:Bolværksbillen er en smuk, elegant solbille, der dog let forveksles med en træbuk eller en blødvinge. Den er en ret stor solbille, der opnår en kropslængde på 9-13 mm. Den generelle grundfarve er gulbrun til rødbrun, men billen kan have forskellige mørkfarvninger, således at visse individer nærmest fremstår mørkebrune. Hele oversiden er dækket af fine hår. Hovedet er aflangt og elegant, og der optræder normalt en mørk plet i panden selv hos lyse, gulbrune eksemplarer. Hovedets overside er fint punkteret og behåret, og fremstår derfor tit ret mat. Kæberne er moderat kraftigt udviklede, og ikke så kraftige som hos mange træbukke. Palpernes yderste segment er tydeligt forlænget og bredere i spidsen med en tydelig indbugtning langs ydersiden. Øjnene er store, hvælvede (guldsmedeagtige) og mørke, ofte nærmest sorte, og et udmærket karaktertræk er, at afstanden mellem øjnene er det dobbelte af øjets længde. Hovedet smalner til bagude, men dog ikke så kraftigt som hos en del andre solbiller. Antennerne er kun moderat lange, omtrent halvdelen af kropslængden, og det andet antenneled er kun omtrent halvt så langt som det tredje led.
Forbrystet er let hvælvet og affladet, og er bredest tæt ved hovedet, mens siderne skråner jævnt indad mod dækvingerne. Der er ikke en egentlig rand langs siderne, men der er en svagt udviklet rand bagtil. Forbrystet er fint punkteret med en fin, hvid-gullig hårbeklædning. Hos lyse eksemplarer er det typisk ensfarvet, men hos mørkere eksemplarer optræder der mørke striber og pletter, ofte langs siderne. Dækvingerne er lange (typisk omkring fire gange så lange som forbrystet), og er bredest ved skuldrene og nærmest parallelsidede. De smalner altså ikke markant til mod spidsen eller er adskilte fra hinanden som hos bolværksbillens slægtninge blandt Oedemera-solbillerne. Dækvingerne er dækkede af en fin, kort hårbeklædning, der er svagt bagudrettet. Med undtagelse af spidsen er dækvingerne typisk ensfarvet lyse hos lyse eksemplarer men har mørke tegninger især fortil hos mere mørkfarvede eksemplarer. Et godt karaktertræk er den mørke tegning på hver dækvingespids, som altid optræder, også hos de mest lysebrune og ellers ensfarvede eksemplarer. Som hos andre solbiller er der fire tydelige lister på hver dækvinge. Benene er lange og elegante, og minder overfladisk om træbukkenes ben, og er ligeledes beklædt med fine hår. Et godt karaktertræk for bolværksbillen er, at forbenenes skinneben bærer en enkelt lille spore yderst, mens det andet og tredje par ben bærer to sporer, hvilket er det normale. Benene varierer fra lysebrune til mørkebrune, og lårbenene er altid mørkere i farven end skinneben og fødder. Fødderne har fem led på første og andet benpar, men kun fire led på tredje benpar. Undersiden er mørkebrun eller sortbrun. Bolværksbillen er kun meget svagt kønsdimorf, og hunnerne har proportionalt lidt længere og bredere bagkrop end hannerne. Den tydeligste forskel på de to køn er hannens proportionelt lidt længere antenner, og antennerne har 12 led hos hannen men kun 11 led hos hunnen.
:Morfologisk er bolværksbillen temmelig konservativ, og der er ikke meget variation, men farven kan variere meget. Nogle eksempler er nærmest gulbrune, andre er mere rødbrunlige, mens andre igen har brune til sortbrune partier på hoved, forbryst og dækvinger af varierende størrelse og udbredelse. Selv hos meget lyse eksemplarer er de mørkfarvede partier på dækvingespidserne dog altid til stede.
Forveksling
:Blandt solbiller er bolværksbillen ret let at kende, selvom lyse eksemplarer måske af ukyndige kan forveksles med gulvinget solbille, men lighederne er kun overfladiske og bolværksbillen mangler de slanke, langstrakte dækvinger med en stor sprække imellem og de mørke eller nærmest sorte ben, der kendetegner gulvinget solbille. En mere oplagt forvekslingsmulighed, især hos lyse eksemplarer, er med flere af vore lystfarvede arter blødvinger, f.eks. Cantharis cryptica, gul blødvinge (C. livida), C. pallida, C. rufa og præstebillen (Rhagonycha fulva). Faktisk beskrev den berømte Carl Linnæus (1707-1778), taksonomiens fader, i sin tid (1758) bolværksbillen som netop en blødvinge, Cantharis melanura. Bolværksbillen kan også forveksles med visse blomstersøgende træbukke, f.eks. den ret sjældne gul blomsterbuk (Pseudovadonia livida) eller hannen af den almindlige rød blomsterbuk (Stictoleptura rubra). Der er dog en række forskelle, der gør, at man let bør kunne kende bolværksbillen fra alle disse. For det første er især blødvingerne noget fladere og mere rektangulære i formen, og er, som navnet antyder, temmelig bløde at mærke på, mens bolværksbillen er lidt mere hård og pansret. For det andet mangler disse arter de mørkfarvede partier på dækvingespidserne, der er så karakteristiske hos bolværksbillen. Blødvingerne mangler også det rektangulære, let hvælvede forbryst (deres er typisk fladere og mere udtrukket langs siderne) og det aflange hoved, og gul og rød blomsterbuks hanner har altid sort hoved og forbryst. Det tydeligste træk, der adskiller alle disse arter fra bolværksbillen, er dog fraværet af de karakteristiske mørke dækvingespidser. En mere oplagt forvekslingsmulighed er med den smukke men sjældne guldhårede blomsterbuk (Grammoptera ustulata), der netop har mørke dækvingespidser. Imidlertid er denne træbuk ikke ligeså langstrakt som bolværksbillen, den har langt mere tydeligt behåret forbryst og dækvinger, og normalt et sortbrunt eller sort hoved. Disse karaktertræk bør let kunne adskille den fra bolværksbillen.
Endelig kan man i en snæver vending jo altid tælle fodleddene, for hvis der er fem led på første og andet benpar men kun fire led på tredje benpars fødder, ved man, at det i hvert fald ikke er nogen træbuk eller blødvinge men en heteromer, og blandt denne gruppes arter er bolværksbillen ret let at kende. Man skal dog bemærke sig, at nogle træbukke har almindelige fødder med fem tydelige led (såkaldt pentamere fødder), mens andre, f.eks. guldhåret blomsterbuk har fødder, der umiddelbart ser ud som om, de kun har fire led, men for det første har de disse tilsyneladende fire led på alle tre par ben ikke kun tredje benpar. For det andet er det ikke rigtige fireledede fødder, som hos heteromererne. Der er i stedet tale om, at det næstyderste fodled (tarsomer 4) er reduceret i størrelse, og nærmest sidder ovenpå det store, lappede tredje fodled, hvilket får foden til at se ud som om, den kun består af fire led, men der er faktisk fem (en såkaldt pseudotetramer fod).
Udbredelse
:Bolværksbillen er udbredt over et enormt stort geografisk område, men den synes primært at være udbredt i tempererede klimazoner. Her er den til gengæld blevet fundet over nærmest hele Jorden, og den kendes bl.a. fra USA, Canada, en række europæiske lande, men også helt ovre østpå i Japan, New Zealand og Australien. Den er fundet en række steder i England og Wales, mens den synes at være noget mere sparsom i Skotland, og muligvis ikke forekommer i Irland. Fælles for de steder, hvor den er almindelig, er, at de ligger i tempererede kystegne eller langs større floder eller flodmundinger. Da den vides at være et saltvandstolerant skadedyr på skibstømmer, kan det sagtens tænkes, at dens nærmest kosmopolitiske udbredelse er sket i menneskets kølvand. Således er der f.eks. ikke almen enighed om, hvorvidt den er en oprindelig art i Nordamerika eller den er indslæbt fra Europa. Den har igennem mange år gentagne gange været almindelig og skadevoldende mange steder omkring de store Søer (Great Lakes) i USA, og det kunne tyde på, at den nok er en indfødt art, men det er som nævnt endnu ikke afklaret.
I Danmark er bolværksbillen derimod noget af en sjældenhed. Den er ganske vist kendt fra kystegne rundt om i landet, men den er generelt temmelig sjælden. Alligevel regner den danske rødliste ikke arten for truet, idet bestandens udvikling menes at være relativt stabil. Arten kan naturligvis også være overset sine steder, for havnepladser, moler og lignende, er ikke de hyppigst besøgte steder for entomologer.
Hvornår ses den?
:Bolværksbillen er et for- og højsommerdyr, og dens hovedflyvetid ligger i juni-juli måned, men i varme år kan den ses allerede fra først i maj, mens sene individer kan findes helt hen til begyndelsen af august.
Tidsmæssig fordeling
af Bolværksbille baseret på Naturbasens observationer:
:Bolværksbillen har ikke fået sit lidt mærkelige navn for ingenting, for arten er afhængig af vådt, trøsket træ til larvens udvikling, og det er typisk træ, der findes ved kyster, kystskrænter, havnebyer, langs floder og flodmundinger, hvor træet kan stå i vand i det mindste en del af året. Her borer larverne gange i alskens typer træ, bolværker, høfder, bundgarnspæle, hegn, drivtømmer, væltede træer, og så videre. Arten er tilsyneladende ikke videre kræsen, for selvom den er kendt for, at bore i forskellige arter egetræ (Quercus sp.), er den også tit fundet i forskellige arter popler (Populus sp.) og i nåletræ, især skovfyr (Pinus sylvestris) og rødgran (Picea abies). I andre dele af verden er den dog også fundet i helt andre træsorter som f.eks. eukalyptus. Den er glad for, at bore i den del af pæle og lignende, der befinder sig imellem høj- og lavvandsmærkerne, således at træet står under vand i en periode hvert døgn. Engang imellem har billen også inficeret træhytter ved kysten, og kan således pludselig dukke op gennem gulvbrædderne i stort antal, hvilket i sagens natur typisk medfører en del ængstelse hos beboerne, der ofte tror, de er blevet invaderede af kakerlakker.
De voksne biller ses om sommeren, hvor denne ellers sjældne art (i Danmark), pludselig lokalt kan optræde i større antal på blomster. Her sværmer billerne rundt i solskinnet og æder pollen og nektar ligesom de andre solbiller. Parringen foregår også ude i det åbne, og kort tid efter opsøger hunnen egnede lokaliteter med fugtigt, trøsket træ. De voksnes liv er kort, og i laboratorieforsøg levede de typisk ikke mere end knap to uger. Æggene lægges på træets yderside i revner og sprækker, ofte et direkte soleksponeret sted, således at temperaturen kan blive meget høj i dagtimerne. Forsøg har vist, at æggene udvikles dårligt eller simpelthen rådner ved vedvarende temperaturer under 20 grader. Til gengæld dør æggene ved temperaturer på over 35 grader, og dette kan måske forklare, hvorfor bolværksbillen er udbredt i tempererede klimazoner men ikke kendes fra troperne. Æg og larver har brug for træ med højt fugtighedsindhold, og hvis træet tørrer ud gennem længere tid, dør de. Larven har stor modstandskraft mod saltvand, og det skader den tilsyneladende ikke, at leve i stærkt saltvandsmættet træ i månedsvis.
Æggene klækker efter en til to uger, og de små larver begynder at bore sig ind i træet. De små larver borer sig typisk kun omkring en centimeter ind i træet, især på steder, hvor det er tydeligt, at svampe er i gang med, at nedbryde det våde træ. Ældre larver borer sig længere ind i træet. Larven er aflang, tynd og tydeligt segmenteret med en række knolde på oversiden til, at skubbe sig frem gennem gangene med, og har tre korte, kraftige ben og gangvorter langs de øverste bagkropssegmenters underide. Dens grundfarve er hvidlig eller lyst brunlig eller grålig. Larven har et stort, kraftigt hoved med stærke kæber til at gnave gange i træet med. Den gnaver et såkaldt galleri af gange, og fuldt udvokset kan den blive forbløffende stor for en bille af ellers beskeden størrelse, op til 30 mm. Larvens gallerigange kan også blive ret imponerende, op til 30 cm lange. Bolværksbillens larve er i stand til, at producere cellulosenedbrydende enzymer (cellulaser) i tarmsystemet, og kan således nedbryde træet. Larvens udvikling er formentlig etårig de fleste steder, men kan vare op til to år under ufavorable omstændigheder. Puppen ligger mellem to og fire uger afhængig af temperaturen, før den voksne bille klækker. Puppens udvikling går i stå ved temperaturer under 10 grader, men til gengæld dør puppen ved længerevarende temperaturer på 30 grader eller derover.
På grund af sin specialiserede levevis kan bolværksbillen optræde som skadevoldende, endda i temmelig uheldige situationer. Det siger sig selv, at larvernes gnaven i træet ikke er godt for træstrukturer på havne og moler eller bygninger langs kysten, især fordi, man ofte slet ikke bemærker angrebet, før det virkelig har spredt sig og svækket træstrukturen betydelig. Studier har dog vist, at bolværksbillen ikke åbner mulighed for svampeangreb ved sin boren. Tværtimod er det således, at den kun borer i træ, der allerede er angrebet af vednedbrydende svampe, så på sin vis kan man sige, at et angreb af bolværksbillelarver er et vink med en vognstang om, at træet nok alligevel trænger til udskiftning. Langt mere alvorligt er det dog, at billerne også af og til angriber gamle historiske træskibe som f.eks. det berømte Mary Rose, et historisk skib bygget i Portsmouth imellem 1509 og 1511, som sank under et søslag mod Frankrig 19 juli 1545. Skibet blev fundet engang i 1960erne, men da man i 1970erne begyndte, gradvist at løfte skibet fri af det iltfrie mudder, det havde været begravet i i århundreder, begyndte træet at nedbrydes, og en af de uvelkomne gæster var netop bolværksbillen, der nåede at inficere 2 procent af skibets tømmer inden det blev konserveret.
Levested
:Bolværksbillen findes aldrig langt fra vand, og den er i Danmark tæt knyttet til kystegne, hvor den lever i vådt, trøsket træ. Habitaten kan derimod variere meget, lige fra havnemoler til kystskrænter, blot der er ansamling af trøsket træ, der står i vand i det mindste noget af tiden.
Abdullah, M. (1973): Larvae of the families of Coleoptera. III. Heteromera, Cucujoidea: a key to the world families including their distinguishing characters. J. Nat. Hist. 7: 535-544
Abdullah, M. (1974): Heteromera (Coleoptera): a key to the world families including their distinguishing characters in the adult stage. J. Nat. Hist. 8: 49-59
Balsbaugh, E.U., Kopp, D.D. & Scholl, C. (1979): The wharf borer, Nacerda melanura L., (Coleoptera: Oedemeridae) in North Dakota. The Coleopterists Bull. 33: 455-458.
Crowson, R.A. (1981): The Biology of the Coleoptera. Academic Press, London: 1-801.
Fisher, R.C. (1936): The habitat of Anoncodes melanura. Ent. Monthly Mag. 72: 41-42.
Ganglbauer, L. (1881): Bestimmungs-Tabellen der europäischer Coleopteren. IVa. Oedemeridae. Verh. Zool. Bot. Ges. Wien 31: 97-116.
Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. - Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.
Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). - Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-293.
Horion, A. (1956): Faunistik der mitteleuropäischen Käfer 5: Heteromera. Entomol. Arb. Mus. G. Frey (SB): 1-336.
Pitman, A.J., Jones, E.B.G., Jones, M.A. & Oevering, P. (2003): An overview of the biology of the wharf borer beetle (Nacerdes melanura L., Oedermeridae) a pest of wood in marine structures. Biofouling, J. Bioadhesion and Biofilm Res. 19: 239-248.
Pitman, A.J., Jones, A.M., Jones, E.B.G. (1993): The wharf borer Nacerdes melanura L., a threat to stored archeological timbers. Stud. Cons. 38: 274-284.
Rittner, O. & Nir, A. (2014): First records of Nacerdes melanura (Linnaeus 1758) and Xanthochroina auberti (Abeille de Perrin 1876) (Coleoptera: Oedemeridae) from Israel. Zootaxa 3838: 397-400.
Svihla, V. (1986): Revision of the generic classification of the Old World Oedemeridae (Coleoptera). Sbornik Narodniho Muzea v Praze Rada B Prirodni Vedy 41: 141-238.
Svihla, V. (2008): Oedemeridae. I: Lobl, I. & Smetana, A. (Eds.), Catalogue of Palaearctic Coleoptera, vol. 5, Tenebrionoidea, 353-69. Apollo Books, Danmark.
Vazquez-Albalate, X. (1993): Coleoptera Oedemeridae, Pyrochroidae, Pythidae, Mycteridae. Fauna Iberica 5: 1-181. Museo Nacional de Ciencias Naturales, CSIC.
Vazquez-Albalate, X. (2003): European Fauna of Oedemeridae (Coleoptera). Argania editio S.C.P., Barcelona: 1-179.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Figur
Redigering af artsbeskrivelse
Historik
Redigeret tekst
Artsscore
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
