus / Ohne deutschen Namen / Kurzflügler - Staphylinidae - Staphylininae. Hentet 21 / 08 / 2018: www.naturspaziergang.de...Ocypus_ophthalmicus

Nield, C. E. (1976). Aspects of the biology of Staphylinus olens (Müller), Britains largest Staphylinid beetle. Ecological Entomology, vol 1(2), 117-126

Saito, K., Yamamoto, S., Maruyama, M., & Okabe, Y. (2014). Asymmetric hindwing foldings in rove beetles. Proceedings of the National Academy of Sciences, vol 111(46), 16349-16352

Stan, M. (2010). On the species of Ocypus Leach of the Carpathian Basin with special reference to the species of Romania (Coleoptera: Staphylinidae: Staphylininae: Staphylinini). Acta entomologica serbica, vol 15(2), 171-193

Wolender, M., & Zych, A. (2007). Beetles (Coleoptera) from seaside beach and dunes in the regions of Świnoujście, Międzyzdroje and Wisełka (Poland) located along the southern coast of the Baltic Sea. Baltic Journal of Coleopterology, vol 7(1), 61-71

De senest indberettede arter i Naturbasen: