Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Per Bo Ravnå
    Foto: Per Bo Ravnå
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen

Atlas

: Gul Blomsterbuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: 7-9 mm. Kendetegnet ved sorte ben, sort forkrop og ensfarvede gullige og brede dækvinger.

Oversiden med ret lang og opstående behåring, der på forkroppen er grålig, på dækvingerne gullig. Følehornene er sorte, hos hannen lidt længere end dækvingerne, hos hunnen ca. så lange som dækvingerne. Pronotum er ret tæt og kraftigt punkteret med retvinklede baghjørner. Dækvingerne er ret blanke med rimelig tæt og kraftig punktur. Dækvingespidsen er helt afrundet.

Gul Blomsterbuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Klaus Bek Nielsen

Variation

: For- og mellemskinneben kan være gulbrune.

Forveksling

: Tobaksfarvet blomsterbuk (Alosterna tabacicolor) kan måske ligne ved første øjekast, men den er let kendelig ved de brungule ben.

Hannen af Sortsømmet blomsterbuk (Stenurella melanura) er også en forvekslingsmulighed, men den adskilles ved dækvinger med smalt mørkere søm og spids, som er mere tilsmalnet bagud. I øvrigt er dækvingerne ikke afrundet ved spidsen som hos Gul blomsterbuk.

Hannen af Rød blomsterbuk (Stictoleptura rubra) kan måske også forveksles, men den adskilles let ved altid at have lyse skinneben og delvist lyse fødder.

Hannen af Blodrød blomsterbuk (Anastrangalia sanguinolenta) kan ligne en del i farve og form, men adskiller sig ved at have sort dækvingespids.

Udbredelse

: En relativt sjælden art der er kendt fra Sønderjylland, Østjylland, Nordvestsjælland, Nordøstsjælland, Lolland-Falster, og Bornholm. Det er en art der er under udbredelse og det kan derfor forventes at den dukker op på flere nye lokaliteter de kommende år
Gul Blomsterbuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juni-juli

Tidsmæssig fordeling

af Gul Blomsterbuk baseret på Naturbasens observationer:
Gul Blomsterbuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul Blomsterbuk - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever antageligvis af nåletrærødder der er inficeret med svampehyfer. Det voksne dyr søger til blomster og kan blandt andet findes på Almindelig røllike, Hvid okseøje, tidsler og skærmplanter.

Levested

: Det voksne dyr findes især på overdrev og andre åbne arealer med blomster i nærheden af nåleskov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 73 Biller XXII. Træbukke. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

thewcg.org.uk:

www.thewcg.org.uk...0139

De senest indberettede arter i Naturbasen: