Klassen Tørvemosser - Sphagnopsida - opfattes her som en selvstændig klasse, men regnes af mange for en underklasse af Bladmosser - Bryopsida. Klassen har en orden med en familie, der rummer 1 slægt: Tørvemos - Sphagnum. På verdensplan findes ca. 200 arter; i Danmark findes ca. 40 arter, afhængigt af, hvordan man opfatter artsbegrebet.
Tørvemosser har en meget ensartet opbygning. Der er en hovedstængel, hvorfra der udgår sidegrene. Sidegrenene sidder altid i bundter på 5, der udgår fra samme sted på stænglen. Stænglen bærer i reglen ret blege blade, hvis form afviger betydeligt fra grenenes grønne eller fra de farvede blades form. Stænglen er i reglen beklædt med et yderlag, der kaldes hyaloderm. I bladene findes både celler med kloroplaster og blege, klorofylløse, såkaldte hyaline celler. De hyaline celler kan opsuge betydelige mængder vand og er med til at holde tørvemosbevoksningen fugtig. Tørt tørvemos kan opsuge 15-20 gange sin egen vægt i vand.
Den enkelte tørvemosplante fortsætter i princippet væksten uendeligt, og hovedstænglen forgrener sig ikke bortset fra de regelmæssige sidegrene.
Tørvemosser er tvebo, dvs. differentieret i han- og hunplanter, som ikke sjældent er ret markant forskellige.
Sporehusene sidder enkeltvis for enden af såkaldte pseudopodier, der udgår fra den øverste del af skuddet. Sporehusene har 2N kromomer, men pseudopodierne har i modsætning til bladmossernes sporehusstilke kun N kromosomer, som den grønne mosplante.
I tørvemossens cellevægge findes en polyuronsyre, der bytter kationer med brintioner og dermed er med til at sænke det omgivende miljøs pH (øge dets surhed). Syren har også en antiseptisk virkning, og tørvemos bruges og har været brugt til at lægge på sår.
Når tørvemosserne dør nedadtil, omdannes de efterhånden til tørv, der presses mere eller mindre sammen af den ovenliggende vægt. Tilvæksten i tørvelaget er lille, men variabel, og i Danmark nu op til ca. 0,3 mm. pr år, d.v.s. 30 cm på 1000 år, selvfølgelig afhængigt af nedbørs- og klimaforhold og større i lande med mere rigelig nedbør, som f.eks. i Irland.
Ved feltbestemmelse af tørvemosser er farven på blade og stængel samt bladenes form og placering af afgørende betydning. For ca. 20 pct. af de danske arter er mikroskopering nødvendig for en 100 pct. sikker bestemmelse.
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.