Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn Krone
    Foto: Finn Krone
  • Fotograf: Thomas  Thelle
    Foto: Thomas Thelle
  • Fotograf: Jan Østergaard
    Foto: Jan Østergaard

Atlas

: Sekstenprikket Mariehøne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 2,5-3 mm. Kendelig ved den gullige grundfarve og 8 pletter på hvert dækvinge, hvoraf de 3 yderste nær sideranden oftest er sammenflydende.

Følehornene er gule. Benene er overvejende gule, hos hannen er lårene sorte med gul spids. Hovedet er hos hannen sort bagtil, hos hunnen også sort mellem øjnene, ofte med et smalt lyst parti i midten. Pronotum har forrest en tværrække af 4 sorte pletter og bagtil 2 sorte rodpletter. Dækvingerne har sort sømstribe. Af dækvingernes hver 8 sorte pletter er de 4 langs sømmen placeret i en næsten lige længderække.

Sekstenprikket Mariehøne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Thelle

Variation

: Pronotums pletter kan være mere eller mindre sammenflydende. Dækvingernes 3 yderste pletter nær sideranden er oftest sammenflydende. Sjældent kan nogle af pletterne mangle.

Forveksling

: Bør ikke kunne forveksles med andre mariehøns. Den forveksles dog nogle gange med den mariehøne der hedder Skakbræt.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Sekstenprikket Mariehøne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det voksne dyr er aktivt april-oktober samt i milde perioder i vinterhalvåret. Findes ofte i stort antal i stormopskyl.

Tidsmæssig fordeling

af Sekstenprikket Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
Sekstenprikket Mariehøne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sekstenprikket Mariehøne - månedlig fordeling

Biologi

: Som andre mariehøns spiser den bladlus, men også pollen, rustsvampe og meldugsvampe. Den er tilknyttet en lang række planter, blandt andet diverse græsser og kurvblomster. Overvintrer som voksen, f.eks. i græstuer, mos og planterester, ofte i stort antal sammen.

Levested

: Arten fortrækker især lokaliteter med sandet eller gruset bund, og findes ofte nær strande, blandt andet på strandenge og overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

thewcg.org.uk:

www.thewcg.org.uk...0218G

en.wikipedia.org:

en.wikipedia.org...Tytthaspis_sedecimpunctata

De senest indberettede arter i Naturbasen: