Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Ohm Lundager
    Foto: Ole Ohm Lundager
  • Fotograf: Ole Ohm Lundager
    Foto: Ole Ohm Lundager
  • Fotograf: Ole Ohm Lundager
    Foto: Ole Ohm Lundager

Kendetegn

: En tangloppe der i dens oprindelige udbredelsesområde kan blive op til 30 mm. lang. Den kendes på 2 koniske projektioner/ udvækster på hvert af urosomets ( " halens " ) to første led. Det er disse horn der har givet den artsnavnet ( Dikero = 2 horn ). Projektionerne er i spidsen forsynet med 3- 5 korte torne ( ses bedst i mikroskop ). Yderligere har den kun tætsiddene, lange børster på den sidste trediedel af antenne II. Den kan også kendes fra de øvrige Gammarus arter ved sine meget store gnathopods ( klosakse ) Farven er gråbrun med små fine sorte nister. Der er dog mange pigmenterings variationer, sansynligvis en mekanisme som gør det muligt for D. Villosus at minimere sansynligheden for at blive opdaget af rovdyr på forskellige substrater. I Millingebæk ved afløbet fra Slåen sø, sås 30 juli 2024 en han, der havde en gullig stribe i ryggen flankeret af en mørk stribe på hver side af denne. Resten af kroppen var meget lys.
Dikerogammarus villosus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Ohm Lundager

Forveksling

: Kan forveksles med G. Pulex og G. Lacustris, men ved nærmere undersøgelse kan disse udelukkes på grund af D. Villosus 2 tydelige projektioner på urosomet.

Den er også større end G. Lacustris.

Udbredelse

: D. Villosus er oprindelig hjemmehørende i den Ponto- kaspiske region i det østlige Europa/ Ukraine specielt i Donau flodsystemet. Fra Donau- deltaet begyndte den at sprede sig i Donau- floden i eller omkring år 1989. Den har så invaderet Vest-Europa igennem bl.a. Main- Donau kanalen, og dukkkede op i Rhinen ved den tysk- hollandske grænse i 1994- 95. I 1998 blev den registreret på den vestlige kyst af Markermeer nord for Amsterdam.

I Danmark blev den første gang fotograferet 1.10.2023 på nordsiden af Borre Sø ved Holten, men blev indberettet til Naturbasen som Gammarus pulex.

Det 2.fund blev gjort 9.3.2024, også i Borre Sø ud for afløbet fra Slåen Sø ( Millinge Bæk ), men indberettet som Gammarus lacustris.

Først herefter blev begge fund korrekt registreret som Dikerogammarus vilosus af Peter Wiberg-Larsen på Naturbasen.dk. Fotografen har efterfølgende gennemgået sine gamle billeder og på et billede fra 14.11.2021 fra samme lokalitet som 1. fund, viser det sig at det også er Dikerogammarus villosus.

En efterfølgende kortlægning viste at den er vidt udbredt i Borre Sø, Julsø, Brassø og Remstrup Å, som forbinder Brassø med Silkeborg Langsø

Dikerogammarus villosus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Dikerogammarus villosus baseret på Naturbasens observationer:
Dikerogammarus villosus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dikerogammarus villosus - månedlig fordeling

Biologi

: D. Villosus kan både leve som filterføder hvor den konsumerer mikroalger, og som predator af forskellige invertebrater, fiske og paddeæg og -yngel, d.v.s. at den er omnivor. Den er predator på linje med nogle fiskearter, i modsætning til andre ferskvandstanglopper som i højere grad lever af at nedbryde plantemateriale Man mener derfor at D. Villosus ødelæggende påvirkning på andre tanglopper skyldes intraguild predation ( kombination af prædation og konkurence ), fremfor udkonkurering i fødekæden.

D. Villosus går let i drift og har et stort spredningspotentiale nedstrøms.

Kan også spredes opstrøms op til 40 km/ år eller ca. 100 m/ dag

Hunner af D. villosus bliver kønsmodne allerede ved en længde på 6 mm. I Moselle floden i Frankrig har man konstateret 3 toppe af ungeproduktion i løbet af året, d.v.s. at arten er multivoltine. Første top i april, dernæst august og tilsidst medio oktober. Hver hun bærer i snit 26- 30 æg. Udviklingen af æg tager i gennemsnit 1 måned. Klækkelængden af D.villosus juvenile var 1,8 mm. ( 1,5- 2 mm. ) Disse bliver selv kønsmodne på 1 måned i løbet af foråret, og D. Villosus har dermed en af de hurtigste tilvækstrater blandt gammariderne.

Levested

: Ferskvand, men også brakvand op til 20 promille salt. Kan tolere et stort spænd i temperatur, og op til 23 grader C.

Foretrækker hård bund med rødder, sten, døde grene, hvor den også ofte ses blandt kolonier af vandre-muslinger. Man antager at den har udviklet en sameksistens med Dreissenaer igennem en lang historisk periode fordi de kommer fra det samme Ponto- kaspiske område

Trusler

: Fisk, især Ål, Ørred, Aborre, Knude og Sortmundet Kutling. Af fugle er især Troldand nævnt i litteraturen.

Omvendt er D. Villosus en trussel mod især andre Gammarider og stort set alle andre invertebrater. For Danmarks vedkommende er det især G. Pulex og G. Lacustris som vil blive fortrængt i det som er/ bliver kerneområdet for D. Villosus.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
jydsknaturhistorisk.dk...129-10-18-Tangloppe.pdf

Dikerogammarus villosus
Sergey Mastitsky: CABI-kompendium

Invading predatory crustacean Dikerogammarus villosus eleminate both native and exitic species
Jamie T. A. Dick og Dirk Platvoet, The Royal Sociery

Life History traits of the invader Dikerogammarus villosus in the Moselle River France
Simon Devin m. fl., Universite´de Mets, France

De senest indberettede arter i Naturbasen: