Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Birger Lønning
    Foto: Birger Lønning
  • Fotograf: Knud Olsen
    Foto: Knud Olsen

Kendetegn

: Længde 37-42 cm, vingefang 93-105 cm. En kompakt, stormmågestor måge, lidt større end Hættemåge med let kløftet hale. Desuden har den helt sorte vingespidser, der ser ud som om de er dyppet i tusch. Flyver hurtigt og behændigt, i hårdt vejr skråpeagtigt med hurtig glideflugt i buer op og ned gennem bølgedalene. Ofte i meget store flokke.

Adult: Overvinge trefarvet med mørkegrå ryg/dækfjer og lysere svingfjer før lille, helt sort spids. Næb gult. Ben mørkebrune eller sorte (sjældent rødlige). Hvidt hoved om sommeren, får i vinterdragt grå nakke og gråsort halvmåne over øret.

1-års: Sort W på overvingen, sort halebånd. Wet ofte afbleget i 1. sommer, hvor næbbet er matgult med sort spids. Ligner Dværgmåge, men kendes på størrelse, anderledes form (især større hoved) og en mere stabil og kraftfuld flugt. I svag vind slår den hurtigere med vingerne end Stormmåge, mens den i hård vind elegant surfer i dybe buer. Ride har mørkere grå ryg, renere hvid vingebagkant og mangler Dværgmågens mørke kalot og mørke plet, hvor armsvingfjerene møder kroppen.

2-års: Som adult, men har sorte kanter på yderste håndsvingfjer, lidt sort på næbbet og ofte vinterhoved.

Ride
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Desting

Variation

: Riden har normalt mørkebrune eller sorte ben, men hos visse individer ses (sjældent) røde, orange eller brunrøde ben.

Forveksling

: Dværgmåge (se ovenfor), Sabinemåge det gælder især de rider, hvor det sorte på vingedækfjerene danner usædvanlig brede bånd. Ligner også Stormmåge, men kroppen er rundere, nakken fyldigere og vingerne spidsere med bredere arm

Udbredelse

: Hirsholmene og Skarreklit husede kolonierne, men på Hirsholmene forsvandt arten efterhånden og Skarreklit en fritstående kalkstensklippe ca. 100 m ude fra kysten ved Bulbjerg - væltede i 1978 i havet under en storm, hvorefter riderne flyttede ind på Bulbjergs stejle klinter. Langt den væsentligste koloni er på Bulbjerg i Thy med ca. 450-500 ynglepar .

Desuden har arten etableret sig med et stærkt svingende antal på Hirtshals Havn. Den startede med at yngle på Østmolen, hvorefter den indtog flydedokken (oplysn. Anders Østerby). Her blev rederne i de første år blev bekæmpet og fjernet fra dokkens (katedralen) tag men nu har arten etableret sig på stenmolen i havneindsejlingen og lignende steder (sågar på toppen af lysstandere m.m.) med ca. 45 par.

Ride - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I yngleperioden ved Bulbjerg og i Hirtshals Havn.

Men Riden optræder først og fremmest som en meget almindelig vintergæst i Danmark. Foruden i Norge findes der store populationer mange andre steder i det nordatlantiske område. Og det er fugle herfra, vi især ser i Danmark. Riderne lever på det åbne hav. Men under kraftige, vestlige vinde drives de mod de danske kyster, hvor de specielt ved den jyske vestkyst kan ses i store mængder hyppigst i jan.-feb. Og aug.-nov. Og med flest ved Hanstholm og Skagen. Under sådanne vejrforhold er dagcifre på over 1.000 rider almindelige, og ved Hanstholm er der en enkelt dag optalt 35.500.

Tidsmæssig fordeling

af Ride baseret på Naturbasens observationer:
Ride - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ride - månedlig fordeling

Biologi

: Riden er koloniruger. Den behøver ikke meget plads for at kline sin rede fast til klippesiden. Er meget støjende på ynglepladsen med skingrende, mjavende kitte-wik. Den yngler første gang 4-5 år gammel. Lægger fra ult. maj 2-3 æg, der udruges af begge mager på 25-32 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 6 uger gamle.

Riden lever i vintertiden næsten udelukkende af plankton. I yngletiden fanger den småfisk og div. Smådyr på havet (mest forsk. Krebsdyr o.l.), men følger også fiskerbåde efter fiskeaffald, helt ind i havne.

Levested

: Arten indvandrede til Danmark i 1941 i forbindelse med ekspansion og fremgang i de norske og britiske ynglebestande. Yngler her i landet på stejle, udhængende kystklinter og havnemoler samt på forladte bygninger og store sten på øer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten af Mullarney og Svensson (L & R, 2000) og Fuglenes Danmark af Grell (Gad 1998)

De senest indberettede arter i Naturbasen: