Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Knud Aage  Filt
    Foto: Knud Aage Filt
  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen

Atlas

: Djævelsbid overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Djævelsbid er en 25-60 cm høj urt. Stænglen er glat forneden, dunhåret og grenet foroven. Bladene sidder modsatte, er elliptiske, tykke og helrandede eller svagt tandede, mest glatte. Blomsterhovedet er langstilket, kugleformet, 2-3 cm bred, med lige store 4-fligede, blåviolette kroner. Yderbægeret er 4-fliget.

Bægeret har 5 børster.

Nødden er håret, 5 mm.

Når Djævelsbid blomstrer hen på sensommeren, anes blomsterne og de iøjnefaldende halvkugleformede, blåviolette blomsterknopper svæve mellem græsser. De lange blomsterstilke er oftest meget grenede foroven, og de elliptiske blade ses overvejende ligge som en roset ved jorden.

Djævelsbid
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Kan have rosa eller hvide blomster, men det er sjældent.

Forveksling

: Med de elliptiske helrandede eller svagt tandede blade kan den ikke forveksles med andre.

Udbredelse

: Den er stadig ret almindelig i store dele af Jylland og forekommer ellers hist og her til temmelig sjældent. Hyppigheden er vigende på grund af ødelæggelse af voksestederne ved eutrofiering, opdyrkning eller tilgroning.
Djævelsbid - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer august og september.

Tidsmæssig fordeling

af Djævelsbid baseret på Naturbasens observationer:
Djævelsbid - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Djævelsbid - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt. Har en kort og kraftig, opstigende jordstængel med talrige rødder.

Planten har fået det danske navn, Djævelsbid, fordi jordstængelen i spidsen ser afbidt ud. Gamle sagn fortæller, at djævelen bed spidsen af, fordi han misundte menneskene dens helbredende egenskaber. I middelalderen blev planten benyttet imod forskellige sygdomme, bl. a. skab.

Larverne af sommerfuglen Hedepletvinge lever kun på og af Djævelsbid. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Sent på sommeren og langt ind i efteråret er den en vigtig fødekilde for diverse bier, humlebier, sommerfugle og svirrefluer.

Levested

: Vokser i våde enge, fugtige heder, sø- og åbredder, grøfter og stier. Kalkkær, skovlysninger og overdrev. Hvor der er en åben, fugtig og kvælstoffattig bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Trane
Trane
Grus grus
Blå
Blå Kærhøg
Circus cyaneus
Svaleklire
Svaleklire
Tringa ochropus
Snerlefjermøl
Snerlefjermøl
Emmelina monodactyla
Agatugle
Agatugle
Phlogophora meticulosa
Top-Star
Top-Star
Carex paniculata
Indigofinke
Indigofinke
Passerina cyanea
Stor
Stor Rovedderkop
Dolomedes fimbriatus
Gyrinus
Gyrinus sp.
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Musvit
Musvit
Parus major
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Skovhornugle
Skovhornugle
Asio otus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Kernebider
Kernebider
Coccothraustes coccothraus...
Bogfinke/Kvækerfinke
Bogfinke/Kvækerfinke
Fringilla coelebs/montifri...
Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Gulbug
Gulbug
Hippolais icterina
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Sumpmejse
Sumpmejse
Poecile palustris
Skarv
Skarv
Phalacrocorax carbo
Ophyiulus
Ophyiulus pilosus