Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn Krone
    Foto: Finn Krone
  • Fotograf: Thomas  Thelle
    Foto: Thomas Thelle
  • Fotograf: Jan Østergaard
    Foto: Jan Østergaard

Atlas

: Sekstenprikket Mariehøne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 2,5-3 mm. Kendelig ved den gullige grundfarve og 8 pletter på hvert dækvinge, hvoraf de 3 yderste nær sideranden oftest er sammenflydende.

Følehornene er gule. Benene er overvejende gule, hos hannen er lårene sorte med gul spids. Hovedet er hos hannen sort bagtil, hos hunnen også sort mellem øjnene, ofte med et smalt lyst parti i midten. Pronotum har forrest en tværrække af 4 sorte pletter og bagtil 2 sorte rodpletter. Dækvingerne har sort sømstribe. Af dækvingernes hver 8 sorte pletter er de 4 langs sømmen placeret i en næsten lige længderække.

Sekstenprikket Mariehøne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Thelle

Variation

: Pronotums pletter kan være mere eller mindre sammenflydende. Dækvingernes 3 yderste pletter nær sideranden er oftest sammenflydende. Sjældent kan nogle af pletterne mangle.

Forveksling

: Bør ikke kunne forveksles med andre mariehøns. Den forveksles dog nogle gange med den mariehøne der hedder Skakbræt.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Sekstenprikket Mariehøne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det voksne dyr er aktivt april-oktober samt i milde perioder i vinterhalvåret. Findes ofte i stort antal i stormopskyl.

Tidsmæssig fordeling

af Sekstenprikket Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
Sekstenprikket Mariehøne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sekstenprikket Mariehøne - månedlig fordeling

Biologi

: Som andre mariehøns spiser den bladlus, men også pollen, rustsvampe og meldugsvampe. Den er tilknyttet en lang række planter, blandt andet diverse græsser og kurvblomster. Overvintrer som voksen, f.eks. i græstuer, mos og planterester, ofte i stort antal sammen.

Levested

: Arten fortrækker især lokaliteter med sandet eller gruset bund, og findes ofte nær strande, blandt andet på strandenge og overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

thewcg.org.uk:

www.thewcg.org.uk...0218G

en.wikipedia.org:

en.wikipedia.org...Tytthaspis_sedecimpunctata

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Lille
Lille Flagspætte
Dryobates minor
Bjergand
Bjergand
Aythya marila
Taffeland
Taffeland
Aythya ferina
Bjergand
Bjergand
Aythya marila
Troldand
Troldand
Aythya fuligula
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Nilgås
Nilgås
Alopochen aegyptiaca
Nilgås
Nilgås
Alopochen aegyptiaca
Pibesvane
Pibesvane
Cygnus columbianus
Pibesvane
Pibesvane
Cygnus columbianus
Toplet
Toplet Forårsugle
Anorthoa munda
Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Sølvhejre
Sølvhejre
Ardea alba
Kortnæbbet
Kortnæbbet Gås
Anser brachyrhynchus
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Sangsvane
Sangsvane
Cygnus cygnus
Sangsvane
Sangsvane
Cygnus cygnus
Blisgås
Blisgås
Anser albifrons
Tajgasædgås
Tajgasædgås
Anser fabalis
Grågås
Grågås
Anser anser
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Almindelig
Almindelig Bredløber
Anisodactylus binotatus
Grågås
Grågås
Anser anser
Blisgås
Blisgås
Anser albifrons
Kortnæbbet
Kortnæbbet Gås
Anser brachyrhynchus