Skæltorbist

Se alle 

 ID-billeder

Atlas

: Skæltorbist overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Skæltorbisten tilhører gruppen Valginini, og disse biller er beslægtede med guldbasserne. De kan minde om en mellemting mellem små oldenborrer og humlebiller, men valgininerne er biologisk set en velafgrænset gruppe, der blandt andet er karakteriserede ved, at bagbenenes hofteled er vidt adskilte, og på en række karaktertræk i deres flyvevinger. Valginerne er blandt de relativt få torbister, der har skælagtige hår på kroppen, hvilket også kendes fra Hopliini-gruppen, som f.eks. de danske arter engoldenborre (Hoplia philanthus) og sandoldenborre (H. graminicola). Som sådan er navnet skæltorbist passende, om end det forekommer en smule antikveret i dag (det har en vis klang af det gamle danske navn for grøn guldbasse, rosentorbist).

Skæltorbisten er en ganske lille torbist, der kun bliver 7-10 mm i kropslængde. Overfladisk kan den ligne en lille oldenborre, der er smurt ind i blomsterstøv på grund af kroppens skælbeklædning. Af grundfarve er den mørkt brunlig til næsten sort med en tydelig beklædning af lysere, skælagtige børster især hos hannen. Hovedet er ret lille, og holdes mest ret nedadbøjet, og mundskjoldet er næsten kvadratisk og er indbugtet foran. Antennerne består af 10 led, og ender i en kølleformet udvidelse bestående af tre, flade, brede led, som normalt holdes samlet, men spredes ud, når dyret opfanger dufts...  Vis mere

Variation

: Skæltorbistens brune grundfarve kan variere fra mørkt gråbrun til sortbrun, og der er også forskel i mængden af skæl, der dækker kroppen, og dermed det mønster, de danner. Næppe to individer har det helt samme skælmønster. Derfor fremstår nogle også meget lyse, mens andre er betydeligt mere mørkfarvede, og denne forskel ses især hos hanner. En særlig variant af skæltorbisten, Valgus hemipterus rubi, blev i 1955 beskrevet fra området omkring Madrid af entomologen Luis Baguena-Corella. Den er kendetegnet ved en tydelig rødfarvning af dækvinger, ben og bagkroppens segmenter, og adskiller sig dermed betydeligt fra de traditionelle farvemønstre.

Forveksling

: På grund af bagkroppens brodagtige forlængelse og den generelle habitus kan hunnen af skæltorbist ikke med rimelighed forveksles med nogen anden dansk bille. Hannen kan overfladisk forveksles med engoldenborren, men man behøver ikke at se særlig grundigt efter for, at kunne adskille dem. Kroppens skælbeklædning, det savtakkede forbryst, de korte dækvinger og bagfodens usædvanlige udseende burde være alt rigelig til, omgående at kunne skelne skæltorbistens han fra alle andre danske torbister.

Udbredelse

: Gruppen Valginini er en relativt lille såkaldt tribus af torbister, og består kun af omkring 335 arter på verdensplan. I Nordeuropa findes kun en eneste art, skæltorbisten, og den findes endda formentlig slet ikke i Skandinavien længere. Arten findes ikke i Finland eller Norge, hidtil ej heller i Sverige, men i juni 2024 fandt den unge naturhistoriker Simon Carrington sensationelt et eksemplar i en faldfælde ved Torslunda på Öland. Tidligere er der i Skåne fundet subfossile rester af den, der kan dateres til 5-7000 år tilbage, så skæltorbisten har tidligere været en del af den svenske fauna, formentlig på en tid, hvor klimaet var mildere end i dag. Den kendes heller ikke fra Storbritannien. Skæltorbisten er ellers ret vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa, men dens udbredelse strækker sig også betydelig ud over Europas grænser, og den kendes fra en række lande i Mellemøsten og Nordafrika (f.eks. Iran, Marokko, Tunesien, Algeriet), og den findes så langt østpå som det sydvestlige Sibirien. I Nordeuropa kendes den bl.a. fra de baltiske lande Litauen og Letland, Holland, og den er udbredt i Tyskland men desværre ikke almindelig. I 1980 blev skæltorbisten ret overraskende fundet i Shiawassee County, Michigan, i USA. Op igennem 1980erne blev den fundet en række forskellige steder i Michigan, og i 1990erne blev den for første gang fun...  Vis mere
Skæltorbist - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Tyskland er skæltorbisten er forsommerdyr, der kommer fra i sidste halvdel af april og kan findes det meste af juni ud. I Danmark synes arten at have forekommet en smule senere, og dyrene kom formentlig frem i løbet af sidste halvdel af maj til første halvdel af juni måned, og havde deres hoveflyvetid fra sidst i juni til sidst i juli.

Tidsmæssig fordeling

af Skæltorbist baseret på Naturbasens observationer:
Skæltorbist - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skæltorbist - månedlig fordeling

Biologi

: En række tropiske valgininer har en for torbister temmelig usædvanlig økologi, for de er tæt knyttet til sameksistens med forskellige termitter (især slægterne Reticulitermes og Zootermopsis). Det er dog ikke tilfældet for skæltorbisten. De voksne dyr er aktivt blomstersøgende, og besøger vilde roser, hvidtjørn og en række skærmplanter, men det er fortrinsvis hanner, man finder på disse steder, mens hunnerne holder sig mere skjult i nærheden af trøskede træstammer og stubbe. Dyrene kan også ses på sårede løvtræer, der sveder saft, men igen er det hyppigst hanner, man træffer på disse steder.

Skæltorbisten yngler i fugtige, trøskede stammer eller stubbe af en række løvtræer, f.eks. eg, elm, birk, bøg, kastanje og frugttræer som æble, pære og blomme. Man kan dog undertiden også finde arten i mere tørt træ, ligesom den er fundet i stadigt levende stammer uden bark, og af og til hegnspæle og stolper. Man ved ikke med sikkerhed, hvordan hunnen bruger sin lange brod under æglægning, men efter sigende bliver den ikke brugt som decideret læggebrod, altså til at bore ind i træet med. Brodden bliver formentlig snarere brugt til, at bore et hul i træet til ægget, og derefter lave en lille hule af smuld, hvori ægget lægges. Fra USA kendes feltobservationer, hvor man iagttog en hun, der i løbet af 15 minutter borede et hul ind i en trøsk...  Vis mere

Levested

: I Danmark blev skæltorbisten fundet i skovområder med løvtræ, hvor dyrene typisk blev truffet på forskellige blomster som f.eks. hvidtjørn. Dens tilsyneladende forkærlighed for, også at yngle i frugttræer kan have betydet, at den måske også fandtes i plantager og gamle haver, men det er usikkert. Fra udlandet kendes den både fra skove, skovbryn, haver, parker og lignende grønne træ- og buskbevoksede områder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Baguena, L. (1955): Scarabaeoidea nuevos o muy interesantes de la fauna Ibero-Balear y Pirenaica. Eos 31: 275-295.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomol. Medd. 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomol. Medd. 33: 1-506.

Hansen, V. & Henriksen, K. (1925): Danmarks Fauna 29. Biller VI: Torbister. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-179.

Jameson, M.L. & Swoboda, K.A. (2005): Synopsis of scarab beetle tribe Valgini (Coleoptera: Scarabaeidae: Cetoniinae) in the New World. Ann. Entomol. Soc. Am. 98: 658-672.

Krell, F.-T. (2000): The fossil record of Mesozoic and Tertiary Scarabaeoidea (Coleoptera: Polyphaga). Invertebr. Tax.14: 871-905.

Krikken, J. (1986): Provisional checklist of the Valginae (Coleoptera: Cetoniinae). Haroldius 1: 1-17.

Lemdahl, G. (1990): Ett subfossilfynd av bladhorningen Valgus hemipterus från Skåne A subfossil record of Valgus hemipterus (L.) (Coleoptera) from Scania, South Sweden. Entomol. Tidskr. 111: 99-100.

Mahar, J. (1989): A new location for Valgus hemipterus (Coleoptera: Scarabaeidae). Great Lakes Entomol. 22: 55.

Mahar, J. & Oemke, M.P. (1981): A North American record for Valgus hemipterus (Coleoptera: Scarabaeidae) and information on its life cycle. Great Lakes Entomol. 14: 7...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Røgfarvet
Røgfarvet Grønsags...
Lacanobia suasa
Majspinder
Majspinder
Drymonia ruficornis
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Brungul
Brungul Bladmåler
Earophila badiata
Purpurbrun
Purpurbrun Månemåler
Selenia tetralunaria
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Birkeporcelænsspinder
Birkeporcelænsspin...
Pheosia gnoma
Almindelig
Almindelig Engtæge
Lygus pratensis
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Liden
Liden Lærkespore
Corydalis intermedia
Storblomstret
Storblomstret Kodr...
Primula vulgaris
Tyndakset
Tyndakset Gøgeurt
Orchis mascula
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Overdrevblodbi
Overdrevblodbi
Sphecodes ephippius
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Mørkbuget
Mørkbuget Knortegås
Branta bernicla bernicla
Admiral
Admiral
Vanessa atalanta
Sæl
Sæl ubest.
Phocidae indet.
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida