Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Atlas

: Bolværksbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Bolværksbillen er en smuk, elegant solbille, der dog let forveksles med en træbuk eller en blødvinge. Den er en ret stor solbille, der opnår en kropslængde på 9-13 mm. Den generelle grundfarve er gulbrun til rødbrun, men billen kan have forskellige mørkfarvninger, således at visse individer nærmest fremstår mørkebrune. Hele oversiden er dækket af fine hår. Hovedet er aflangt og elegant, og der optræder normalt en mørk plet i panden selv hos lyse, gulbrune eksemplarer. Hovedets overside er fint punkteret og behåret, og fremstår derfor tit ret mat. Kæberne er moderat kraftigt udviklede, og ikke så kraftige som hos mange træbukke. Palpernes yderste segment er tydeligt forlænget og bredere i spidsen med en tydelig indbugtning langs ydersiden. Øjnene er store, hvælvede (guldsmedeagtige) og mørke, ofte nærmest sorte, og et udmærket karaktertræk er, at afstanden mellem øjnene er det dobbelte af øjets længde. Hovedet smalner til bagude, men dog ikke så kraftigt som hos en del andre solbiller. Antennerne er kun moderat lange, omtrent halvdelen af kropslængden, og det andet antenneled er kun omtrent halvt så langt som det tredje led.

Forbrystet er let hvælvet og affladet, og er bredest tæt ved hovedet, mens siderne skråner jævnt indad mod dækvingerne. Der er ikke en egentlig rand langs siderne, men der er en svagt udviklet rand ba...  Vis mere
Bolværksbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Heidi Sørensen

Variation

: Morfologisk er bolværksbillen temmelig konservativ, og der er ikke meget variation, men farven kan variere meget. Nogle eksempler er nærmest gulbrune, andre er mere rødbrunlige, mens andre igen har brune til sortbrune partier på hoved, forbryst og dækvinger af varierende størrelse og udbredelse. Selv hos meget lyse eksemplarer er de mørkfarvede partier på dækvingespidserne dog altid til stede.

Forveksling

: Blandt solbiller er bolværksbillen ret let at kende, selvom lyse eksemplarer måske af ukyndige kan forveksles med gulvinget solbille, men lighederne er kun overfladiske og bolværksbillen mangler de slanke, langstrakte dækvinger med en stor sprække imellem og de mørke eller nærmest sorte ben, der kendetegner gulvinget solbille. En mere oplagt forvekslingsmulighed, især hos lyse eksemplarer, er med flere af vore lystfarvede arter blødvinger, f.eks. Cantharis cryptica, gul blødvinge (C. livida), C. pallida, C. rufa og præstebillen (Rhagonycha fulva). Faktisk beskrev den berømte Carl Linnæus (1707-1778), taksonomiens fader, i sin tid (1758) bolværksbillen som netop en blødvinge, Cantharis melanura. Bolværksbillen kan også forveksles med visse blomstersøgende træbukke, f.eks. den ret sjældne gul blomsterbuk (Pseudovadonia livida) eller hannen af den almindlige rød blomsterbuk (Stictoleptura rubra). Der er dog en række forskelle, der gør, at man let bør kunne kende bolværksbillen fra alle disse. For det første er især blødvingerne noget fladere og mere rektangulære i formen, og er, som navnet antyder, temmelig bløde at mærke på, mens bolværksbillen er lidt mere hård og pansret. For det andet mangler disse arter de mørkfarvede partier på dækvingespidserne, der er så karakteristiske hos bolværksbillen. Blødvingerne mangler også det ...  Vis mere

Udbredelse

: Bolværksbillen er udbredt over et enormt stort geografisk område, men den synes primært at være udbredt i tempererede klimazoner. Her er den til gengæld blevet fundet over nærmest hele Jorden, og den kendes bl.a. fra USA, Canada, en række europæiske lande, men også helt ovre østpå i Japan, New Zealand og Australien. Den er fundet en række steder i England og Wales, mens den synes at være noget mere sparsom i Skotland, og muligvis ikke forekommer i Irland. Fælles for de steder, hvor den er almindelig, er, at de ligger i tempererede kystegne eller langs større floder eller flodmundinger. Da den vides at være et saltvandstolerant skadedyr på skibstømmer, kan det sagtens tænkes, at dens nærmest kosmopolitiske udbredelse er sket i menneskets kølvand. Således er der f.eks. ikke almen enighed om, hvorvidt den er en oprindelig art i Nordamerika eller den er indslæbt fra Europa. Den har igennem mange år gentagne gange været almindelig og skadevoldende mange steder omkring de store Søer (Great Lakes) i USA, og det kunne tyde på, at den nok er en indfødt art, men det er som nævnt endnu ikke afklaret.

I Danmark er bolværksbillen derimod noget af en sjældenhed. Den er ganske vist kendt fra kystegne rundt om i landet, men den er generelt temmelig sjælden. Alligevel regner den danske rødliste ikke arten for truet, idet bestandens udv...  Vis mere
Bolværksbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Bolværksbillen er et for- og højsommerdyr, og dens hovedflyvetid ligger i juni-juli måned, men i varme år kan den ses allerede fra først i maj, mens sene individer kan findes helt hen til begyndelsen af august.

Tidsmæssig fordeling

af Bolværksbille baseret på Naturbasens observationer:
Bolværksbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bolværksbille - månedlig fordeling

Biologi

: Bolværksbillen har ikke fået sit lidt mærkelige navn for ingenting, for arten er afhængig af vådt, trøsket træ til larvens udvikling, og det er typisk træ, der findes ved kyster, kystskrænter, havnebyer, langs floder og flodmundinger, hvor træet kan stå i vand i det mindste en del af året. Her borer larverne gange i alskens typer træ, bolværker, høfder, bundgarnspæle, hegn, drivtømmer, væltede træer, og så videre. Arten er tilsyneladende ikke videre kræsen, for selvom den er kendt for, at bore i forskellige arter egetræ (Quercus sp.), er den også tit fundet i forskellige arter popler (Populus sp.) og i nåletræ, især skovfyr (Pinus sylvestris) og rødgran (Picea abies). I andre dele af verden er den dog også fundet i helt andre træsorter som f.eks. eukalyptus. Den er glad for, at bore i den del af pæle og lignende, der befinder sig imellem høj- og lavvandsmærkerne, således at træet står under vand i en periode hvert døgn. Engang imellem har billen også inficeret træhytter ved kysten, og kan således pludselig dukke op gennem gulvbrædderne i stort antal, hvilket i sagens natur typisk medfører en del ængstelse hos beboerne, der ofte tror, de er blevet invaderede af kakerlakker.

De voksne biller ses om sommeren, hvor denne ellers sjældne art (i Danmark), pludselig lokalt kan optræde i større antal på blomster. Her sværmer billerne...  Vis mere

Levested

: Bolværksbillen findes aldrig langt fra vand, og den er i Danmark tæt knyttet til kystegne, hvor den lever i vådt, trøsket træ. Habitaten kan derimod variere meget, lige fra havnemoler til kystskrænter, blot der er ansamling af trøsket træ, der står i vand i det mindste noget af tiden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Abdullah, M. (1973): Larvae of the families of Coleoptera. III. Heteromera, Cucujoidea: a key to the world families including their distinguishing characters. J. Nat. Hist. 7: 535-544

Abdullah, M. (1974): Heteromera (Coleoptera): a key to the world families including their distinguishing characters in the adult stage. J. Nat. Hist. 8: 49-59

Balsbaugh, E.U., Kopp, D.D. & Scholl, C. (1979): The wharf borer, Nacerda melanura L., (Coleoptera: Oedemeridae) in North Dakota. The Coleopterists Bull. 33: 455-458.

Crowson, R.A. (1981): The Biology of the Coleoptera. Academic Press, London: 1-801.

Fisher, R.C. (1936): The habitat of Anoncodes melanura. Ent. Monthly Mag. 72: 41-42.

Ganglbauer, L. (1881): Bestimmungs-Tabellen der europäischer Coleopteren. IVa. Oedemeridae. Verh. Zool. Bot. Ges. Wien 31: 97-116.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. - Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). - Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-293.

Horion, A. (1956): Faunistik der mitteleuropäischen Käfer 5: Heteromera. Entomol. Arb. Mus. G. Frey (SB): 1-336.

Pitman, A.J., Jones, E.B.G., Jones, M.A. &am...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen: