Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn Jensen
    Foto: Finn Jensen
  • Fotograf: Kaj Wismar
    Foto: Kaj Wismar
  • Fotograf: Kaj Wismar
    Foto: Kaj Wismar

Kendetegn

: Småspove har en længde på 37-45 cm (heraf næb 6-9) og et vingefang på 78-88 cm. Det er en mindre og mørkere fugl end Storspove. Har mørkebrun isse med smal, lys issestribe og kantet af lys øjenbrynsstribe og mørk øjenstribe. Det kortere, sabelformede næb er mørkt, blot med svag, lysere basis.

Flyver med hurtige vingeslag. Oversiden er mørk med lidt lysere dækfjer og lys rygkile. Undervingen: de båndede armhulefjer og de mørkmønstrede undervingedækfjer gør bugen til den lyseste del af undersiden. Hos Storspove er armhuler og undervinger højst svagt mønstrede og fremstår som kontrasterende hvide.

Ben stikker ikke ud bag halen i flugten.

Ungfuglen ligner meget de gamle, men kan på nært hold kendes på, at rygsiden og issen har gulbrune pletter.

Søger føde med ivrige, hurtigere bevægelser end Storspove.

Stemme: adskiller sig markant fra Storspoves melankolske fløjt. Kaldet er en vidtlydende, hurtig latter i ensartet eller let dalende tonehøjde, pyhyhyhyhyhyhy; ligner Gøgehunnens eller sang fra Lille Lappedykker.

Småspove
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kaj Wismar

Forveksling

: Småspove kan typisk forveksles med Storspove. Ungfugl af Storspove har noget kortere næb end adult, men det har lysere inderdel. Se i øvrigt ovenfor og under artsbeskrivelsen af Storspove mht. adskillelse af de to arter.

Udbredelse

: Der er tale om en nordlig art, som ikke yngler her i landet. Derimod huser de øvrige 4 nordiske lande bestande på: Sverige 10.000 par, Norge 10.000-20.000 par, Finland 30.000-50.000 par og Island 200.000 par.

Arten yngler på skovmoser, fjeldheder med buskadser og multebær samt på tundra længst mod nord.

Overvintrer i Afrika syd for Sahara, sjældent i Europa.

Småspove - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Småspove ses på trækket, som virkelig er langdistance (helt ned til syd for Sahara), fra medio april til ultimo maj og om efteråret allerede fra ultimo juni til sept. Fugle ses yderst sjældent efter 1. oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Småspove baseret på Naturbasens observationer:
Småspove - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Småspove - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler første gang i en alder af 2 år. Danner tilsyneladende par for livet, idet magerne mødes på territoriet. Reden placeres på jorden i lav vegetation, og de 4 æg lægges medio maj/primo juni og udruges af magerne i fællesskab på 27-28 dage. Ungerne føres af både han og hun og er flyvefærdige 35-40 dage gamle.

Føde: meget varieret, og den svinger med ynglelokalitet og med årstiden. Fugle, der yngler inde i landet, tager hovedsageligt insekter, mens fugle, der yngler ved kysten, mest lever af orme og krabber. De supplerer begge med bær og andet plantemateriale. Under trækket udgør bær, specielt revling, en væsentlig del af føden i Danmark. Borer kun sjældent sit lange næb ned i jorden.

Levested

: Småspove er en fåtallig trækgæst der kan ses overalt i landet, flest ses dog i Nord- og Vestjylland. Om foråret ses ca. 1.000 fugle, om efteråret op til 3.000 fugle.

Arten ses ofte raste i tætte småflokke, især på heder med sortebær. Men også gerne ved kyster eller på fugtige strandfælleder, hyppigst i Vadehavsområdet.

Bevaringstiltag

: Bevarelse og forvaltning af de Vestjyske bærheder hvor fuglene om efteråret søger føde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L & R 2010.

Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: