Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen

Atlas

: Moseperlemorsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 32-42 mm. Vingeoversidens grundfarve, som er varmt rød-orange, er inddelt i diverse sorte felter og figurer. Langs vingesømmet løber en kæde af pletter, længere ind mod vingeroden løber endnu én af samme parallelt med denne. Forvingeundersiden er mat orange med udtværede mørke pletter og streger, dog med flere rødlige plamager, især omkring vingespidsen. Bagvingeundersiden er én stor mosaik af blodrøde, orange og sølvfarvede plamager og pletter, med et tværgående lilla-lyserødt bånd løbende langs vingesømmet.
Moseperlemorsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Forveksling

: Moseperlemorsommerfugl kan (fra vingeoversiden) let forveksles med de andre små perlemorsommerfugle, men kan let kendes på den karakteristiske bagvingeunderside.

Udbredelse

: De danske individer af Moseperlemorsommerfugl regnes som tilhørende et overlap af underarten alethea og den nominotypiske underart arsilache.

Moseperlemorsommerfugl er grundet den omfattende dræning og (især) tørvegravning gået meget tilbage de sidste 70-80 år, men findes heldigvis stadig en del steder i Jylland, særligt i Midtjylland, hvor Søhøjlandet, med sine mange større og mindre sphagnummoser, er artens højborg i Danmark. I Vest- og Sønderjylland er der også mange moser, men her er Moseperlemorsommerfugl underligt nok nærmest ikke tilstedeværende. Dette kan dog tildels også hænge sammen med at disse to områder er meget dårligt undersøgt af entomologer, og at arten derfor er fundet væsentligt færre steder her, end den egentlig findes.

På Øerne har kun 7 isolerede bestande overlevet til i dag: Populationerne i Storelung, Snarup Mose og Skovholmmosen (Sellebjerg Skov) på Sydfyn, og Kirkemosen (Ryegård Dyrehave) og Skidendam (Teglstrup Hegn) i Nordsjælland. Som tillæg, blev Moseperlemorsommerfugl i 2014 genfundet i Ravnebjerg Mose (Ravnebjerg Skov) ved Svendborg efter ikke at have været set der siden 1991, såvel som en helt ny bestand blev opdaget i Ny Krogstrup Mose nord for Skibby på Hornsherred i Nordsjælland. Fundet i Ny Krogstrup Mose var meget overraskende, da Moseperlemorsommerfugl siden 1950 ellers kun er blevet fundet på én anden ny lokalitet på Sjælland, den lille Bjergskov Mose ved Lejre i 1987, en lokalitet hvorpå arten kun blev set det ene år. Fundet i Bjergskov Mose drejer sig endda måske blot om en tilflyver fra den relativt nærliggende bestand i Kirkemosen. Desværre lader det til at Moseperlemorsommerfugl er forsvundet fra sin tidligere gode lokalitet Holmegårds Mose på Sydsjælland, hvor den sidst er set med sikkerhed i 2013. Arten var tidligere på mange sjællandske og fynske lokaliteter, men har i næsten 40 år kun været fundet på under 10. På Fyn er der måske endnu chancer for at Moseperlemorsommerfugl kan gemme sig på én eller flere ukendte lokaliteter, men vi skal ikke regne med at nye bestande i fremtiden vil blive opdaget på Sjælland, da der her er et meget begrænset antal sphagnummoser, og de få der er, stort set alle er enten meget grundigt undersøgt af entomologer eller er fuldstændigt tilgroede i opvoksende træer.

Udover Jylland, Sjælland og Fyn, er Moseperlemorsommerfugl også fundet i Sønderskov på Als (indtil 1922) og nogle få steder på Falster (sidst set på Skørringe/Virket Lyng i 1967). Arten er aldrig fundet på Bornholm, Lolland, Møn, Langeland, Ærø, Rømø, Fanø, Samsø, Læsø og samtlige mindre øer.

Tilbagegangen skyldes især tørvegravning, der i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet (særligt i krigsårene) ødelagde utallige sphagnummoser landet over. Også kvælstofnedfald fra markernes gyllespredning regnes for at have en væsentlig indvirkning, da det hurtigt ødelægger de sårbare plantesamfund i moserne og giver (især) birk bedre muligheder for at kunne vokse op på mosefladen.

Moseperlemorsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Moseperlemorsommerfugl flyver fra lidt ind i juni til midt i juli. Grundet sin levevis i sphagnummoser, er artens flyvetid lidt mindre påvirket af temperaturstigninger (eller -fald) end tørbundslevende arter.

Tidsmæssig fordeling

af Moseperlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Moseperlemorsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Moseperlemorsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Moseperlemorsommerfugl lever overvejende i hængesækmoser og højmoser. I Jylland kan den flere steder i Nord- og Vestjylland findes i hedemoser. Moseperlemorsommerfugl er en ivrig blomsterbesøger, der helst søger til Kragefod, men bl.a. også Klokkelyng og Tranebær. Ofte kan man finde individer flere hundrede meter fra deres levesteder, når de fra moserne begiver sig ud på blomstertogt på mere næringsrig jord, hvor tidsler er en storfavorit. Hvordan de finder tilbage til mosen igen, vides ikke. Flugten er svirrende og hurtig, men afbrydes straks hvis en sky går for solen. Hannerne er meget aktivt flyvende, og sætter sig i solrigt vejr kun for (sjældent) at søge føde eller kurtisere med uparrede hunner. Hannerne opretter ikke revirer, men er alligevel så tilstrækkeligt agressive, at alle mere eller mindre mørke sommerfugle (forsøges at) jages væk. I mange mindre hængesækmoser kan især Græsrandøje finde på at flyve ind i mosens randzone, hvor Kragefod vokser. Her vil Græsrandøje ofte dominere Moseperlemorsommerfugl og have "førsteretten" til blomsterne. I overskyet vejr eller aftenen, kan man ofte finder Moseperlemorsommerfugle siddende på Kragefod eller blot direkte på mosefladen.

Æggene lægges enkeltvis på tranebærplanter, allerhelst planter på lidt mere tør grund, f.eks. tuer af Hedelyng eller Tue-Kæruld. Larverne overvintrer i vegetationen, og vokser sig store i det efterfølgende forår. De ældre larver er ivrige solbadere, og kan ofte træffes siddende fremme uden at æde, selvom de ellers foretrækker at gemme sig nogle centimeter nede i tørvemosset eller lignende velbeskyttede steder.

Levested

: Knyttet til højmoser, hængesækmoser og hedemoser med Tranebær. Artens foretrukne fourageringsplante, Kragefod, skal også helst være til stede på de to førstnævnte habitater. Moseperlemorsommerfugl kan til en hvis grad tolerere opvoksende birke- eller fyrretræer, men bliver træbevoksningen for tæt, eller træerne mere end nogle få meter høje, vil arten hurtigt forsvinde som et resultat af overskygning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Torben W. Langer: Nordens Dagsommerfugle, 1958.

De senest indberettede arter i Naturbasen: