Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anders  Kopatz
    Foto: Anders Kopatz
  • Fotograf: Anders  Kopatz
    Foto: Anders Kopatz
  • Fotograf: Anders  Kopatz
    Foto: Anders Kopatz

Svær at bestemme!

Enlige imago er kun for eksperter, og selv de gule pupper på en kålsommerfuglelarve er ikke et sikkert kendetegn for arten.

Kendetegn

: Kålormesnyltehvepsen har som voksen en kropslængde på ca. 5-7 mm og lange antenner med 18 led (segmenter), som kan være næsten af samme længde som kroppen. Forkroppen (thorax) er sort, hvor bagkroppen (gaster) ligeledes er sort set fra oven, men fra siden er der et sted, hvor gastor begynder, som kan være orange/gullig. Benene er typisk orange, hvor det kan blive lidt mørkere ned mod de sidste fodled af benene. To par gennemsigtige vinger med et lille område i toppen af den forreste vinge, som er mørkt (pterostigma).

Larverne kan være gule til svagt grønlige.

Pupperne, som larverne laver, er gule og placeres typisk i en klump bestående af flere pupper sammen, og som regel med den værtslarve som hvepselarverne har udviklet sig i, i nærheden (uddybes længere nede).

Kålormesnyltehveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Nelly Hansen

Variation

: Det kan variere en del, hvor sort selve bagkroppen er, samt hvor højt den sorte farve går op ad benene.

Forveksling

: Kålormesnyltehvepsen ligner meget mange andre snyltehvepse. Hvis man har et enligt voksent individ (imago), er det oftes kun eksperter, som kan bestemme den. Men pupperne er lidt nemmere at artsbestemme, eftersom der som regel er en sommerfuglelarve ved siden af pupperne. Er larven en stor kålsommerfugl (Pieris brassicae), er der god chance for, det er kålormesnyltehvepse i pupperne, men det er ikke sikkert. Andre Microgastrinae-hvepse angriber også kålsommerfugle, fx Dolichogenidea sp.

Udbredelse

: Kålormesnyltehvepsen er en hjemmehørende art i Europa, men er efterhånden spredt vidt omkring i verden, da den bl.a. benyttes til biologisk bekæmpelse som plantebeskyttelse mod P. rapae, som bl.a. kan være problematisk, hvis man dyrker kål.
Kålormesnyltehveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sidst på sommeren og start efterår. Alt efter temperatur kan kålormesnyltehvepsene nå tre generationer på et år, så der er chance for at se dem både som voksne individer og som larver.

Tidsmæssig fordeling

af Kålormesnyltehveps baseret på Naturbasens observationer:
Kålormesnyltehveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kålormesnyltehveps - månedlig fordeling

Biologi

: Kålormesnyltehvepsen er en endoparasitoid, hvilket betyder, at den udvikler sig inde i værtens krop, hvor værten til sidst dør. Hunnen lægger sine æg inden i sommerfuglelarver. Larverne er af familien hvidvingefamilien (Pieridae), men den snylter især på larverne fra P. brassicae og nogle gange på lille kålsommerfugl (Pieris rapae). En hun kålormesnyltehveps kan i løbet af sin levetid lægge omkring 150-200 æg, men den lægger kun omkring 15-60 æg pr. vært.

Larverne vokser inde i sommerfuglelarven, hvor de ernærer sig af værtens indmad. Efter 15-20 dage kommer larverne ud gennem huden på værten. Dette gør de ved at udskille et kemikalie, som lammer værten, hvorefter de ved hjælp af skarpe tænder kan få hul på huden og komme ud. Kort efter at larverne kommer ud, begynder de at forpuppe sig. I dette stadie er larverne selv sårbare overfor hyperparasitering, som bl.a. kunne være sort havemyrehveps (Gelis agilis) eller kålormehyperparasitoid (Lysibia nana). Sommerfuglelarven ændrer adfærd, hvor den nærmest begynder at udvise yngelpleje for pupperne, hvilket er unormalt, da de ellers ikke gør det. Først bruger sommerfuglelarven sin egen silke til at gøre pupperne sværere at parasitere. Denne silke skulle sommerfuglelarven selv have brugt til at forpuppe sig med. Silken gør, at hyperparasitterne skal have en lang læggebrod, for at kunne nå ind til pupperne og derved mindskes risikoen for at blive parasiteret. Efter sommerfuglelarven er færdig med silken, begynder den at vogte over pupperne, til den dør af sult. Så snart snyltehvepsene har gennemgået deres metamorfose, kommer de ud af pupperne. Hannerne klækker først og venter derefter på, at hunnerne klækker. Så snart hunnerne er ude, parrer de sig, og en ny livscyklus kan begynde. De voksne kålormesnyltehvepse lever kun af nektar.

Levested

: De fleste steder hvor man også finder P. rapae og P. brassicae.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Grosman, A. H., Janssen, A., de Brito, E. F., Cordeiro, E. G., Colares, F., Fonseca, J. O., Lima, E. R., Pallini, A., & Sabelis, M. W. (2008). Parasitoid increases survival of its pupae by inducing hosts to fight predators. PLoS ONE, 3(6). doi.org...journal.pone.0002276

Gu, H., Wang, Q., & Dorn, S. (2003). Superparasitism in Cotesia glomerata: Response of hosts and consequences for parasitoids. Ecological Entomology, 28(4), 422–431. doi.org...j.1365-2311.2003.00535.x

Harvey, J. A. (2008). Comparing and contrasting development and reproductive strategies in the pupal hyperparasitoids Lysibia nana and Gelis agilis (Hymenoptera: Ichneumonidae). Evolutionary Ecology, 22(2), 153–166. doi.org...s10682-007-9164-x

Hasan, F., & Ansari, M. S. (2012). Superparasitism in Cotesia glomerata does not benefit the host plant by reduction of herbivory caused by Pieris brassicae. Saudi Journal of Biological Sciences, 19(1), 65–71. doi.org...j.sjbs.2010.11.002

Laing, J.E.; Levin, D.B. (1982). "A review of the biology and a bibliography of Apanteles glomeratus (L.) (Hymenoptera: Braconidae)". Biocontrol News and Information. 3 (1): 7–23.

Online kilde 1: biocontrol.entomology.cornell.edu...cotesia.php (set d. 12/8)

Shaw M. R., & Huddleston, T. (1991). Classification and biology of Braconid wasps (HYMENOPTERA: BRACONIDAE). Handbooks for the Identification of British Insects, 7(11), 1–126. onlinelibrary.wiley.com...abstract

Tanaka, S., & Ohsaki, N. (2006). Behavioral manipulation of host caterpillars by the primary parasitoid wasp Cotesia glomerata (L.) to construct defensive webs against hyperparasitism. Ecological Research, 21(4), 570–577. doi.org...s11284-006-0153-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: