Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Nanna Bolvinkel
    Foto: Nanna Bolvinkel
  • Fotograf: Frank Desting
    Foto: Frank Desting
  • Fotograf: Frank Desting
    Foto: Frank Desting

Kendetegn

: En lille brun lamelsvamp med violet sporestøv, der vokser på enge og andre fugtige steder.

Hat 1-4 cm bred, hvælvet, undertiden noget puklet, uden slørrester, glat, som fugtig fedtet, som tør lidt skinnende, ret tykkødet, hygrofan, som fugtig først ikke randstribet, efterhånden randstribet af lamellerne op til halvt ind mod hatmidten, honningbrun, sjældnere olivengul, som tør varmt gulbrun med lidt mørkere midte, ofte udpræget tofarvet under udtørringen. Lameller brede, tilvoksede, ofte afrundede mod stokken, evt. lidt stregformet nedløbende på stokken, som unge gule, blegbrune til lysegrå, som ældre lerbrune eller gråviolette, til sidst mørkt brunviolette eller umbrabrune ved udtørring, æg lidt lysere, sporestøv violet, ved udtørring purpurbrunt. Stok 2-8 cm høj, cylindrisk, uden kraftig mycelfilt forneden, med meget svag og flygtig ringzone, fint længdestribet i hele længden, i toppen fint hvidpudret, tør, mat, bleggul, ved tryk brunlig. Kød i stokken hult, bleggult, med svag, syrlig lugt og smag.

Eng-Svovlhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Desting

Variation

: Frugtlegemerne varierer en del, hvad angår stoklængde- og tykkelse. Farverne varierer med frugtlegemets alder og udtørringsgrad.

Forveksling

: Der findes flere små Svovlhat-arter på fugtig bund. Slank Svovlhat (Hypholoma elongatum) og Tørve-Svovlhat (Hypholoma udum) lever på mere sur jordbund, på tørvejord eller i Tørvemos. Slimet Svovlhat (Hypholoma myosotis) kendes på sin slimede hat. Arter som Hede-Svovlhat (Hypholoma ericaeum) og Sump-Svovlhat (Hypholoma ericaeoides) har kraftigere frugtlegemer og er meget sjældne. Måling af sporerne kan i nogle tilfælde være nødvendig for artsbestemmelsen.

Udbredelse

: Arten er vidt udbredt i Danmark og sikkert ret almindelig, men overset på grund af dens levesteder, hvor der kun alt for sjældent bliver samlet svampe.
Eng-Svovlhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Frugtlegemerne findes fra forår til efterår, hyppigst om efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Eng-Svovlhat baseret på Naturbasens observationer:
Eng-Svovlhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Eng-Svovlhat - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever saprotroft på humusrig jord.

Levested

: Eng-Svovlhat vokser på enge, på fugtige marker, ved søbredder, i rørsumpe og på strandenge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Knudsen, H. & J. Vesterholt, 2008: Funga Nordica. Agaricoid, boletoid and cyphelloid genera. - København, 965 s.

Watling, R. & N.M. Gregory, 1987: Strophariaceae & Coprinaceae p.p. Hypholoma, Melanotus, Psilocybe, Stropharia, Lacrymaria & Panaeolus. - British Fungus Flora. Agarics and Boleti 5, 121 s.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Atheta
Atheta sp.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Apion
Apion curtirostre
Forårsjordbi
Forårsjordbi
Andrena praecox
Almindelig
Almindelig Vejhveps
Anoplius viaticus
Almindelig
Almindelig Buskspr...
Entomobrya nivalis
Mahonie
Mahonie
Mahonia aquifolium
Stor
Stor Strandsnegl
Littorina littorea
Munk
Munk
Sylvia atricapilla
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Følfod
Følfod
Tussilago farfara
Lav
Lav Klørtang
Fucus spiralis
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Grøn
Grøn Snylteflue
Gymnocheta viridis
Rødfodet
Rødfodet Urtesvirr...
Cheilosia rufimana
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Talgvedbille
Talgvedbille
Prostomis mandibularis
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Mur-Kantskivelav
Mur-Kantskivelav
Lecanora campestris
Talgvedbille
Talgvedbille
Prostomis mandibularis