Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen

Atlas

: Almindelig Træsvirreflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: En robust aflang svirreflue med parallelle bagkropssider. Bagkroppen rødgult på 2. og 3. bagkropsled.

På undersiden af lårene er der to rækker af kraftige lange torne. Hannens bageste hoftering med et langt spidst fremspring.

Lårene mørke, skinneben med mørk ring og ellers i lighed med fødderne i vid udstrækning lyse.

Almindelig Træsvirreflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Variation

: Størrelsen kan variere en del, ligesom bagkroppens rødlige farvetegning i visse tilfælde kan være afbleget og dermed være knapt så fremtrædende.

Forveksling

: Bagkroppens aflange udseende og den markante røde farvetegning gør arten letkendelig.

Dog udgør den sjældne Krat-Træsvirreflue, (Xylota tarda) en alvorlig forvekslingsfare. Denne art er generelt mindre, men for at være sikker, bør man have et billede, der viser baglårenes underside. Krat-Træsvirrefluens baglår har kun spredte korte torne, hvor X. segnis har to rækker af kraftige torne. Hannens bageste hoftering vil desuden have et kort fremspring til forskel fra hannen hos X.segnis. Set ovenfra vil Krat-Træsvirreflue desuden ofte have en bredere sort basis af andet bagkropsled.

Rød Træsmuldssvirreflue, (Brachypalpoides lentus) og Fyrre-Træsmuldssvirreflue, (Chalcosyrphus piger) kan ligne, men begge har helt sorte ben.

Udbredelse

: Arten er udbredt og almindelig overalt i landet.
Almindelig Træsvirreflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Artens flyvetid er fra tidlig maj til henimod slutningen af oktober. Altså en væsentlig længere flyvetid end eventuelle forvekslingsmuligheder.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Træsvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Træsvirreflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Træsvirreflue - månedlig fordeling

Biologi

: Larven er, som navnet antyder, knyttet til dødt træ. Larven kan således findes under bark på rådne løvtræsstammer. Artens store udbredelse skyldes dog, at X. segnis desuden kan træffes i råddent plantemateriale. Dette gør den til den suverænt mest almindelige af arterne indenfor slægten.

Levested

: Arten er udbredt i alle egne af landet, dog mest almindelig i skovegne. Se også ovenfor.

Ofte ses arten på solbeskinnet løv eller siddende på døde træstammer. Sjældnere på blomster.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Torp, E., 1994: Danmarks Svirrefluer.

Bartsch, Hans, 2009: Tvåvingar: Blomflugor (Eristalinae & Microdontinae).

De senest indberettede arter i Naturbasen: