Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Fredrik Møller-Stranges
    Foto: Fredrik Møller-Stranges

Kendetegn

: En ret spinkel tørvemos med spidse grenblade, lange bløde stængler, lysegrøn, og helt uden rødt eller brunt.

De fleste af grenene har iøjnefaldende lange, lyse og næsten trådformede forlængelser.

Skuddet har set ovenfra et tydeligt centrum med en næsten løgformet endeknop.

Stængelbladene er bredest over midten og tydeligt frynsede langs næsten hele kanten, hvilket er karakteristisk og har givet arten navn.

Den gror i ret store tuer, hvor stænglerne er noget filtrede.

Den har ret ofte sporehuse.

Frynset Tørvemos
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Nikolaj H. Correll

Variation

: Se kendetegn.

Forveksling

: I en stærk lup kan man se stængelbladene, som er bredt ómvendt ægformede og bredest over midten og tydeligt frynsede langs næsten hele kanten. Ingen andre tørvemosser har sådanne stængelblade.

Man kan spotte arten på, at den er rent lysegrøn (dog bleg forneden), uden brunt eller rødt, har lange, ret spinkle bløde stængler, og at næsten alle grenene har iøjnefaldende lange lyse forlængelser, der er med til at gøre tuerne filtrede. Hvis man så tillige ser en spids endeknop midt i skuddet, så er det med stor sandsynlighed Frynset Tørvemos.

Der er flere andre små grønne tørvemosser med spidse grenblade, som ikke kan bestemmes sikkert uden mikroskopering. Men de anførte karakterer for arten er ret iøjnefaldende og karakteristiske. Hvis man så tillige kan se de brede, frynsede stængelblade, er den sidste tvivl forsvundet.

Udbredelse

: Den er almindelig på passende voksesteder i hele landet.
Frynset Tørvemos - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt!

Tidsmæssig fordeling

af Frynset Tørvemos baseret på Naturbasens observationer:
Frynset Tørvemos - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Frynset Tørvemos - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige mosbiologi med generationskifte meller den grønne mosplante og sporehus, se f.eks. Almindelig Tørvemos.

Levested

: Den gror ret tørt til middelfugtigt i kanten af moser, skovmoser m.v. Voksestederne er ofte mesotrofe til let oligogrofe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-86448-11-0.

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

www.botaniskmuseum.dk...danmos4.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: