Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gerner Jensen
    Foto: Gerner Jensen
  • Fotograf: Per Taudal Poulsen
    Foto: Per Taudal Poulsen
  • Fotograf: Lisbet Heerfordt
    Foto: Lisbet Heerfordt

Atlas

: Kær-Fnokurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En 30-100(-150) cm høj, gulgrøn stout plante, hvis hule stængel er klæbrigt kirtelhåret. Mange tykke, lancetformede stængelblade. De nedre kan være fligede, medens de øvre blot har svagt tandet rand. Mange kurve (ofte mere end 12) samlet i en tæt, halvskærmformet stand. Livligt gule til bleggule skive- og randblomster. Kurvsvøb består af en enkelt kreds af grønne svøbblade uden sort plet i spidsen. Kurven er 2-3 cm i diameter og frugten er glat.
Kær-Fnokurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Steen Petersen

Variation

: Udover højde afhængig af udtørring af voksested ingen variation.

Forveksling

: Generelt er Kær-Fnokurt så iøjnefaldende og udseendet så markant, at forveksling med andre kurvplanter ikke er eksisterende , når man står ved den. (HVIS man kan stå, for normalt er der MEGET sumpet på plantens voksested.)

Udbredelse

: Var førhen ganske hyppig/ hist og her (I Langes Håndbog 4. udgave, 1888 angives den som almindelig udbredt(sjælden på Bornholm) , men i vore dage/nutiden i takt med ødelæggelse af egnede voksesteder er den i dag temmelig sjælden.(Ved f.eks. Vejlerne er der flere steder flotte, store bevoksninger) I Vestjylland er den sjælden.
Kær-Fnokurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kær-Fnokurt blomstrer fra slutningen af maj til hen i juli. Den er meget iøjnefaldende og kan erkendes på lang afstand både i blomstringstid og senere på året iklædt frugternes hvide fnok - Den ses let hen i efteråret. Et imponerende syn.

Tidsmæssig fordeling

af Kær-Fnokurt baseret på Naturbasens observationer:
Kær-Fnokurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kær-Fnokurt - månedlig fordeling

Biologi

: Kær-Fnokurt er overvintrende enårig (vinter-annuel)Frøene spirer om eftersommeren og inden vinter er der dannet en kraftig roset af store, lancetformede blade. (Planten kan sjældent være to- eller flerårig)

Den er ubestandig i sin optræden. Ved tilgroning forsvinder den , men kan dukke op igen, hvis forholdene ændrer sig.

Levested

: Vokser på åben fugtig, dyndet bund ved tørvemoser og kær samt ved søbredder og langs grøfter.

På blottet bund i f.eks. tørvegrave kan den danne store bestande. (Det latinske artsnavn palustris betyder "voksende i sumpe" .Som dens nære slægtning Bakke-Fnokurt har Kær-Fnokurten været været henført til slægten Brandbæger(Senecio)- og Cineraria for i dag at være navngivet Tephroseris .)

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Rostrups Flora, 19. udg. Johan Lange: Håndbog i den danske Flora, 4. udg., Dansk Flora 2. udgave samt Danmarks Vilde Planter af M. Skytte Christiansen.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Ræv
Ræv
Vulpes vulpes
Tøndersvamp
Tøndersvamp
Fomes fomentarius
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Snegleådselbille
Snegleådselbille
Phosphuga atrata
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Bladribbesnudebille
Bladribbesnudebille
Ceutorhynchus pallidactylus
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Vinter-Stilkporesvamp
Vinter-Stilkporesv...
Polyporus brumalis
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Troldand
Troldand
Aythya fuligula
Rødhovedet
Rødhovedet And
Netta rufina
Grønspætte
Grønspætte
Picus viridis
Sangsvane
Sangsvane
Cygnus cygnus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Blomsterflue
Blomsterflue ubest.
Anthomyiidae indet.
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Stavedderkop
Stavedderkop sp.
Tetragnatha sp.
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria