Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Han 30-32 cm (vingefang 56 cm), hun 22-26 cm (vingefang 46-50 cm).

Han i yngledragt kendes let på store, fjerkraver og toppe omkring hovedet (hvide, sorte, rødbrune m.m. og med eller uden sorte tværstriber). Fjerprydelserne vokser ud i april og fældes allerede i juni. I vinterdragt er hannerne ligesom hunner og ungfugle mere uanselige.

I størrelse mellem Hvidklire og Vibe. Kroppen er klirelignende og hovedet forholdsvis lille. Næbbet er forholdsvis kort og lidt buet ud mod spidsen, farven varierer. Benfarven varierer også, fra brunligt til orange og gulligt.

Den lille hun (de mindste kun af størrelse som Tinksmed) i sommerdragt har ikke prydfjer, har gråbrun ryg med spredte store sorte pletter, hvid bug og mere eller mindre sortplettet hals og bryst; hovedet er gulbrunt med hvid strube og ofte også ansigt.

I vinterdragt bliver begge køn mere gråbrune på oversiden, grå under og meget lyse i ansigtet.

Ungfugle er mindre end adulte, har mørk overside med gulbrune fjerkanter (skællet) og uplettet orangebrun underside.

Fællestræk for alle Brushaner er meget lange tertiærer, der næsten dækker håndsvingfjerene. De er løse, og hvirvler i rygvind tydeligt op i lighed med rygfjerene: fuglen virker da skrutrygget.

I flugt ses de lange ben ragende tydeligt ud bag halen desuden ses store, ovale, hvide felter på siden af mørk overgump og kun et smalt, gråhvide vingebånd. Vingeslag dybere og roligere end hos andre vadere i samme størrelse; giver typisk doven flugt. Glider tit langt før landing. Har en typisk opret og langhalset holdning når den står stille. På grund af den store variation i størrelse og dragt, kan Brushane forveksles med flere andre vadefugle men kendes fra klirer på kortere og lidt buet næb, opret holdning og i flugt på haletegning.

Stemme: Normalt tavs, men undertiden høres et meget svagt wek i flugten.

Brushane
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Frederiksen

Variation

: Der er tale om en særpræget og karakteristisk vadefugl hannernes dragt findes i utallige variationer; fra hvid over rødbrun til sort. Brushane er i sig selv let at kende, men stor størrelsesforskel mellem kønnene, den årstidsmæssige dragtvariation og forskelle aldrene imellem tager det tid at lære ordentligt

Forveksling

: Især ungfugle og hunner har fællestræk med flere af de mere sjældne vadefugle. F.eks. Stribet Ryle, Spidshalet Ryle samt Prærieløber.

Udbredelse

: Brushane er en almindelig ynglefugl i både Norge, Sverige og Finland med de fleste i den nordlige del af de tre lande. (Sverige: 57.000 par, Norge 10-20.000, Finland 20-40.000 par). Desuden yngler arten i England (sjældent) og ret lokalt i Holland, Belgien, Tyskland og Polen samt østover i et bredt bælte gennem Rusland næsten til Stillehavet.

I lighed med mange andre vadefuglearter, er Brushane gået voldsomt tilbage i Danmark gennem de sidste 100 år. Fra at have været en almindelig ynglefugl på fugtige enge og overalt langs kysterne, er der i dag formodentlig kun nogle få hundrede ynglehunner tilbage - hovedparten på blot 2 lokaliteter, Tipperne og Vejlerne. Også på dens andre europæiske ynglepladser er arten gået tilbage - i Holland er bestanden f.eks. reduceret med op mod 90 i de sidste 50 år.

Hans Meltofte skriver i Fuglene i Danmark, Gyldendal 2002: I 1800-tallet drev man intensiv jagt på de store flokke af brushaner i maj. Bønderkarlene i Vestjylland havde oven i købet ret til en to ugers ferie i maj for at skyde brushaner og hjejler, der blev solgt som kramsfugle på købstædernes torve. På spillepladserne fangede man hannerne i hestehårsdoner (= snarer), og der er næppe tvivl om, at ynglebestandene var hårdt trængt mange steder omkring forrige århundredskifte. Brushanen blev forårsfredet i 1922, men illegal snarefangst foregik visse steder helt op i 1950erne. Arten blev totalfredet i 1967. Som et særligt kuriosum kan nævnes, at det fremgår af en jysk naturhistoriebog fra omkring år 1800, at folk undertiden holdt stækkede brushaner og viber i havernes kålgårde for at fange orm, snegle og insekter.

Brushane - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Her i landet ses fuglen oftest på træk. Om foråret i perioden midt i marts til midt i juni, men kulmination først i maj.

Efterårstrækket indledes af hannerne sidst i juni, men både disse og de gamle hunner trækker hurtigt igennem til vinterkvartererne, især i Middelhavsområdet og Afrika. Det træk, man oplever mest, er ungfuglenes. Det kulminerer midt i august, og afsluttes først i november. Enkelte fugle kan overvintre.

Tidsmæssig fordeling

af Brushane baseret på Naturbasens observationer:
Brushane - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brushane - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnerne yngler normalt 1 år gamle, hannerne når de er 2 år. Reden anbringes skjult i vegetationen. Lægger 4 æg i maj. De klækker på 20-23 dage. Ungerne er flyvefærdige 25-28 dage gamle.

Hannerne samles om foråret på specielle spillepladser, gerne de samme fra år til år, hvor de for at tiltrække hunnerne opfører særlige skuekampe. Under kampene spiles halskraverne ud, og øretoppene rejses for at imponere modparten og virke attraktiv på hunnerne. Disse besøger spillepladsen, når de vil parres, og er alene om at bygge reden, udruge æggene og passe ungerne. Hannerne udfører også lejlighedsvis danse i træktiden om foråret.

Lever fortrinsvis af diverse smådyr. Uden for yngletiden også af planteføde, især frø.

Levested

: Brushane yngler på større, fugtige og afgræssede strandenge. Uden for yngletiden ses arten på enge, marker og ved lavvandede kyster, ofte sammen med andre vadefugle.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngletiden. Afvanding, opdyrkning, tilgroning, manglende græsning/høslet og fragmentering af de strandenge og ferske enge hvor arten yngler. For høj græsningsintensitet og derved nedtrampning af reder.

Bevaringstiltag

: Brushane kan hjælpes ved at sørge for en god forvaltning af ynglepladserne med tilpas græsningsintensitet og naturlig hydrologi. Forstyrrelser skal undgåes ved at begrænse menneskelig adgang til yngleområderne i perioden fra april til midt i juli. Endelig kan brushane og andre engfugle tilgodeses ved at genoprette de tidligere levesteder der nu er afvandede og opdyrkede.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., Gad 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gad 1999.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: