Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Elisabeth Siegel
    Foto: Elisabeth Siegel
  • Fotograf: Michael Arleth
    Foto: Michael Arleth
  • Fotograf: Michael Arleth
    Foto: Michael Arleth

Kendetegn

: Længde: 6,0-9,8 mm. En mellemstor sort flue med et meget mørkt netmønster på vingerne. Panden er brunrød med en stor, fløjlssort, delvis hvidkantet plet på hver side samt en anden mellem øjnene og antennebasis. Underansigtet er hvidligt, konkavt som typisk for kærfluer. Antennerne er brungule; det tredje led i spidsen sort, med en kraftig kost af sorte fremadrettede børster. Øjnene har hos den levende flue et par tværstriber (strukturfarver). Brystets overside gråbrunt med talrige yderst små børstepunkter og utydelige længdestriber. Brystets sider er brune. Bagkroppen er mørkebrun og noget gråpudret. Benene er brune. Vingerne er brune med en bred brunsort forkant, der når til og med vingespidsen; bortset fra på denne oversået med mange små klare pletter. Det latinske slægtsnavn kommer af oldgræsk "korema": "kost" og "keras": "horn" og hentyder til antennernes udformning, mens det latinske artsnavn "marginata" betyder "randet" og hentyder til vingemønsteret.
Coremacera marginata
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dubbeld Samplonius

Forveksling

: Arten er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre arter. Den kærflue, der har det næstmørkeste mønster på vingerne, er Trypetoptera punctulata, som har mere brune vinger uden mørkt randbælte med større klare pletter. Der findes en anden europæisk art i slægten Coremacera, men den har gul krop. Den specielt udformede antennespids er et blandt kærfluerne unikt slægtskendetegn.

Udbredelse

: Arten er almindelig i Danmark og udbredt over hele landet; den er dog ikke fundet i Vestjylland.
Coremacera marginata - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne flue ses fra begyndelsen af juni til slutningen af september.

Tidsmæssig fordeling

af Coremacera marginata baseret på Naturbasens observationer:
Coremacera marginata - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Coremacera marginata - månedlig fordeling

Biologi

: Larverne lever som parasitoider på forskellige ferskvandssnegle; det plantefrølignende puparium flyder i vandoverfladen (iflg. Anthon). Rozkosn angiver derimod landsnegle som byttedyr, især Agatsnegl (Cochlicopa) og Knapsnegl (Discus). Den nyklækkede larve angriber først én snegl, der dør efter 10 dages forløb, men larven lever videre på resterne af den døde snegl, så måltidet varer en måned. Derpå angriber larven en anden snegl, der bliver dræbt på 1-2 dage. Det er sjældent, at larven angriber endnu en tredje snegl.

Levested

: Den voksne flue træffes i vegetationen ved damme og vandløb og på sumpede steder. Rozkosn angiver derimod tørre habitater, især på kalkrig jordbund, skovkanter, brakmarker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Anthon, H., 1978: Myg og fluer i farver. - Politikens Forlag, 148 s.

Knutson, L.V. & L. Lyneborg, 1965: Danish Acalypterate Flies. 3. Sciomyzidae (Diptera). - Ent. Meddr 34: 61-101.

Rozkosn, R., 1984: The Sciomyzidae (Diptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna ent. scand. 14, 224 s.

Wahlgren, E., 1917: Svensk insektfauna. 11. Tvåvingar. Diptera. Andra underordningen Cyclorrhapha. Andra gruppen Schizophora. Fam. 5-12.

De senest indberettede arter i Naturbasen: