Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Messmann
    Foto: Anne Messmann
  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk

Atlas

: Gifttyde overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: 50-130 cm høj. Stænglen er glat og hul. Planten har en karakteristisk kort, kamret jordstængel.

Bladene er 2-3 gange fjersnitdelte med hule stilke, græsgrønne til mørkegrønne. Bladafsnittene er smalt lancetformede og skarpt savtakkede.

Blomsterstanden er en dobbeltskærm med tætblomstrede, hvælvede småskærme. Storsvøb mangler - eller består sjældnere af 1-2 linjeformede blade. Småsvøbet har 6-10 linjeformede blade. Blomsterne er hvide og radiærsymmetriske. Kronbladene er ca. 1 mm lange og kløvede med ombøjet spids.

Frugten er ca. 2 mm og næsten kugleformet med brede ribber, mørkebrun.

Jordstænglen er ildelugtende med en ubehagelig, kvalmende parfumeret lugt.

Planten er vores giftigste blomsterplante og skal håndteres med forsigtighed. Knive o.l., man har brugt til at skære i planten, bør vaskes, og man bør vaske sig, hvor man har fået dens saft på sig.

Giften er et harpiksagtigt bitterstof: cicutoxin, og planten bevarer sin giftighed efter tørring.

Gifttyde
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Poul Evald Hansen

Variation

: Ingen af betydning for bestemmelsen.

Forveksling

: Planten er egentlig ret karakteristisk, men der er en række overfladiske forvekslingsmuligheder på våde lokaliteter:

Billebo-Klaseskærm har opsvulmet stængel og bladfæster, bladafsnit meget mindre og finere. Løvet som helhed er meget finere en Giftydens grove løv.

Bredbladet Mærke har meget bredere bladafsnit, som er fintakkede, samt mangebladet storsvøb. Luft- og vandblade (med overgangsformer) er forskellige, hvor luftbladene er enkelt fjersnitdelte og med brede afnsit, og vandbladene har næsten trådformede afsnit.

Sideskærm (Smalbladet Mærke) har regelmæssigt, uligefinnede blade med bredere, ret grovtakkede afsnit og storsvøb af fligede blade, hvor luftbladene er enkelt fjersnitdelte.

Kær-Svovlrod har meget finere løv og mindre bladafsnit samt tydeligt storsvøb.

Udbredelse

: Den forekommer hist og her til temmeligt almindeligt i det meste af landet, men er ujævnt udbredt. Den kan helt eller næsten mangle i nogle områder med oplagte lokaliteter og være til stede i stort tal i andre områder.
Gifttyde - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august og kan erkendes langt hen på vækstsæsonen på de ganske karakteristiske blade.

Tidsmæssig fordeling

af Gifttyde baseret på Naturbasens observationer:
Gifttyde - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gifttyde - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude. Frøene spredes med vand.

Den er vores giftigste danske blomsterplante, og forgiftningsrisiko er der især når græssende dyr spiser den; den gror dog ofte så vådt, at det er mindre aktuelt, men den kan evt. indhøstes med enghø. Der er også en risiko, når børn og barlige sjæle får fat i planten, specielt dens jordstængel.

Forgiftningssymptomerne angives at være savlen, kolik (stærke mavesmerter), krampe, forstyrrelse af balancesansen bevistløshed, åndedrædtsbesvær, og akut død.

Etymologi:

Det videnskabelige slægtsnavn Cicuta er det gamle latinske navn for Skarntyde, og altså på et tidspunkt overført til Gifttyde. Artsnavnet virosa er latin for "giftig", "stinkende" - jfr. virus.

Det danske navn Gifttyde er dannet analogt med Skarntyde. Skarntyde menes at være dannet ved, at man har tænkt på de fløjter børn og barnlige sjæle har lavet af Vild Kørvels stængler; "tyde" er afledt af at tude i betydningen tude i et eller andet, f.eks. en trompet eller en fløjte. Før i tiden brugtes Skarntyde som en fællesbetegnelse for flere skærmplanter, også Vild Kørvel. "Skarn" : skidt, møg, afføring hentyder til, at planterne ofte voksede på møddinger og affaldsdynger.

Levested

: Bredden af vandløb og søer, grøfter, moser og tørvegrave. Står ofte i limnisk rørsump og evt. i hængesæk.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Beskrivelserne bygger især på

Nordiske Skærmplanter af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou, udgivet af Dansk Botanisk Forening i 2004.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter af Skytte-Christiansen.

De senest indberettede arter i Naturbasen: