Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen
  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen

Kendetegn

: Kropslængden hun: 10-14mm, han: 8-11mm. På bagkroppen (abdomen) findes tre gule bånd, hvoraf det første (tergum 1) er kort afbrudt og de to næste (terga 2 og 3) er hele og meget fint dunhårede. Undertiden kan der på 4. bagkropsled (tergum 4) forekomme et svagt tværgående gult bånd. Forkroppens (thorax) bagerste del (metanotum) er plettet gult og ansigtets forreste del (clypeus) har et bredt, til tider afbrudt gult tværbånd. Sektionen lige bag hovedet (pronotum) har en tværgående gul linje.

Lårene (femora) er hos begge køn sorte, hvor hunnen adskiller sig ved at have en rødgul plet længst nede. Hannen har på sit midterste ben (tibia) gule og brune aftegninger. Hannen har meget lange antenner, hvor segmenterne er dobbelt så lange som bredde.

Argogorytes mystaceus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Christiansen

Variation

: Den tværgående aftegning på forreste del af ansigtet (clypeus) kan være mere eller mindre afbrudt, men vil være sammenvokset på den øverste del, og hos hannen aldrig i ansigtets fulde længde.

Der kan forekomme enkelte variationer mellem eksemplarer fra de forskellige skandinaviske lande. Den aflange plet på forkroppens (thorax) bagerste del (metanotum) kan mangle hos de svenske og finske eksemplarer og den gule stribe på 4. bagkropsled (tergum 4) er særlig for de danske eksemplarer.

Forveksling

: A. mystaceus kan forveksles med Argogorytes fargei, men de tværgående bånd på bagkroppen (abdomen) hos A. Fargei er mere hvidgule, hunnens bagerste lår (femora) er oftest rødt og båndet på tergum 4 veludviklet. Derudover er aftegningen på forreste del af ansigtet altid sammenvokset; kan dog være smalt ved mindre eksemplarer.

Udbredelse

: A. Mystaceus er kendt fra hele Europa og videre øst på i hele den palæarktiske zone og i Nordamerika. I Danmark er den almindelig kendt med både ældre og nyere fund rundt omkring i hele landet.
Argogorytes mystaceus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra ultimo april - august, sjældent ind i september.

Tidsmæssig fordeling

af Argogorytes mystaceus baseret på Naturbasens observationer:
Argogorytes mystaceus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Argogorytes mystaceus - månedlig fordeling

Biologi

: A. mystaceus er en solitær hveps, som bygger rede i jorden. Den graver en hovedtunnel, som bevæger sig vertikalt 10 cm ned og derefter fortsætter horisontalt, hvorfra der udgår flere sidestillede larvekamre. Efter den første celle er konstrueret, flyver hunhvepsen ud på rov efter sit bytte. A. mystaceus jager skumcikadens nymfer, som hvepsen trækker ud af dens gøgespyt (hvidt skum fra skumcikaden på planter). Hunnen bruger sin giftbrod til at forgifte sit bytte og trække det ud af gøgespyttet, hvorefter hun transporterer det på undersiden af sin bagkrop mellem sine midterste ben til sin rede. Her kan hun fylde op til 27 skumcikadenymfer pr. celle, før den næste celle bliver konstrueret. Når ægget fra A. mystaceus klækkes, ernærer larven sig af de lammede skumcikadenymfer. Madpakken kan holde sig frisk i flere uger, da byttet ikke er dræbt, men blot lammet.

Voksne A. mystaceus ernærer sig af pollen fra blomster fra skæmplantefamilien. Herudover kommer hannen mere eller mindre ufrivilligt i kontakt med pollen fra den sjældne orkide flueblomst. Dette sker når flueblomsten på snedig vis lokker hannen ved at udsende dufte, som let forveksles med hunhvepsens feromoner. Hertil imiterer både blomstens udseende og mikrotopografi hunhvepsens, hvilket resulterer i, at hanhvepsen i bedste tro kopulerer med flueblomsten (pseukopolation). Dog finder han hurtigt ud af, af det ikke er en autentisk oplevelse og flyver derfor videre fra blomst til blomst på jagt efter en hunhveps og på den måde bestøver den sjældne orkide.

Levested

: Arten findes på en bred vifte af biotoper fra både våde til tørre. Træffes ofte i krat og skovbryn, hvor hunnen graver sin rede i tørre, solrige banker i fugtige skovlysninger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
- Anghelescu, Nora & Kertész, Hajnalka & Pataki, Hajnal & Georgescu, Mihaela & Petra, Sorina & Toma, Florin. (2021). GENUS OPHRYS L., 1753 IN ROMANIA -TAXONOMY, MORPHOLOGY AND POLLINATION BY SEXUAL DECEPTION (MIMICRY). Scientific Papers. Series B, Horticulture, Vol. 65, Issue 2. horticulturejournal.usamv.ro...Art26.pdf

- Blösch, M (2012) Grabwespen. VerlagsKG Wolf, Tyskland.

- Callan, E. McC. (1980). “Nesting Behavior and Prey of Argogorytes Ashmead (Hymenoptera: Sphecidae).” Journal of the Washington Academy of Sciences 70, no. 4: 160–65. www.jstor.org/stable/24537234.

- Evans, Howard E. (1966) The Behavior Patterns of Solitary Wasps. Annual Review of Entomology. 11:123-154. doi.org...annurev.en.11.010166.001011

- Evans, H.E, O’Niell, K.M (2007) The Sand Wasps Natural History and Behavior. President and Fellows of Harvard College. USA.

- Lomholdt, O (1984) The Sphecidae (Hymenoptera) of Fennoscandia and Denmark. Brill, Leiden.

- Nielsen, J.C (1907) Danmarks Fauna 2 Gravehvepse og Gedehamse. G. E. C. Gad, København.

- Online kilde 1. denstoredanske.lex.dk/gravehvepse. Set d. 23.7. 2024.

- Online kilde 2. bwars.com...argogorytes-mystaceus Set d. 24.7. 2024

- Online kilde 3. www.commanster.eu...Argogorytes.mystaceus set d. 25.7. 2024.

- Online kilde 4. ecos.au.dk...soeg-en-art... set d. 25.7. 2024.

- Richards, O.W (1980) SCOLIOIDEA, VESPOIDEA AND SPHECOIDEA HYMENOPTERA, ACULEATA - Handbooks for the Identification of British Insects. ROYAL
ENTOMOLOGICAL SOCIETY OF LONDON, London.

- Schmidt H T & Tolsgaard S. (2023) Distriktskatalog over Danmarks gravehvepse (Hymenoptera: Ampulicidae, Sphecidae og Crabronidae). Ent. Medd. vol. 89 hft. 1-2. danbif.dk...Gravhvepse_side.pdf

- Skipp, Stephanie. (2017). The Influence of Light on the Pollination Success of the Fly Orchid (Ophrys insectifera L.). Transactions of the Kent Field Club. 20:21-27. www.researchgate.net...The-Influence-of-Light-on-the-Pollination-Success-of-the-Fly-Orchid-Ophrys-insectifera-L.pdf

- Vereecken, N.J., Dafni, A. & Cozzolino, S. (2010) Pollination Syndromes in Mediterranean Orchids—Implications for Speciation, Taxonomy and Conservation. Bot. Rev. 76:220–240. doi.org...s12229-010-9049-5

De senest indberettede arter i Naturbasen: