Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Mogens Lind Jørgensen
    Foto: Mogens Lind Jørgensen

Kendetegn

: En stor hvepsebi der hører til gruppen af hvepsebier uden røde tegninger på bagkroppen og scutellum. Både hunner og hanner er cirka 10-13 mm. Begge køn har tydelige gule bånd på 2. til 5. bagkropsled. PÅ 1. bagkropsled er der to store gule pletter der også til tider kan danne et bånd. Hos hunnerne er vingeskællene gule. Hunnerne har to gule pletter på scutellum, som sammen med to (ofte) sammenflydende pletter på propodeum, kan ligne et smiley-ansigt. Hos hunnerne er benene røde, med sort på oversiden af lårene. Antennerne er orange, men med sort på oversiden af de første antenneled.

Hos hannerne er antennerne også røde, men med sorte tegninger på overside af 2. til 7. segment. Ellers har hanner og hunner en meget lignende tegning.

Sortgul Hvepsebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Bo Ravnå

Variation

: Gule pletter på propodeum kan mangle hos begge køn, specielt om foråret. Senere på sæsonen ses større gule pletter.

De gule pletter på scutellum kan mangle hos hannerne.

Forveksling

: Hører til gruppen af hvepsebier der ikke har nogle røde tegninger på bagkroppen og scutellum.

Kan forveksles med Nomada marshamella, N. flavopicta, N. rufipes og N. fulvicornis, men hos alle disse arter danner de to gule pletter på 2. bagkropsled ikke et tydeligt bånd (De to pletter kan til tider røre hinanden, men ikke flyde sammen).

Den mest oplagte forveksling er N. succincta, som den ligner en del. Hos hunner af N. succincta er lårene ofte helt sorte, hvor de hos N. goodeniana kun er delvist sorte. Skinnebenene er mere gule hos N. succinta, hvor de er orange hos N. goodeniana. De gule bånd er også kraftigere hos hunner af N. succincta. Mundskjoldet hos N. succincta er mere gult end hos N. goodeniana-hunner, hvor det kun er den nederste del der er gul.

Hannerne af de to arter ligner endnu mere hinanden. Hos N. succincta hanner er skinnebenene dog næsten helt gule, mens de er orange hos N. goodeniana. N. succincta-hanner har ofte også en lang sort markering på 3. skinneben. Hos N. goodeniana er 3. skinneben ensfarvet orange.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle distrikter, men udbredelsen er fokuseret omkring det østlige Jylland og Øerne.
Sortgul Hvepsebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Både hunner og hanner flyver fra april og indtil juli. Den sjældne Andrena thoracica, som er en af artens værter, er bivoltin (har to generationer). De steder hvor den anvendes som vært, har N. goodeniana formodentlig også to generationer og kan der også ses i august til september.

Tidsmæssig fordeling

af Sortgul Hvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
Sortgul Hvepsebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortgul Hvepsebi - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er redeparasit på flere arter jordbier. Følgende arter nævnes i litteraturen som værter: Andrena cineraria, A. nigroaenea, A. nitida, A. thoracica, A. tibialis. Både Andrena cineraria og A. nigroaenea er meget almindelige i Danmark. Arten er polylektisk og finder føde fra mange forskellige blomster.

Levested

: Findes i mange biotoper også i urbane miljøer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.

Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: