Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Thomassen
    Foto: Per Thomassen
  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen
  • Fotograf: Kasper Bertelsen
    Foto: Kasper Bertelsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. En tætvoksende bestand. Den forgrenede stok er lidt usædvanlig. Og den olivenbrune farve på hatten er også mørkere, end hvad man normalt ser.

Kendetegn

: Frugtlegemerne bliver indtil 8 cm høje, men er som regel mindre. De er ravgule, ofte med et okkergult til honningfarvet skær, vingummiagtige i konsistens, og består af en 0,5-2,5 cm bred hat og en 2-6 cm lang stok, der er 2-6 mm tyk. Hatten består af få uregelmæssige lapper og er ofte mørkere end stokken. - Hele frugtlegemet er fedtet-slimet.

Ravsvamp vokser næsten altid i klynger eller smågrupper.

Mikrokopiske træk:

Sporerne er aflange, 20-25 x 5-6 my, let tilspidsede og ofte indeholdende 4 små oliedråber.

Ravsvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Thomassen

Variation

: Farverne varierer fra ensfarvet okkergult-honningfarvet til mere eller mindre 2-farvet, hvor hatten er mørkere.

Forveksling

: Der findes et par andre arter i slægten, som vistnok ikke er fundet i Danmark. L. atrovirens er meget nærtstående og regnes undertiden for samme art; den kan kendes på grønlige farver, især på hatten.

Arter af Hjelmmorkel www.fugleognatur.dk/gallery... kan ligne en del, men har ikke de honninggule farver. Specielt ligner Cudonia circinans en del, men se ovenstående link

Sværest er adskillelsen fra L. atrovirens, som dog endnu ikke er fundet i Danmark.

Udbredelse

: Ravsvamp er ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Ravsvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses i reglen i juli-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Ravsvamp baseret på Naturbasens observationer:
Ravsvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ravsvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Ravsvamp er saprotrof og lever af at nedbryde dødt plantemateriale i jordbunden og førnen.

Levested

: Den vokser på lidt fugtig jord i både løv- og nåleskov af en vis alder, ofte hvor bunden både er åben og tørveagtig. Den kan dog sagtens findes i hel almindelig bøgeførne, når den blot ikke er for tyk.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: