Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Thommesen
    Foto: Klaus Thommesen
  • Fotograf: Bjarne Nielsen
    Foto: Bjarne Nielsen
  • Fotograf: Annemette N. Jensen
    Foto: Annemette N. Jensen

Kendetegn

: Hætte-morkels hat er normalt 1,5-5,0 (7) cm høj og 1,5-4,0 (7)cm bred. Den er kegleformet og har en fri rand, som ikke er vokset sammen med stokken(). Hatten består af et net af vægge/årer der tilsyneladende går fra centrum af hattens indre og ud. Disse er forbundet med nogle mindre tværgående årer, hvilket ligner et uregelmæssigt bikagemønster. Farven er som mørkt læder til mørk kaffebrun. Hulrummenes vægge er lyst læderbrune til cremefarvede og får lyse fnug med tiden (fnuggene findes også på randen af bikage-væggene, så hatten virker lys). Væggene er ofte også besat med små vorter. Selve hatten er hul, og denne hulhed går også ned i stokken. Stokken er typisk 5,5-12 (18) cm høj, ca. 1-2,5 cm tyk, enten opretstående eller bøjet i en rund bue. Den er rundcylindrisk, evt. lidt udvidet ved basis, let rynket/furet, tæt besat med fnug eller vorter og farven er cremet hvid.
Hætte-Morkel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Den kegleformede hats reelle form kan variere en del, fra meget spids kegleformet til en, meget rund, nærmest kokosmakronform. ()Hattens normalt frie rand kan godt være så tynd, at hatten nærmest ligner en hætte som på Almindelig stinksvamp.

Forveksling

: Den kan især forveksles med Kegle-morkel, men også med Spiselig (Almindelig) morkel.

Udbredelse

: Temmelig sjælden.
Hætte-Morkel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det er en rigtig forårsbebuder med væksttid i april- og maj måned.

Tidsmæssig fordeling

af Hætte-Morkel baseret på Naturbasens observationer:
Hætte-Morkel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hætte-Morkel - månedlig fordeling

Biologi

: Hætte-morkel er tilsyneladende ikke kræsen, hvad angår voksestedets løvtype, og så er det en god spisesvamp, dog fylder den ikke alverden i kurven eller på tallerkenen.

Levested

: På jord i gode, frodige og dermed ofte fugtige løvskove, eller på jord i parker haver og lignende. Den kan godt lide delvis blotlagt og fugtig jord.

De senest indberettede arter i Naturbasen: