Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Poul Ulrik
    Foto: Poul Ulrik
  • Fotograf: Finn Krone
    Foto: Finn Krone
  • Fotograf: Finn Krone
    Foto: Finn Krone

Atlas

: Orangebrystet Solbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Orangebrystet solbille er ret let at kende fra andre solbiller på sit orange eller rødgule forbryst som markant kontrast til den sorte krop med blågrønligt skær. Hele oversiden er dækket af en spredt behåring af fine, lyse hår. Det er en mellemstor solbille, der bliver 7-9 mm lang. Hovedet er stort og aflagt fortil, med store, kuplede øjne med en tydelig indbugtning langs forranden. Panden er bredere mellem øjnene end mellem følehornene. Hovedet er samme mørke, let metalskinnende farve som dækvingerne, men palperne er lyst brunlige eller gullige, og de lange, elegante, 11-ledede følehorn er ligeledes tegnet i brunt, rødbrunt eller gulbrunt som markant kontrast til det mørke hoved. Hovedet har kun meget fin punktering, mens den er betydelig grovere på dækvingerne.

Forbrystet er ensfarvet rødligt, orange eller rødbrunt, og er bredt foran og bagtil, men lettere indbugtet i midten, således at siderandene bliver en smule sinusoide. Dækvingerne er aflange og parallelsidede, og bagude spidser de til, og der dannes en sprække imellem dem, om end den ikke er ligeså veludviklet som hos flere af orangebrystet solbilles slægtninge. Dækvingerne danner et par ret markante skuldre i forhold til forbrystet. Der er tre tydelige ribber langs dækvingernes overside plus en tydelig sømribbe, men den første ribbe er normalt afkortet før midten. Benene er ret lange og træbukkeagtige, og lårbenene er normalt tegnet i samme mørke, let blå- eller grønskinnende farve som kroppen, mens forbenenes skinneben og fødder danner en smuk, orangegul eller gulbrun kontrast. Andet benpar har normalt også lysere skinneben og nogle gange fødder end lårbenene. Fødderne har fem led på første og andet benpar, men kun fire led på tredje benpar.

Orangebrystet solbille er ret tydelig kønsdimorf. Den letteste adskillelseskarakter mellem kønnene er, at hannen har tydeligt opsvulmede lår på tredje benpar, og hans skinneben er noget kraftigere end hunnens, og har et tydeligt knæk oppe ved knæet, som hunnens skinneben mangler. Nederst er hannens skinneben udtrukket i en lille pig, mens dette ikke ses hos hunnen. Der er dog også andre karaktertræk, der adskiller kønnene. Hannens forbryst er proportionalt knap så bredt som hunnens, og den bagerste rand mod dækvingerne er mindre veludviklet. Hannens hoved er normalt en smule kortere og mere kompakt, og øjnene er en smule større. Hunnen er i det hele taget en smule kraftigere bygget end hannen, med proportionalt større og bredere bagkrop. I modsætning til f.eks. gulvinget solbille er dækvingerne hos hanner af orangebrystet solbille ikke markant indsnævrede fra siden, og deres sider er nærmest parallelle.

Orangebrystet Solbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Krone

Variation

: Orangebrystet solbille varierer en smule, og der kan være en vis variation i kroppens mørke farve. Forbrystets farve kan svinge fra lysere orangegult til mere rødligt orange. Hos nogle eksemplarer er følehorn og forbenenes skinneben og fødder gulbrune, mens de er mere lysebrune eller rødbrune eller ligefrem decideret røde hos andre. Nogle har lyse fødder på forbenene men mørke på andet og tredje benpar, mens andre har lyse fødder og til dels skinneben på alle tre par ben. Nogle eksemplarer har helt ensfarvet forbryst, mens der kan optræde udflydende mørke pletter hos andre, særligt fortil og bagtil på forbrystet.

Forveksling

: Orangebrystet solbille er en meget markant art, der generelt er let at kende blandt danske biller med en undtagelse. En anden af solbillerne, den endnu sjældnere Ischnomera sanguinicollis, kan ligne meget. Der er dog flere forskelle, og ser man godt efter, kan de to godt adskilles. I. sanguinicollis har generelt et noget mindre og mindre aflangt hoved, proportionelt mindre øjne. Orangebrystet solbille har normalt brunlige eller gulbrune antenner, om end deres farve kan variere fra mellembrun til mørkebrun, mens de er mørkebrune eller sortbrune hos I. sanguinicollis. Hos orangebrystet solbille er forbrystet bredt både foran og bagtil, og det har en lettere timeglasform med en indsnævring bagude for så igen at bredes ud langs bagranden. Hos I. sanguinicollis er hele den bagerste del markant indsnævret i forhold til den forreste del, der tilmed er endnu mere udvidet end hos orangebrystet solbille. I. sanguinicollis har fire tydelige længdegående lister langs dækvingerne, mens orangebrystet solbille kun har tre, mens den første er kortere, og ikke når dækvingespidsen, som nævnt ovenfor. Orangebrystet solbille har tydeligt længere ben i forhold til kroppen, hvilket giver den et mere elegant udseende end I. sanguinicollis. Den letteste adskillelseskarakter er dog forbenene, for hos orangebrystet solbille er forbenenes skinneben og fødder gulbrune, lysebrune eller rødbrune, mens de er af samme mørke farve som lårbenene hos I. sanguinicollis. I. sanguinicollis mangler også det kraftige tredje benpar hos hannen. Under alle omstændigheder er et fund af en af disse arter værdifuldt, for begge er sjældenheder herhjemme, især I. sanguinicollis. Allerede Hansen og Larsson betegnede for 70 år siden I. sanguinicollis som værende meget sjælden herhjemme, og det er stadigvæk tilfældet. Den er kun antruffet ganske få steder i Danmark: Silkeborg, Bidstrup ved Laurbjerg sydvest for Randers, Sdr. Stenderup sydøst for Kolding, Enemærket ved Næsbyholm skov mellem Sorø og Glumsø og Krenkerup ved Sakskøbing.

Udbredelse

: Orangebrystet solbille er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa, og dens udbredelsesområde strækker sig langt østpå til det østlige Sibirien og Kasakhstan. I Nordeuropa er den både kendt fra Polen, de Baltiske Lande, Holland, Belgien, Tyskland, herunder områder tæt ved det dansk-tyske grænse (Holstein), og det sydlige Skandinavien, hvor den er kendt fra det sydlige Finland, Sverige og Danmark. I Danmark er orangebrystet solbille en sjælden og lokal art, men den er tidligere kendt fra lokaliteter rundt om i landet f.eks. Fåborg, Nordfyn, på Sydsjælland ved Vordingborg og Præstø, i Nordvstsjælland ved Kalundborg, og i Nordsjælland fra Lyngby Åmose, malmmosen og Luknam ved Virum, men arten synes at være i tilbagegang, og er formentlig forsvundet fra flere af sine tidligere lokaliteter. Således er den ikke antruffet ved Kalundborg i over 100 år. Den er siden 1960 fundet i Pamhule Skov ved Haderslev, ved Damsbo Strand i Helnæs Bugt nord for Fåborg, Ulvshale og Møns klint, og i Lyngy Åmose og den nærliggende Nybro Åmose i Nordsjælland. Dens primære udbredelsesområde er tydeligvis det sydlige Sjælland, hvor den er fundet ved Enø, Låddenhoved, Stejlebanke, Svinø Strand og Vejlø Strand syd for Næstved, Knudsskov, Marielyst Skov og strandengen ud for Oreby Skov ved Vordingborg, Feddet, Offerlunden og Maderne ved Præstø. Bestandsudviklingen synes desværre at være svagt negativ herhjemme, og den danske rødliste betegner orangebrystet solbille som sjælden og lokal, men kun næsten-truet, selvom dens foretrukne biotoper er truede af eutrofiering og tilgroning, især på grund af, at arten efter sigende har et udmærket spredningspotentiale, og den er udbredt i landene omkring Danmark.
Orangebrystet Solbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Orangebrystet solbille er en varmeelskende art, der ses i forsommeren og højsommeren. Hovedflyvetiden er juni-juli, men i varme forår kommer dyrene frem allerede i sidste halvdel af maj. Sene eksemplarer kan findes helt ind i august. Den plejer at optræde mest talrigt i sidste halvdel af juni måned.

Tidsmæssig fordeling

af Orangebrystet Solbille baseret på Naturbasens observationer:
Orangebrystet Solbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Orangebrystet Solbille - månedlig fordeling

Biologi

: De voksne biller ses om sommeren på blomster og skærmplanter, hvor de mæsker sig med nektar og pollen. Orangebrystet solbille er udbredt på fugtige eller decideret sumpede og ofte saltpåvirkede lokaliteter. Man mente tidligere, at larverne formentlig blev udviklet i trøsket træ som f.eks. blågrøn solbille og bolværksbille, men den foretrukne ynglehabitat er stive stængler af forskellige store urter, f.eks. skærmplanter, tidsler, hjortetrøst og deslige.

Larvens biologi er ret dårligt kendt for mange solbiller, men det er altid let at kende Oedemera larver fra andre solbillers larver ved, at de mangler gangvorter på undersiden af de forreste bagkropssegmenter. Larven er aflang, oval i tværsnit med rektangulære bagkropssegmenter, og i modsætning til andre solbilleslægter mangler Oedemera slægten gangvorter på bagkropssegmenternes underside. Oedemera-larver er kraftigere sklerotiserede end larverne af de andre danske solbilleslægter, og kroppen er nærmest ligeså bred foran som bagude. Hovedet er stort, kraftigt og stærkt kitiniseret med stærke kæber, og små, 3-ledede følehorn. Kæberne er bygget således, at de både kan raspe og tygge. Oedemera larver har veludviklede oceller i to rækker, tre stks i første række og to i anden i hver side. Larvens udvikling er formentlig etårig, og den store larve overvintrer inde i den visne stængel eller i overgangen mellem stængel og rodzonen, og færdiggør sin udvikling det efterfølgende forår, hvor den er vokset til 12-18 mm.

Levested

: Orangebrystet solbille er fortrinsvis udbredt på fugtige eller decideret våde og ofte saltpåvirkede enge og marskområder langs kysterne men også på fugtige ferske enge inde i landet. Den kan også findes i moser, skovmoser og skovenge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Abdullah, M. (1973): Larvae of the families of Coleoptera. III. Heteromera, Cucujoidea: a key to the world families including their distinguishing characters. J. Nat. Hist. 7: 535-544

Abdullah, M. (1974): Heteromera (Coleoptera): a key to the world families including their distinguishing characters in the adult stage. J. Nat. Hist. 8: 49-59

Crowson, R.A. (1981): The Biology of the Coleoptera. Academic Press, London: 1-801.

Ferenca, R., Tamutis, V. & Kinduris, R. (2014): New records of rare false blister beetle (Coleoptera: Oedemeridae) species in Lithuania. New and Rare for Lithuania Spec. 25: 10-17.

Ganglbauer, L. (1881): Bestimmungs-Tabellen der europäischer Coleopteren. IVa. Oedemeridae. Verh. Zool. Bot. Ges. Wien 31: 97-116.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. - Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). - Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-293.

Horion, A. (1956): Faunistik der mitteleuropäischen Käfer 5: Heteromera. Entomol. Arb. Mus. G. Frey (SB): 1-336.

Koch, K. (1989): Die Käfer Mitteleuropas Ökologie. Band. Krefeld

Vazquez-Albalate, X. (1993): Coleoptera Oedemeridae, Pyrochroidae, Pythidae, Mycteridae. Fauna Iberica 5: 1-181. Museo Nacional de Ciencias Naturales, CSIC.

Vazquez-Albalate, X. (2003): European Fauna of Oedemeridae (Coleoptera). Argania editio S.C.P., Barcelona: 1-179.

De senest indberettede arter i Naturbasen: