Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Atlas

: Stilk-Eg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stilk-Eg er næppe reelt artsforskellig fra Vinter-Eg (Quercus petraea), som den danner frugtbare krydsninger med.

Stilk-Eg er sambo, d.v.s. med særskilte han- og hunblomster på samme træ. Hunblomsterne sidder enkeltvis og samlet 2-3 fra samme hovedstik; hanblomsterne sidder mange sammen i rakler på en enkelt hovedstilk. Blomstringen sker ved løvspring.

Stilk-Egs agern sidder for enden af en flere cm lang stilk (siddende eller kortstilket hos Vinter-Eg), heraf navnet

Den bliver et stort, kraftigt træ med tyk stamme, udstående grene og meget knudret, ujævn bark. Fritstående ege bliver sjældent over 20 meter; i sluttet skov, hvor væksten tvinges op, kan de blive op til 35 meter efter 150-200 år.

Bladene er uregelmæssigt rundlappede med oftest 3-5 lapper i hver side, ret kortstilkede (evt. næsten ustilkede), med bladstilk næppe over 1 cm,og med ører ved bladgrunden. Der er oftest mindst 4 sinusnerver, d.v.s. nerver der går fra bladstilken til bladenes indbugtninger. Bladoversiden er glat og mørkegrøn, bladundersiden er bleggrøn med ret få stjernehår.

Agernet er svagt længdestribet og sidder 1-7 sammen i hob for enden af en flere cm lang stilk. De stilkede agern har givet planten dens navn.

I skovbrugeet anvendes nu vistnok næsten kun Stilk-Eg af hollandsk proveniens, som har større tilbøjeli...  Vis mere
Stilk-Eg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Variation

: Variationen er meget stor og overgangsformer til/krydsninger med Vinter-Eg ses ikke sjældent.

Forveksling

: Der dyrkes en række ege ud over Stilk- og Vinter-Eg, hvor Rød-Eg er den almindeligste. De dyrkede ege har blade med brodde og spidser, ikke afrundede lapper.

Den afgørende og vanskelige forvekslingsmulighed er med Vinter-Eg, som Stilk-Eg er forbundet med ved overgangsformer:

Vinter-Eg i ren form har ingen eller kun et par sinusnerver (som går til indbugtningerne på bladet), 5-7 par næsten regelmæssige lapper, længere bladstilke på 1-2 cm, og blågrå, tæt stjernehårede bladundersider og ingen tydelige bladører. Bladene er hårdere og mere læderagtige end Stilk-Egs. Agernet er ustribet og næsten siddende eller på en ganske kort stilk i hobe på 2-7. Vinter-Eg er mere tilbøjelig til at danne en rank hovedstamme end Stilk-Eg.

Naturbasen registrerer løbende, hvilke observationer, der efter indberetning redigeres og får nyt artsnavn. Disse data viser, at Naturbasens medlemmer har forvekslet eller fejlindtastet Stilk-Eg som Vinter-Eg (1), Artiskokgalhveps (1). Tallet i parentes viser antallet af gange, dette er sket siden 2020. Redigering af artsnavne sker ofte som led i kvalitetssikringen af observationerne.

Udbredelse

: Meget almindelig i skove, opvækst almindelig. Enkeltstående træer i hegn og skovrester m.v. er også almindelige.
Stilk-Eg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Stilk-Eg baseret på Naturbasens observationer:
Stilk-Eg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stilk-Eg - månedlig fordeling

Biologi

: Stilk-Egens blomster bestøves ved hjælp af vinden.

Et enbo træ (særskilte han- og hunblomsterstande på samme plante).

Vores længslevende træ, som kan blive adskillig hundrede år. Det har dybtgående pælerod, som gør det muligt for det at nå dybere liggende vandførende lag og gro på heder, i klitter etc.

Stilk-Egens højdevækst standser helt eller næsten, når den er 160-180 år gammel. Stilk-Egen er det træ i Nordeuropa, der bliver ældst. - Den ældste nulevende eg er Kongeegen i Jægerspris Nordskov, som vurderes til at være fra 1500-2000 år gammel. Ulvedalsegen i Jægersborg Dyrehave, som sandsynligvis er den næstældste, vurderes til at være 800-1000 år. De rigtigt gamle ege er næsten altid hule, og det er ikke muligt at opnå en helt sikker aldersbestemmelse ved boreprøver etc.

Stilk-Eg stiller ikke store økologiske krav bortset fra lysåbne forhold.

Frugterne, agern, spredes af dyr. Især egern og skovskader, men også andre kragefugle og mus. Især skovskader kan flyve langt med agern, som de så evt. kan tabe langt fra findestedet.

Agern var før i tiden et vigtigt fødeemne for bøndernes svin, som de slap løs i skoven "på olden", hvor de også spiste alle fremspirende træer, og var kraftigt medvirkende til den forarmning af skovene, der fandt sted frem til 1800-tallet. Agern er stadig en vigtig fødek...  Vis mere

Levested

: Et af vores vigtigste og værdifuldeste skovtræer, som ofte selvsås fra de dyrkede træer.

Overalt på udyrket bund, hvor den får lov, bortset fra vandmættet jord, og hvor der er for skygget.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Beskrivelserne bygger mest på Danmark vilde Planter (Skytte-Christiansen 1958, Branner og Koch)

Desuden: Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Stor
Stor Grøn Løvgræsh...
Tettigonia viridissima
Kiletusindben
Kiletusindben
Polydesmus complanatus
Fyrremåler
Fyrremåler
Bupalus piniaria
Birke-Barkmåler
Birke-Barkmåler
Ectropis crepuscularia
Birke-Barkmåler
Birke-Barkmåler
Ectropis crepuscularia
Elle-Barkmåler
Elle-Barkmåler
Aethalura punctulata
Violetrandet
Violetrandet Løber
Carabus violaceus
Almindelig
Almindelig Barkmåler
Alcis repandata
Guldpletløber
Guldpletløber
Carabus hortensis
Nåletræsbarkmåler
Nåletræsbarkmåler
Peribatodes secundaria
Frugttræ-Barkmåler
Frugttræ-Barkmåler
Peribatodes rhomboidaria
Guldgul
Guldgul Frostmåler
Agriopis aurantiaria
Stor
Stor Frostmåler
Erannis defoliaria
Stor
Stor Frostmåler
Erannis defoliaria
Stor
Stor Frostmåler
Erannis defoliaria
Birkemåler
Birkemåler
Biston betularia
Birkemåler
Birkemåler
Biston betularia
Cicurina
Cicurina cicur
Skægmåler
Skægmåler
Lycia hirtaria
Lyngmåler
Lyngmåler
Ematurga atomaria
Lyngmåler
Lyngmåler
Ematurga atomaria
Grå
Grå Egemåler
Hypomecis punctinalis
Grå
Grå Egemåler
Hypomecis punctinalis
Grå
Grå Egemåler
Hypomecis punctinalis
Fjer-Måler
Fjer-Måler
Phigalia pilosaria
Takmåler
Takmåler
Odontopera bidentata