Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Carsten Pedersen
    Foto: Carsten Pedersen
  • Fotograf: Gert Mathiasen
    Foto: Gert Mathiasen
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura

Kendetegn

: Voksen (Imago):

Grundfarven er hvid, men kan gå over i en mere cremet hvid. Bagvingen og forvingen ligner hinanden og har det samme mønster. Vingerne har på oversiden fem mørke streger der er sammenhængende mellem forvinge og bagvinge. Fire af stregerne breder sig henover vingen, men den femte streg er nederst på vingerne langs yderkanten og kan gå i et med vingekanten. Vingekanten er frynset. Både forvinger og bagvinger har en sort plet lidt over midten. Vingerne har også meget små sorte pletter på oversiden som kan give den et grynet udseende. Arten varierer i antallet af generationer i dens udbredelsesområde. Der er en størrelseforskel imellem de to generationer. I første generation har den et vingefang på 21-27 mm. Den anden generation her et vingefang på 19-23 mm. I det vestlige Europa og det nordlige udbredelsesområde (herunder Danmark) har eng-løvmåler kun én generation. Her har den et vingefang på 19-23 mm.

Larve:

Larven er lys-brun i farven, men kan være gullig-brun. Den har en længdegående streg langs oversiden der er mørkere end resten af larven, stregen kan have udposninger med regelmæssige interval. Larven har to streger mere på oversiden der sidder et stykke fra den midtergående streg. Larven kan også have små sorte pletter, der optræder enkeltvis på siden af larven.

Puppe:

Pupp...  Vis mere
Eng-Løvmåler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Verner Jørgensen

Variation

: Pletten på forvingen være utydelig eller helt manglende hos nogle individer. Ved højere temperaturer i puppe-stadiet kan S. immutata få et mere gulligt udseende.

Forveksling

: S. immutata kan forveksles med Scopula floslactata, men denne har sorte pletter i randen af dens vinger, og mangler midterpletten på forvingen. Derudover har S. floslactata mere spidse forvingekanter end S. immutata.

S. immutata kan ligeledes forveksles med Scopula corrivalaria, men denne er mørkere i farven og har mere kraftige aftegninger. Derudover er S. corrivalaria yderst lokalt forekommende, på Horreby Lyng på Falster og i Holmegårds Mose på Sydsjælland. Den er fundet enkeltvis på Bornholm, Møn og Lolland. S. immutata er derimod almindelig i hele landet.

Udbredelse

: I Danmark kan Eng-løvmåler findes i hele landet.

Arten er udbredt det meste af Europa. Fra den franske vestkyst og de britiske øer til Uralbjergene. I nord breder den sig op til det central Skandinavien. Mod syd strækker udbredelsen til det nordlige Italien og Bulgarien. Udenfor Europa kan eng-løvmåler også findes i bl.a Kazakstan og det sydlige Sibirien samt Mongoliet.

Eng-Løvmåler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Eng-løvmåler flyver i juni-august, men larven vil også kunne findes på værtsplanter om foråret og efteråret.

I de sydlige egne af artens udbredelsesområde, hvor den har to generationer, ses den fra maj-september.

Tidsmæssig fordeling

af Eng-Løvmåler baseret på Naturbasens observationer:
Eng-Løvmåler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Eng-Løvmåler - månedlig fordeling

Biologi

: Eng-løvmåler er nataktiv, men jages let op af vegetationen om dagen. Den vil ofte flakse et par meter hvorefter den igen sætter sig. Larven lever af almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria), og på læge-baldrian (Valeriana officinalis).

I det vestlige Europa og det nordlige udbredelsesområde, samt i bjergområder, har eng-løvmåleren én generation per år. Ægget lægges i flyveperioden og larven vil derefter leve efteråret igennem på værtsplanterne. S. immutata overvintre i larvestadiet omkring dens værtsplanter. Om foråret genoptager den spisningen inden den forpupper sig i jorden. I det sydlige Europa har eng-løvmåleren to generationer.

Levested

: Eng-løvmåler findes i områder hvor der er fugtig bund. Den kan findes på enge nær skove, men også i skove nær moser og i moseområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
D. Dapkus, 2004, Lepidoptera of a raised bog and adjacent forest in Lithuania, European Journal of Entomology, vol. 101 (2004), issue 1.
M. Top-Jensen & M. Fibiger 2009, Danmarks Sommerfugle: en felthåndbog over samtlige dag- og natsommerfugle
Online kilde 1: en.wikipedia.org...Scopula_immutata. Set 16/8 2020
Online kilde 2: www.pyrgus.de/Scopula_immutata_en. Set 16/8 2020
Online kilde 3: www.vlinderstichting.nl...... Set 16/8 2020
Online kilde 4: www.lepiforum.de/lepiwiki.pl... Set 16/8 2020
Online kilde 5: www.vlinderstichting.nl...... Set 16/8 2020
Online kilde 6: gdoremi.altervista.org...Scopula_immutata_en. Set 16/8 ...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Stor
Stor Bæltespringhale
Orchesella cincta
Pogonognathellus
Pogonognathellus f...
Lepidocyrtus
Lepidocyrtus sp.
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Stavedderkop
Stavedderkop sp.
Tetragnatha sp.
Skovflåt
Skovflåt
Ixodes ricinus
Cyphon
Cyphon padi
Forårsmejer
Forårsmejer
Rilaena triangularis
Sommerfuglemyg
Sommerfuglemyg ube...
Psychodidae indet.
Dorytomus
Dorytomus majalis
Fiskeørn
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Enkytræ
Enkytræ
Enchytraeidae indet.
Metellina
Metellina sp.
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Rød
Rød Dværgbænkebider
Trichoniscus pusillus
Almindelig
Almindelig Buskspr...
Entomobrya nivalis
Pogonognathellus
Pogonognathellus f...
Tomocerus
Tomocerus vulgaris
Havørn
Havørn
Haliaeetus albicilla
Hare
Hare
Lepus europaeus
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis
Dicyrtomina
Dicyrtomina ornata
Hare
Hare
Lepus europaeus
Nælde-Sumpfrøtæge
Nælde-Sumpfrøtæge
Scolopostethus thomsoni
Tubulifera
Tubulifera ubest.
Tubulifera indet.