Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Svær at bestemme!

De to danske ferskvandsarter af slægten Gammarus (G. lacustris og G. pulex) er meget svære at kende fra hinanden uden at se smådetaljer under stereolup, og de er sikkert ofte blevet sammenblandet under navnet Ferskvandtangloppe (Gammarus pulex). I småsøer

Kendetegn

: 15- 20 mm. lang, ofte med en stengrå farve. Lige efter hudskifte mere rødlig farve

Hos G. Pulex har Epimer II og III og ikke samme form og bagerste hjørne er kun spids på Ep III ( dog mindre spids end hos G. lacustri ) , men ikke på Ep II

Almindelig Ferskvandstangloppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: René Jacobsen

Forveksling

: Kan forveksles med især Gammarus lacustris, og måske med Gammerus Zaddachi og Pallaseopsis quadrispinosa, se ovenfor

Udbredelse

: Vores mest almindelige ferskvandstangloppe. Udbredt i det meste af landet, men ingen observationer på Fyn og Falster, og kun få på Lolland.

I Skandinavien findes den i Syd-Sverige, Finland, men ikke i Norge. Iøvrigt i Europa, Rusland/ Sibirien incl. Baikalsøen, størstedelen af Kina, Himalaya´s forbjerge + Afghanistan

Almindelig Ferskvandstangloppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt i især vandløb og kilder

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Ferskvandstangloppe baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Ferskvandstangloppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Ferskvandstangloppe - månedlig fordeling

Biologi

: Den kan leve både som ituriver af dødt organisk materiale såsom nedfaldne blade og andre henfaldne plantedele, og den kan leve som skraber og sedimentæder. Den kan tage ådsler af invertebrater, den kan angribe og prædere ubeskyttede vårfluelarver og nymfer af især Baetis - arterne.

Den har ingen bygningsmæssige tilpasninger til strømmende vand, men er god til at opsøge steder med strømlæ og dødvande.

I vandløbene er Gammerus pulex ofte den dominerende organisme, og derfor et meget vigtigt emne for rovdyr som f.eks. ørred. I Bisballe Bæk ved Hald Sø fandt Mortensen i 1982 at G pulex udgjorde 17% af ørredernes energi-input.

Kønsmodenhed begynder ved en totallængde på 6 mm. hos hunnerne. Ifølge Wesenberg-Lund skifter dyrene hud 10 gange før kønsmodenheden indtræffer.

Æg-pladerne der danner rugehulen, begynder at danne sig i det 7. hudskifte. Ægpladerne fra begge sider når ikke helt sammen, og kun deres randbørster griber ind i hinanden sådan at forfra og bagfra er rugehulen åben. Den er egentlig kun et åbent rør, hvorigennem der passerer en stadig vandstrøm.

Hannen er betydelig større end hunnen, og hannen griber fat i hunnen og sidder på hendes ryg indtil hun skifter hud hvorefter parringen sker. Ved parringen sker sædoverførslen ved at hannens sammenlagte penselformede halefødder stødes 8- 14 gange ind i rugehulen. Sæden klæber til bugvæg og ægplader. Æggene træder ud i rugehulen efter parring og befrugtes der. Æggene er næsten sorte, og der er ofte kun 20 – 30, men op til 124 æg kan forekomme.

Allerede i de første dage af januar kan man støde på ægbærende hunner, og i løbet af marts finder man de første unger. Yngleperioden strækker sig over et langt tidsrum, og varer ved lige til oktober. Væksten er især god i foråret og den tidlige sommer, men sløves ned senere og går næsten i stå i vintermånederne.

De gamle dyr dør bort efter at have fået 5- 6 kuld.

I den konstant kølige Rold kilde i Himmerland fandt Iversen & Jessen i 1977 en overvejende 2 årig cyklus, hvor de gamle dyr dør bort i løbet af 2. sommer i en alder af 24 måneder

Levested

: Gammarus pulex foretrækker de øvre, hurtigstrømmende vandløbsstrækninger. Og den foretrækker vandløb med meget grødebevoksning. Man kan anskue stenbund som et " 2D " substrat, og vegetationen som et " 3D " substrat fordi der er meget mere overflade på vegetationen set i forhold til stenbunden. Når bestanden på vegetationen er så meget højere end på stenbund, så skyldes det dels at vegetationen er med til at opsamle og filtrere organiske partikler, der deponeres i bladmassen og tjener som føde for tanglopperne, dels at vegetationen i sig selv er en ikke ubetydelig fødekilde for dyrene ( Jacobsen & Sand-Jensen 1995 ) Ekstreme tætheder af G pulex på særlig egnede steder er rapporteret af Sand-Jensen & Lindegaard, 1998.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Vandløbsøkologiske studier af invertebratfaunaen i Kobbå af Preben Kristensen

C Wesenberg-Lund: Ferskvandsfaunaen Biologisk belyst Invertebrata Andet Bind. Gyldals Boghandel 1937, s. 542- 562

Kaj Sand- Jensen m. fl.: Naturen i de ferske vande, 2. udgave 2017

Gammarid amphipods ( Crustacea ) in Norway, with a key to the species
Vader W and Tandberg AHS 2019. Fauna norvegica 39: 12- 25

Flohkrebse ( Gammaridae ) in Voralberg
von Erwin Amann, Voralberger Naturschau 12, Seite 65- 76. Dornbirn 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: