Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Bent Navne
    Foto: Bent Navne
  • Fotograf: Bent Navne
    Foto: Bent Navne

Atlas

: Høst-Rødtop overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Høst-Rødtop (Odontites verna ssp. serotina) svarer til Eng-Rødtop (Odontites vulgaris) i Den Ny Nordiske Flora.

Stænglen er 15-50 cm. høj og har 1-8 par lange bueformet opadrettede grene. Bladene er modsatte, svagt kødede og lidt kortere end ledstykkerne. Klaserne er ret korte og ret åbne. Støttebladene er ofte af samme længde som blomsterne. Blomsterne er rosa eller hvide. Bægerfligene er butte, kortere end kronrøret.

Høst-Rødtop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Vilhelm Dalgaard

Variation

: Der er stor sæsonmæssig variation for arten. Planter, der blomstrer i den tidlige sæson har forholdsvis korte sidegrene; i den sene sæson er sidegrenene ofte meget længere, og hele plantet ret busket.

Der er også stor forskel i højden, efter hvor frodig bunden er.

Forveksling

: Slægten er ret karakteristisk. Der optræder i Danmark i alt fald følgende former. Der er forskellige opfattelser af status for de forskellige taxa; her følges stort set fremstillingen i Den Ny Nordiske Flora.

Eng-Rødtop (Odontites vulgaris): se ovenævnte beskrivelse. Blomstrer juli-september. Blade lidt kortere end ledstykker.

Tidlig Rødtop (Odontites vernus): Stængel med 1-4 par korte, opadrettede grene. Blade længere end ledstykker. Støtteblade længere end blomster. Ret sjælden: sandet, gruset bund, vejkanter, ruderater.

Strand-Rødtop: Bladene er noget kødede, lidt kortere end ledstykkerne. Stænglen er ugrenet eller med 1-3 par korte, opadrettede sidegrene. Blomsterne er mørkerøde. Den har butte bægerflige, kortere end kronrøret. Den vokser udelukkende på strandenge, ofte ret langt ude i den mere salte. Strand-Rødtop er ret sjælden i Danmark.

Udbredelse

: Den er almindelig i Danmark, også i bynære områder.
Høst-Rødtop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Høst-Rødtop baseret på Naturbasens observationer:
Høst-Rødtop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Høst-Rødtop - månedlig fordeling

Biologi

: Slægten Rødtop består af enårige halvsnyltere, der ofte står i ret åben vegetation. De har selvstændig fotosyntese og supplerer ved at snylte på urter, ofte græs, via snylteorganer (haustorier), de sender ind i græsrødderne.

Levested

: Sandet, leret bund, agerjord, brakmarker. Høst-Rødtop gror ofte mere næringsrigt end andre halvsnyltere fra Maskeblomstfamilien.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: