Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: lotte lundby
    Foto: lotte lundby
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Atlas

: Almindelig Guldpletrovbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 12-15 mm. De røde dækvinger og de gullige pletter på bagkropsleddene gør den til en særdeles iøjnefaldende og fotogen rovbille. Arten er velproportioneret, hvis man kan være det som rovbille: hoved, pronotum, dækvinger og bagkrop er nogenlunde lige brede. Hovedets bagkant er skarpt afskåret, og såvel hoved som pronotum er sorte med sorte hår. Øjnene er ganske korte; d.v.s. tindingerne er væsentligt længere end øjet. De gyldne pletter på bagkropsleddene sidder ude til siden på 1. til 4. led, hvorimod der er tale om brede striber på 5. og 6. led. Benene er røde, antennerne mørkt røde.
Almindelig Guldpletrovbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Overgaard Nielsen

Variation

: De gyldne pletters udstrækning kan variere lidt.

Forveksling

: Forveksling så længe det handler om fotos kan i princippet ske med samtlige af de store, rødvingede rovbiller. Lille kejserrovbille (Staphylinus erypthropterus) er mindre og har brungylden behåring på hoved og pronotum. De tre kejserrovbiller har runde baghjørner på hovedet. Kejserrovbille (Straphylinus caesareus) er væsentligt større, har lysere, mere teglrøde dækvinger, og så har den gyldne tegninger i såvel panden, på tindingerne, halsen og pronotums for- og bagkant. Sortkindet kejserrovbille (Staphylinus dimidiaticornis) ligner Kejserrovbille, men har dog sorte tindinger. Lille kejserrovbille er stadig en tak større, men kendes altid på gyldent scutellum, ligesom antennerne er mørkebrune med lysere basis og spids, og pronotum er smallere end hovedet og endvidere tilsmalnet bagudtil.

Udbredelse

: Arten findes over hele landet.
Almindelig Guldpletrovbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne bille ses fra juni og til september, flest hen i august.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Guldpletrovbille baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Guldpletrovbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Guldpletrovbille - månedlig fordeling

Biologi

: Arten jager fluer og andre små insekter. Æglægning finder sted i løbet af efteråret. Det er uvist, hvor og hvordan larven lever. Larven forpupper sig først på sommeren, og forvandlingen til voksent insekt sker hurtigt herefter.

Levested

: Almindelig guldpletrovbille er ganske udbredt og så langt den hyppigste af de guldplettede arter. Den flyver gerne, og man træffer den derfor ofte langt fra egnede levesteder, f.eks. i svømmebassinet eller i opskyl. Det normale levested er dog artsrige heder og overdrev, gerne med let græsning. Selv om den sagtens kan være aktiv om dagen, foregår hovedparten af aktiviteten om natten, og den bedste måde at finde den på er selvsagt ved faldfælder. Den skulle dog også kunne komme til lys.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V, 1952: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 2. del.

De senest indberettede arter i Naturbasen: