Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Inge Linden
    Foto: Inge Linden
  • Fotograf: Peter Krogh
    Foto: Peter Krogh

Atlas

: Tjørne-Pelssvirreflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Hoved så bredt som brystet. Ansigtet med kraftig, nedadrettet kort snude. Antennebørste ubehåret, fæstnet nær 3. antenneleds basis. Bryst og bagkrop ret brede, ovale, sorte med ensartet lang, tæt behåring, der skjuler grundfarven og giver arten et humlebiagtigt udseende. Skinneben sorte. Vinger kun svagt brunt skyggede.

Arten optræder i to farvevarieteter, der udseendemæssigt er meget forskellige:

var. berberina har gulbrun behåring på bagkrop og bryst med et bredt bælte af sort behåring fra den bageste del af brystet til den forreste del af 3. bagkropsled.

var. oxyacanthae har gulbrun behåring på brystet og blegbrun behåring på bagkroppen.

De to varieteter er klart afgrænsede uden mellemformer; tidligere blev de anset for at være to forskellige arter.

Tjørne-Pelssvirreflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Inge Linden

Forveksling

: Arten minder meget om humlebier, men kan let kendes fra disse på de korte antenner. De to farvevarieteter minder hver for sig meget om de to arter af Bjørnesvirreflue (Arctophila) Brun Bjørnesvirreflue www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse, og Gul Bjørnesvirreflue www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse, men hos dem er antennebørsten fjergrenet, de har en markant brun plet under vingemærket, og de flyver typisk senere på sommeren. Stor Narcisflue (Merodon equestris) optræder i mange farvevarieteter, hvoraf nogle meget ligner de to farvevarieteter hos Tjørne-Pelssvirreflue; den kendes på dykket i vingens længste længderibbe.

Udbredelse

: Hist og her i Danmark; ret almindelig i det østlige Jylland og på Øerne, dog ikke kendt fra Bornholm, sjælden i Nordøstjylland, Nordvestjylland og Vestjylland. Den almindeligste af de vedboende svirrefluearter, som ligner bier og hvepse. De ældste daterede danske eksemplarer er fra 1843. Det latinske artsnavn betyder berbisk (den oprindelige befolkning i Nordvestafrika, hentyder til farven), og oxyacanthae betyder tjørnens. Det latinske slægtsnavn betyder murbrækkersnude. Tidligere sås stavemåden Criorrhina, som er mere sprogligt korrekt, men ikke den originale. Det danske navn fik den af Torp i 1994. Arten anbringes undertiden i slægten Brachymyia, der har korte og bredere bagkrop end Bi-Pelssvirreflue (Criorhina asilica).
Tjørne-Pelssvirreflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra begyndelsen af maj til slutningen af juli, hyppigst fra slutningen af maj til begyndelsen af juni.

Tidsmæssig fordeling

af Tjørne-Pelssvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Tjørne-Pelssvirreflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tjørne-Pelssvirreflue - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i dødt ved af forskellige løvtræer, herunder i træstubbe. De voksne træffes hyppigst på blomster af især tjørn og hindbær, sjældnere på ynglestederne.

Levested

: Løvskove.

De senest indberettede arter i Naturbasen: