Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh
  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

 Figur

Kendetegn

: Længde 55-67 cm, vingefang 138-158 cm.

Ligner meget Sølvmåge i adulte og endnu ikke udvoksede dragter, ungfugle mere som Sildemåge. Men Kaspisk Måge (Sortehavets Sølvmåge) er slankere med tyndere, jævnt bredt næb, fladere pande (et mere pæreformet hoved i forhold til andre store måger) samt udbulet undergump; længere ben og vinger; form ligner Tyndnæbbet Måges.

Adult: LYSERE end Middelhavssølvmåge (Larus michahellis) med mindre sort/mere hvid vingespids, næb blegt gult eller GRØNTONET (med svag orange plet, som ikke når overnæbbet), ben ofte grålige med lyserødt skær, undertiden gult, men sjældent så kraftigt som hos Middelhavssølvmåge. Øjet normalt mørkt. De mindste fugle kan minde om Stormmåge. I vinterdragt hvidhovedet med svage, mørke striber omkring øjet, men brede, mørke pletter i nakken. Næb om vinteren ofte grøngult med smal, men komplet sort ring nær spidsen.

Ungfugle: kendes på formen: mere trekantet hovedprofil end Middelhavssølvmåge og Sølvmåge (især fladere pande), mindre hoved samt relativt længere ben og vinger end Sølvmåge. Ligner en mellemting mellem Svartbag og Sildemåge; generelt mere kontrastrig end Sølvmåge med varmere brunt anstrøg i dragten. Hovedet er hvidligt med utydelig mørk maske og mørke nakkepletter (såkaldt nakkeboa). Næb sort, højst med lidt lysere basis i 1. vinter. Bryst og bug hvidlige; kan have mørkplettet brystbånd. Overgump hvid eller blot svagt mørkplettet, men sort halebånd bredt og tydeligt, kun med små, lyse pletter på siden. Lyse undervingedækfjer samt skarpe lyse spidser på tertiærer og store dækfjer.

Stemme: Ligner Sildemåges; dybere og langsommere end Sølvmåges.

Kaspisk Måge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: lars krogh

Variation

: For nylig har man påvist 2 nye former for store, sølvmågelignende måger herhjemme: Kaspisk Måge og Middelhavssølvmåge - og fordi de ikke blander sig med sølvmågerne, må man regne dem som en særlig art.

Kaspisk Måge har sin oprindelse i Centralasien og har herfra bredt sig mod nord og vest til Sortehavets nordlige del og Det Kaspiske Hav. Den yngler på sandrevler, hvorimod Middelhavssølvmågerne yngler på klipper, og derfor blander de sig ikke, selv om deres udbredelsesområde når hinanden ved det vestlige Sortehav. (Kilde: Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002. I dette værk omtales Kaspisk Måge stadig som Levantmåge)

Forveksling

: Svartbag, Sildemåge, Sølvmåge, Middelhavssølvmåge.

Udbredelse

: Ukraine og det nordlige Rumænien er noget nær kerneområde for arten i Europa. Mange af fuglene fra ynglepladserne i Ukraine overvintrer i Ungarn.
Kaspisk Måge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Strejfer hyppigt mod nord. Når Nordeuropa juli-oktober, incl. Danmark. Overvinter nogle gange her i landet (i modsætning til Middelhavssølvmåge).

Ses i stigende antal i de senere år, oftest i Østersøen, på Bornholm, Møn og i Køge Bugt. Her ses flest efter sydlige vinde, der blæser fuglene op fra Østeuropa, hvor ret store flokke samles om efteråret.

Tilsyneladende langt hyppigere end Middelhavssølvmåge i Skandinavien (men også lettere at bestemme).

Tidsmæssig fordeling

af Kaspisk Måge baseret på Naturbasens observationer:
Kaspisk Måge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kaspisk Måge - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler på lignende steder som Sølvmåge.

Levested

: I Europa er det Ukraine og Rumænien. Ellers Sortehavet og østpå, Det Kaspiske Hav.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl. L & R , 3. udgave, 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman, Madge og Klaus Malling Olsen. Gad 1998.

__________________

De senest indberettede arter i Naturbasen: