Klassen kransnålealger er systematisk nærmest en sidegruppe til de øvrige grønne planter (karplanter, mosser) og står systematisk nærmere disse end grønalger m.v.
Kransnålealger vokser submerst i ferskvand og brakvand med ikke for stor saltholdighed og minder visuelt om mange padderokker, men står systematisk fjernt fra disse.
De er opbygget af store, lange celler, der er let at erkende makroskopisk. Cellerne danner grenede strukturer, kransnålealgeindividet, som kan blive fra ret få cm. til meterlange.
I chara-typen, er stænglens midtercelle ofte dækket af en bark, der udgøres af sidetråde fra cellerne udgående fra internodierne, d.v.s. hvor 2 hovedceller mødes.
Ved nitella-typen er der ingen bark, men individet består udlukkende af strenge opbygget af en enkelt celle.
Formeringen sker vegetativt eller ved kønnet formering. Der dannes arkegonier (hunlige) og anteridier (hanlige) kønsorganer. Fra de sidste dannes der en slags sædceller, der befrugter en ægcelle i arkegoniet og danner et oogonium. - De hanlige organer er meget ofte røde.
Kransnålealger af charatypen optager kalk og bliver ofte hårde og ru, kalkinkrusterede, og får en karakteristisk ram lugt.
Nitella-typens arter er ofte lugtløse og ikke kalkinkrusterede.
Chara-arter er i reglen knyttet til rent, kalkholdigt vand. De optræder dog meget ofte som pionerarter i nye søer, også hvor vandkvaliteten ikke nødvendigvis er god.
Nitellaarter er ofte knyttet til rent, surt vand. Men undtagelser gives. Slægten Nitella har arter, f.eks. Nitella flexilis, der også forekommer i rent, ret kalkholdigt vand.
Flere arters afgrænsning har være omtvistet, især inden for slægten Chara. I Danmark findes ca. 30 arter af kransnålehalger, heraf er ca. 18 af chara-typen og ca. 12 af nitella-typen.
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.
