Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Alice Dyrhol Jensen
    Foto: Alice Dyrhol Jensen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre

Kendetegn

: Længde 38-43 cm, vingefang 68-77 cm. Største og mest langhalede due. Kendes let på HVIDE TVÆRBÅND PÅ VINGERNE OG HVID PLET PÅ HALSSIDEN omgivet af skinnende grønt og purpur. I øvrigt grålig med rosa bryst. Halen er grå med bredt, mørkt endebånd.

Letter med klaskende vinger.

Uden for yngletiden ofte i store flokke. Om efteråret samler duerne sig tit i store flokke og drager rundt efter føde, og både forår og efterår kan flokke ses højt til vejrs på direkte træk, hyppigst nær de store træksteder.

I parker, på kirkegårde og i haver optræder ringduen som en meget tam fugl helt ulig dens adfærd i naturen, hvor den stærkt jagede fugl er meget sky.

Kønnene ens. Parringsflugten er bueformet med stigning i aktiv flugt og glid på sænkede vinger. Kan klappe med vingerne når toppen af buen nås.

Stemme: En dyb, kurrende remse af 5 lyde med tryk på andet led: ku-kuu-ku ku kuu, der gentages. På dansk fortolket som En go stor skov-duue.

JIZZ: Stor due der i flugten viser hvidt tværbånd på overvingen kan meget vel være Ringdue.

Ringdue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Frederiksen

Forveksling

: Huldue - kendes i flugten fra denne på roligere vingeslag, størrelsen og længere hale.

Kan også forveksles med Klippedue/tamdue, men tydeligt større end denne og normalt også større end de største tamduer.

Udbredelse

: Meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den danske bestand blev i midten af 1990erne opgjort til ca. 300.000 par.

Vidt udbredt i Europa, i nordlige Afrika og sydvestlige Asien.

Ringdue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: En del af vore egne ringduer overvintrer, men mange trækker også i okt./nov. Til Vest- og Sydvesteuropa. Herfra vender de hjem febr./pr. april.

Skandinaviske fugle ses på træk ult. sept./ult. nov. Og igen ult. feb./med. maj. En hel del af disse bliver vinteren over her i landet.

Tidsmæssig fordeling

af Ringdue baseret på Naturbasens observationer:
Ringdue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ringdue - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang knap et år gammel. Lever mest i sæsonægteskaber, men standfugle kan danne par flere år i træk. Den simple grenrede placeres ret højt til vejrs i et tæt træ. Æglægningen starter ca. 1 maj. Begge mager ruger. Æggene klækker på 16-17 dage. Ungerne er flyvefærdige 20-35 dage gamle.Lægger normalt flere kuld årligt, men pga. tab kommer kun 2-3 på vingerne.

Lever mest af planteføde i form af bog, agern, korn, bær, frugter, ærter og grønne plantedele, men den kan tage snegle og larver. Byfugle er mere eller mindre altædende.

Levested

: Især hvor åbent terræn veksler med skove. Også i parker og haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: