Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen

Atlas

: Stor Narcisflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Længde 10-12 mm. En middelstor, robust svirreflue. Sort, med den forreste halvdel af brystet samt hele bagkroppen dækket af en tæt, oftest gullig behåring, hvis farve dog kan variere en del.

Kan overfladisk ligne en bi, men kendes på det typisk flueagtige hoved med store facetøjne og meget korte antenner.

Stor Narcisflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karsten Thomsen

Variation

: Arten findes i flere underformer, hvor farverne varierer.

Forveksling

: Visse af de behårede arter af dyndflue (Eristalis) ligner, især Håret Dyndflue (E. intricaria), men har brunligt rygskjold og sorthåret bryst.

Udbredelse

: Udbredt over det meste af landet, men ikke almindelig. Mangler i Sydvestjylland og på Sydfyn.
Stor Narcisflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Er fremme i forsommeren, og ses frem til juli/august.

Den klækkes undertiden indendøre fra potteplanter med f.eks. amaryllisløg - og kan da optræde allerede i marts måned.

Der er kun én generation om året.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Narcisflue baseret på Naturbasens observationer:
Stor Narcisflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Narcisflue - månedlig fordeling

Biologi

: I forsommeren opsøgerer hunnen løgvækster, hvis overjordiske dele er næsten nedvisnede. Her lægger den sine æg på jorden, hvorfra de nyklækkede larver søger ned i løgene, mellem hvis skæl de opholder sig, og hvor de, som regel blot en enkelt larve i hvert løg, ved deres ædevirksomhed frembringer et hulrum, der efterhånden fyldes med en brunlig, klæbrig masse, bestående af ekskrementer og afgnavet plantemateriale.

Levested

: Ses især i haver, på planteskoler og gartnerier, hvor der dyrkes bl.a. påske- og pinseliljer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Tvåvingar: Blomflugar. Diptera: Syrphidae: Eristalinae & Microdontinae. Uppsala 2009.

Danmarks insekter, v/Peter Friis Møller, Politikens Forlag 1999.

Myg og fluer i farver v/Henning Anthon. Politikens Forlag, 1978.

De senest indberettede arter i Naturbasen: