Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Blotting
    Foto: Anne Blotting
  • Fotograf: Haldor Halkjær
    Foto: Haldor Halkjær
  • Fotograf: jens veilgaard vendelbo
    Foto: jens veilgaard vendelbo

Kendetegn

: Pomeransfugl har en længde på 20-24 cm og et vingefang på 57-64 cm. Den er lidt mindre og mere buttet end Hjejle, som den ligner i form. I sommerdragt kendes den på meget kraftigt udviklede, hvide øjenbrynsstriber, som mødes i nakken, på hvid strube og på smalt sort og hvidt brystbånd som skiller gråt øvre bryst fra orangebrunt (som en tørret pomeransskal) nedre bryst og flanke, som går over i sort bugskjold; oversiden er gråbrun, undergumpen hvid og benene grøngule. Hunnen er klarere farvet end hannen. Hannen har i det hele taget de bedste kamuflagefarver, da den tager sig af udrugningen af æggene samt plejen af ungerne.

I vinterdragt forsvinder de klare farver, den bliver gulbrunlig med blegt gulbrun øjenbrynsstribe, med et mere diffust, hvidt brystbånd, lys bug og tydelige lyse kanter på rygfjerene.

Ungfugl ligner adult i vinterdragt, men har mere distinkte gulagtige pletter langs rygfjerene.

I flugt er fuglen langhalet og har relativt korte, spidse vinger. Desuden ses ensfarvede mørke vingeoversider (men det hvide skaft på yderste håndsvingfjer ses tydeligt) og hale med lidt mørkere endebånd og hvid bagkant.

Stemme De fleste kald er svage. I flugten høres et kønt vy som ligner Hjejles, samt et ryleagtigt pjyrr. I parringstiden høres et vit-i-vit, et plyt-plyt m.fl.

Pomeransfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Frederiksen

Forveksling

: Pomeransfugl kan forveksles med hjejle og strandhjejle.

Udbredelse

: Pomeransfugl yngler ikke i Danmark, men ynglebestanden i Sverige, Norge og Finland udgør 8.000-25.000 par. Derudover yngler fuglen med ganske få par i Skotland, Alperne, Italien samt mere udbredt, men alligevel lokalt, i Uralbjergene og det nordlige Asien.

Tidligere forekom arten i langt større antal. Den var et stærkt eftertragtet jagtbytte. Alene i 1884 blev der skudt 5.200 pomeransfugle i tre områder i Vestjylland.

Pomeransfuglene er meget tillidsfulde og flyver kun lidt bort, selv om der bliver skudt på dem igen og igen. Dette har formentlig været en vigtig årsag til, at arten er gået så voldsomt tilbage som trækgæst her i landet og i øvrigt også i resten af Europa. Der blev indført jagtforbud i Danmark i 1922, men bestanden har ikke formået at nå op på tidligere tiders niveau.

Om det tillidsfulde rugende pomeransfugle kan man som regel gå helt hen og ofte også røre ved. Dette gælder til en vis grad også enkelte andre vadefuglearter, men pomeransfuglene kan man endog få til at ruge på æg eller unger, som man har taget op i hånden. Hos andre arter, hvor noget lignende kan ses, er dette tydeligvis forbundet med en vis stress hos fuglen, men pomeransfuglene kan ugenert plukke myg fra huden på den hånd, de ruger i.

I Danmark er der genfundet én Pomeransfugl, som er ringmærket i udlandet. Fuglen blev mærket som dununge 5.7.1975 i Skotland og genfundet syd for Lemvig i Vestjylland 13.10.1976. Der er flere eksempler på, at der foregår udveksling mellem den skotske og den norske bestand, idet ynglefugle har skiftet ynglebestand og en skotskudklækket fugl senere er genfundet som voksen i Norge. Dette kan sandsynligvis forklare, hvorfor en Pomeransfugl, mærket som unge i Skotland, optræder i Danmark.

Pomeransfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Der er tale om en trækfugl med vinterkvarter hovedsagelig i Nordafrika. Arten ses kun meget sparsomt rastende på sine trækruter og flyver åbenbart for flertallets vedkommende i ét stræk mellem ynglepladserne og vinterkvarteret.

De få fugle, som ses her i landet, ses om foråret i maj/primo juni langt de fleste medio maj. Om foråret ses arten især på traditionelle rastepladser, i flokke på op til 2-300 fugle på tørre, sandede marker, når disse er ved at blive grønne af spirende korn. Disse er formentlig på vej til ynglepladserne mod nord. Om efteråret ses langt færre og ofte kun enkeltvis sammen med hjejleflokke forskellige steder i landet medio aug./primo nov., flest ultimo sept.

Tidsmæssig fordeling

af Pomeransfugl baseret på Naturbasens observationer:
Pomeransfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pomeransfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler normalt første gang 2 år gammel. Lever i sæsonægteskab, men polyandri forekommer tit (= en hun lægger æg til flere hanner). Hunnerne dominerer helt parringsspillet.

Reden er en primitiv fordybning i jorden. De 3 æg lægges i sidste halvdel af maj og udruges på ca. 26 dage, fortrinsvis af hannen. Ungerne føres overvejende af hannen og er flyvefærdige 25-30 dage gamle.

Maksimal levealder 11 år.

Føde: Lever hovedsagelig af insekter o.l., men tager lejlighedsvis også snegle, regnorme og plantedele. Føden findes på typisk præstekrave-maner i hurtigt løb afbrudt af korte stop, hvor næbbet stikkes ned i jorden for at trække små insekter frem.

Levested

: Pomeransfugl ses i Danmark under trækket, hvor den træffes på heder, pløjemarker og områder med lav vegetation.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe pomeransfugl ved at sikre, at der ikke sker unødig forstyrrelse af fuglene på især de vest- og nordjyske rastepladser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 1999.

Fuglene i Danmark, v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

Dansk Trækfugleatlas. Forlaget Rhodos & Zoologisk Museu, Københavns Universitet 2007.

De senest indberettede arter i Naturbasen: