Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Lars  Birk
    Foto: Lars Birk

Atlas

: Plettet Smaragdlibel overvåges i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

Kendetegn

: Plettet smaragdlibel har en kropslængde på ca. 50-55 mm, omtrent som de øvrige smaragdlibeller. På forkroppen er den skinnende metallisk grøn med nogle gule pletter på siden. Bagkroppen er sort med svagt metalskær og md gule pletter ned langs siden. Pletterne er størst og tydeligst hos hunnen. Øjnene er grønne oventil hos kønsmodne individer.
Plettet Smaragdlibel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Variation

: De gule pletter på bagkroppen kan blive ret mørke og næste forsvinde med alderen. Øjnene er brune på nyforvandlede individer.

Forveksling

: Plettet smaragdlibel kan let kendes fra de øvrige smaragdlibeller på de gule pletter ned langs bagkroppens sider samt på siden af forbrystet. Hos ældre individer kan pletterne dog være svære at skelne på afstand.

Hvis ikke den ses så godt kan den forveksles med de øvrige smaragdlibeller. Se under disse for kendetegn til adskillelse af arterne.

Udbredelse

: Plettet smaragdlibel er hovedsagelig en østdansk art med sin primære forekomst på Sjælland, især Nordsjælland. Der er få spredte fund af arten i Øst- og Midtjylland samt Fyn.
Plettet Smaragdlibel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Plettet smaragdlibel er på vingerne fra slutningen af maj til slutningen af august. Hovedvægten af artens forekomst er i juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Plettet Smaragdlibel baseret på Naturbasens observationer:
Plettet Smaragdlibel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Plettet Smaragdlibel - månedlig fordeling

Biologi

: Modsat de andre smaragdlibeller ses plettet smaragdlibel sjældent over åbent vand. I stedet ses hannerne ofte over sumpede eller lavvandede steder med tæt vegetation af halvhøje eller høje sumpplanter som f.eks. starer. Her patruljerer de roligt og påfaldende lidt sky rundt i deres territorier, ofte indenfor 1-2 meter over vegetationen. Uden for yngleområderne ses arten nok især i skovlysninger, hvor den som regel søger føde ret højt oppe i luften. Larven kan overleve kortvarige udtørringer ved at grave sig ned i vådt mudder. Plettet smaragdlibels udvikling til adult er 2-3 årig.

Levested

: Plettet smaragdlibel yngler i soleksponerede søer, vandhuller og moser. Tilsyneladende såvel næringsfattige som næringsrige (fra kalkrige til moderat sure), dog ofte i moseområder og gerne i områder med tæt bredvegetation af f.eks. rørsump, pilekrat eller andet lignende. Larven kan findes i kanten af egentlige vandhuller og søer, men også på små stabilt våde steder i f.eks. rigkær, overgangsfattigkær og starsumpe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media

De senest indberettede arter i Naturbasen: