|
Sjælland
Hvilken højstilket skærmplante? Synes ikke, jeg har set den før.
De senest indberettede arter i Naturbasen:
|
|
Kategori | Din vurdering | Forklaring |
---|---|---|
Fototeknik: |
|
Er skarphed, beskæring, belysning i top? |
Situation: |
|
Er adfærden eller sitationen speciel? |
Identifikation: |
|
Vises der specielle kendetegn til id? |
Præsentation: |
|
Egner billedet sig som artens coverbillede? |
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Til dig der er en del af kvalitetsudvalget
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle medlemmer af Naturbasen kan deltage.
Som en del af kvalitetsudvalget kan du derfor opleve, at der er brugere der har givet en thumbs up til et fund og derved erklæret sig enig i, at observationen er sandsynlig.
Når systemet er færdigt, vil de almindelige medlemmers godkendelser af observationer tælle med i valideringen af fund. Jo mere erfaring det enkelte medlem har med arterne, jo mere vil deres godkendelse vægte i den samlede validering.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund. Det nye system vil således blive et supplement til den nuværende kvalitetssikring.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid skrive til support@naturbasen.dk.
Medlemmer der ikke er en del af kvalitetsudvalget kan se denne besked:
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at observationen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at artsbestemmelsen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Giv en kort beskrivelse af hvorfor observationen ikke kan godkendes. Når din besked er sendt, vil kvalitetsudvalget kigge på observationen.
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Forklar observatøren hvorfor observationen afvises. Når din besked er sendt, vil observatøren modtage besked.
Du har nu igangsat en validering af denne observation.
Klik for at gå i dialog med observatøren.
Vil du annullere valideringen af denne observation?
Vil du fortryde den igangværende validering af denne observation?
Er du sikker på at du vil slette dette billede?
Valideringen er foretaget ud fra følgende kriterier:
Observatørens tidligere, validerede og ikke-redigerede fund af arten
Validerede fund fra lokaliteten
Validerede fund fra kommunen
Artens fænologi ud fra validerede fund
Dokumentationsfoto uploadet
Ingrid Jelbech
221 dage siden
· 56 svar
Hej Nina, blomsterstanden er ikke en skærm, men en tæt sammensat kvast. Jeg tror, det er da.wikipedia.org...L%C3%A6gebaldrian, men de trestjernede botanikere vil sikkert lande den på Valeriana sp. Vent og se 🙂
Venlig hilsen
Synes godt om · Svar · 1
Jørgen Brøndum
221 dage siden
· 51 svar
Det er ikke en skærmplante. Jeg vil mene, det er Hyldebladet Baldrian.
Vh Jørgen
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
221 dage siden (redigeret for 221 dage siden)
· 56 svar
Hos Hyldebladet Baldrian er bladets endeafsnit bredere end de øvrige afsnit.
Hos Læge-Baldrian er bladets endeafsnit ikke bredere end øvrige afsnit. Sådan ser jeg bladene på din plante.
Hos Læge-Baldrian er kronen 2,5-5 mm lang. Hyldebladets kroner er 5-8 mm lange.
Du kan eventuelt selv sammenligne:
www.naturbasen.dk...hyldebladet-baldrian
www.naturbasen.dk...laege-baldrian
Jeg tror, at Henrik Tranberg giver Jørgen Brøndum ret, men lad din observation stå åben, til en af de trestjernede har meldt ud.
Venlig hilsen
Ingrid
Synes godt om · Svar · 1
Henrik Tranberg
221 dage siden
· 9911 svar
nok Hyldebladet Baldrian s.l.
savner den for mig vigtigste detalje (ud over, om vi er på kalkbund eller ej!): tydelige nedre blade
vH
Synes godt om · Svar · 1
Nina Bro
220 dage siden
Jeg har nu tilføjet et billede af et nedre blad
Synes godt om · Svar · 0
Henrik Tranberg
220 dage siden
· 9911 svar
tak, for mig stadig Hyldebladet Baldrian s.l.
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
221 dage siden (redigeret for 221 dage siden)
· 56 svar
Til supplement et citat fra Poul Evald Hansens tekst om Hyldebladet Baldrian: "...Det volder ikke de store vanskeligheder at adskille den (Hyldebladet Baldrian) fra Læge-Baldrian, som mangler udløbere, har kronrør der kun er 2,5-4 mm. langt, og blade med 11-ca. 20 afsnit, hvor endeafsnittet ligner sideafsnittene. www.fugleognatur.dk/artintro..."
Man skal nok være lidt nærgående over for planten for at finde ud af, hvad det er for en Baldrian. Spændende og smuk plante 🙂
Venlig hilsen
Ingrid
Synes godt om · Svar · 1
Nina Bro
221 dage siden
Tak for gode svar! Jeg tager ud og måler på blomst og blade og tager billede af de nedre blade, før jeg afgør den. Den gror i en gammel grusgrav, men om jorden er kalkholdig eller ej, ved jeg ikke.
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
221 dage siden
· 56 svar
Krads også i jorden for at finde ud af, om den har udløbere 🙂 Gamle grusgrave er fine steder at botanisere.
Synes godt om · Svar · 0
Ingrid Jelbech
220 dage siden (redigeret for 220 dage siden)
· 56 svar
Som jeg forstår Poul Evald Hansen, er det kronrørets længde, der siger noget om arten. Jeg indsætter billede, hvor jeg med røde streger har markeret, hvorimellem man måler.
For mig er det på det foreliggende grundlag Baldrian sp.
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
219 dage siden (redigeret for 219 dage siden)
· 56 svar
Hej igen 🙂
Om Hyldebladet Baldrian står i Dansk Flora 2. udg. 2012:
”.. fjersnitdelte blade, der er delt i 7-13 afsnit på de største blade.”
- Er der ikke mere end 13 afsnit på et blad i denne obs.?
Om Hyldebladet Baldrian i Nordens flora 1918 udg. s. 916: ”Blade oftest med 2-5 par rundtakkede afsnit.”
- Er der rundtakkede afsnit på bladene i denne obs.?
Det ser ud til, at Poul Evald Hansen tekst om sondring ud fra kronrørets længde, som jeg linkede til i kommentar, er fjernet. (?)
Nordens flora angiver imidlertid forskel på kronrørets længde hos de to arter, som det kunne være relevant at se på i obs’en her: Hvis kronrøret er under 5 mm langt, er det Læge-Baldrian ifølge Nordens flora.
Venlig hilsen
Ingrid
Synes godt om · Svar · 1
Nina Bro
219 dage siden
Hej, og tak! Det må være lægebaldrian så, for jeg var tilbage og se nærmere på kronrørene i dag, og de var ikke meget mere end et par mm. Jeg kunne heller ikke se nogen udløbere. Jeg retter 🙂
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
219 dage siden
· 56 svar
Hej Nina - sejt at du fulgte op på din obs.👍
Venlig hilsen
Ingrid
Synes godt om · Svar · 1
Henrik Tranberg
219 dage siden
· 9911 svar
materialet synes for spinkelt til bestemmelse af taxon i denne vanskelige slægt: Baldrian sp.
vH
Synes godt om · Svar · 0
Ingrid Jelbech
219 dage siden
· 56 svar
Hvilken dokumentation savner du, Henrik?
Synes godt om · Svar · 0
Ingrid Jelbech
219 dage siden (redigeret for 219 dage siden)
· 56 svar
Jeg tror, at jordens pH-værdi er neutral eller til den basiske side i en gammel grusgrav, og at den nok ikke er våd og sumpet.
Jeg har lige fundet en gammel lignende obs. frem og funderer over, om det overhovedet er muligt at få en obs. af Læge-Baldrian valideret på Naturbasen? www.naturbasen.dk...laege-baldrian
Venlig hilsen
Ingrid
Synes godt om · Svar · 0
Bent Vestergård Petersen
59 dage siden
· 575 svar
Svær med de Baldrian ! Så jeg følger lige med her. Her i Østjylland mellem Århus og Kolding har jeg i Atlas Flora Danica undersøgelsen kun fundet Krybende Baldrian. Men jeg har set at man kan falde over Læge-Baldrian - måske. Der er pletvist meget kalkrig lerjord især langs kysterne. Så jeg vil da ud og lede 🙂
mvh
Bent
Synes godt om · Svar · 1
Log på for at skrive en kommentar eller et svar