Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

 Figur

Atlas

: Hartmans Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den er tueformet, men med lange udløbere fra tuen.

Stænglen er indtil 80 cm. høj og trekantet, ret blød. Ved basis er der rødbrune, noget optrævlede lavblade.

Løvbladene er 2-4 mm. brede, mat mørkegrønne til blågrønne og køl og kanter ru.

Skedehindetilhæftningen er spids og 3-8 mmlang.

Blomsterstanden er af ensakstypen med 2-5 kort kølleformede, tykke aks med et noget "bamset" udseende. Det øverste aks har hunblomster og nogle få hanblomster forneden; de nedre aks er rent hunlige. Aksene er af forskellig størrelse.

Blomsterne har 3 støvdragere.

Hartmans Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Forveksling

: Kølle-Star www.fugleognatur.dk/artintro... ligner noget. Den er ligeledes af ensakstypen, men har tydeligt kortere, ovale aks af ens størrelse. Hos Hartmans Star er frugthylstrets tænder opadrettede, hos Kølle-Star er de udspærrede.

Almindelig Star er af forskelligakstypen med et endestillet hanks og tydeligt slankere hunaks. Almindelig Star har 2 støvfang, hvor Harmans Star har 3.

Udbredelse

: Hartmans Star er sjælden i Danmark. Den er kendt fra Hvidtjørnsarealet - Amager (forsvundet?), Jægersborg Dyrehave (sparsom, 5-8 tuer et sted), Vindeholme på Lolland og et sted på Sydfyn. Den har 8-10 bestande på Bornholm, hvoraf flere er ret store.

Den er på Rødlisten karakteriseret som VU-vulnerable-sårbar.

Hartmans Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Hartmans Star baseret på Naturbasens observationer:
Hartmans Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hartmans Star - månedlig fordeling

Biologi

: En noget tueformet star, der som andre arter i slægten har vindbestøvning af blomsterne.

Levested

: Ret kalkholdig bund i skovmoser m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: