Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Pedersen
    Foto: Anne Pedersen
  • Fotograf: Klaus Kevin Kristensen
    Foto: Klaus Kevin Kristensen
  • Fotograf: Bo Skelmose
    Foto: Bo Skelmose

Kendetegn

: Langstrakt åleagtig marmoreret krop. To rygfinner der sidder langt tilbage på kroppen og en stor sugemund tæt besat med rækker af horntænder. Har syv tydelige gælleåbninger, hvilket tildels er årsagen til det ældre navn niøjer for lampretter, idet man på siden af en lampret kan se et næseborn, et øje og de syv gælleåbninger - ialt ni styks. Relativt stort dyr, der kan blive op til 1 m lang, almindeligvis bliver den dog kun op til 60-70 cm.
Havlampret
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kenneth Nielsen

Forveksling

: Kan kun forvekles med andre lampretarter, men da den normalt bliver betydeligt større end de andre arter, er det sjældent noget problem. Mindre eksemplarer kan kendes på det meget store antal tænder i munden, og på den som regel kraftige marmorering. De mindre arter er alle mere ensfarvede.

Udbredelse

: Vidt udbredt, men ikke særligt talrig i Danmark.
Havlampret - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Havlampretter vandrer typisk op i vandløbene i årets første halvdel, fra omkring februar til juni måned. Hærålene kan ses på forskellige tidspunkter, men lever som regel ret skjult i bunden.

Tidsmæssig fordeling

af Havlampret baseret på Naturbasens observationer:
Havlampret - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Havlampret - månedlig fordeling

Biologi

: Blodsuger og ådselæder, der for det meste lever af at suge blod og kropsvæsker på større fisk. Den rasper hul i skindet med tænderne, og udskiller et enzym, der dels opløser værtsfiskens væv, og dels forhindrer blodet i at størkne.

Levested

: Lever sit voksne liv i havet, men vandrer op i vandløb for at gyde. Det sker gerne sammen med laks og ørreder. Æggene lægges på bunden af vandløb. Efter parringen dør forældrene. Larverne, der går under betegnelsen hørål, og som ligner små gullige ål, men som kan kendes på de 7 gælleåbninger, lever i ferskvand i 2-5 år, inden de vandrer ud i havet for at vokse op.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Muus, Nielsen, Dahlstrøm og Nyström: Havfisk og fiskeri, Gads Forlag 1997

Whitehead m.fl: Fishes of the Northeastern Atlantic and the Mediterranean, UNESCO 1984

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Atlingand
Atlingand
Anas querquedula
Hork
Hork
Gymnocephalus cernua
Skeand
Skeand
Anas clypeata
Krikand
Krikand
Anas crecca
Sumpmejse
Sumpmejse
Poecile palustris
Dådyr
Dådyr
Dama dama
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Mompha
Mompha epilobiella
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Skrubtudse
Skrubtudse
Bufo bufo
Bøgeprydvinge
Bøgeprydvinge
Diurnea fagella