Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Morten Swayne Storgaard
    Foto: Morten Swayne Storgaard
  • Fotograf: Morten Swayne Storgaard
    Foto: Morten Swayne Storgaard

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Generel model af en sommerfuglevinge (Eeles, 2015).

Kendetegn

: Vingefang 8-10 mm. Det forreste vingepar er gyldne og med en lilla-violet plet ved vingens base (tættest på kroppen), mens bagvingerne er brunlige. Kroppen er gylden til kobberfarvet, nogle gange med lilla nuancer på bagkroppen. På hovedet har både hunner og hanner antenner, der hos hannerne er væsentligt længere (2/3-7/8 af forvingens længde) end hos hunnerne (1/2-2/3 af forvingens længde). Hovedet er hos hannen gult, mens det hos hunnen er brungult. Hos begge køn er hovedet øverst beklædt med gule, hårlignende skæl.
Kærursommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Der ses variation i størrelsen af de lilla-violette pletter på forvingernes base. Den lilla-violette plet går som oftest fra forvingens yderste, øvre kant (costa) til den nederste kant (indre margin), illustreret på fig. 1.

Forveksling

: Kærursommerfugl kan forveksles med Micropterix isobasella, M. sicanella, M. garganoensis, M. mansuetella, samt hunner af M. aruncella, da alle disse arter har gyldne vinger uden markeringer eller mønster. Kærursommerfuglen kan dog skelnes fra disse, på sine lilla-violette pletter ved forvingernes base, samt sine gule, hårlignende skæl på toppen af hovedet.

Udbredelse

: Kærursommerfuglen findes fra det nordlige Europa til central Sibirien.
Kærursommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan ses fra slutningen af april til tidlig juli.

Tidsmæssig fordeling

af Kærursommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Kærursommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kærursommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Kærursommerfuglen starter livet i jorden. Små, ovale æg, der kun måler godt 0,38 x 0,24mm til 0,53 x 0,43mm, lægges i vegetationen ovenpå jorden. Æggenes overflade ligner et månelandskab af små dråbeformede forhøjninger, da æggets yderste lag består af et hygroskopisk gelatinøst materiale, som suger vanddamp fra omgivelserne til sig. Fra æggene klækker larverne, der kan leve af både detritus (dødt organisk materiale), friskt plantemateriale, samt de tynde rodlignende tråde (hyfer) som svampe blandt andet består af. Kærursommerfuglelarven gennemgår fire stadier før den forpupper sig i en kokon bestående af silke og små stykker jord. Når transformationen fra larve til sommerfugl er fuldendt, har kærursommerfuglen modsat de fleste andre sommerfugle ikke en sugesnabel, men derimod bevægelige kindbakker (mandibler). Disse bruger kærursommerfuglen til at skære sig ud af sin kokon, men også til at bearbejde det pollen, den voksne sommerfugl lever af. Det latinske navn afslører dens forkærlighed for eng-kabbeleje (Caltha palustris, Ranunculaceae), men pollen fra andre urteagtige planter, halvgræsser (bl.a. Carex spp.), og træer (Crataegus, Acer) er også på menuen.

Desuden tilhører kærursommerfuglen familien ursommerfugle (Micropterigidae), der er de primitiveste af alle sommerfugle. Fossiler af disse primitive sommerfugle er blevet f...  Vis mere

Levested

: Findes oftest i fugtige skovområder, krat, moser, enge og lysninger så længe jorden er fugtig, da æg og larver kræver høj fugtighed. Findes ofte hvor der er ranunkler (Ranunculus spp.) og eng-kabbeleje (Caltha palustris).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Common, I. F. B. (1990). Moths of Australia / I.F.B. Common ; with photographs by Ederic Slater. Carlton, Vic: Melbourne University Press.

Eeles, P. (2015). Butterfly anatomy. Retrieved from www.dispar.org/reference.php... 31 July 2019

Erenler, H. E., & Gillman, M. P. (2010). Synchronisation of adult activity of the archaic moth, Micropterix calthella L. (Lepidoptera, Micropterigidae), with anthesis of sedges (Carex spp., Cyperaceae) in an ancient wood. Arthropod-Plant Interactions, 4(2), 117-128. Retrieved from doi.org...s11829-010-9090-7. doi:10.1007/s11829-010-9090-7

Fugle og Natur. Kærursommerfugl. Retrieved from www.fugleognatur.dk/artintro... 31 July 2019

Hashimoto, S. (2010). A taxonomic study of the family Micropterigidae (Lepidoptera, Micropterigoidea) of Japan : with the phylogenetic relationships among the Northern Hemisphere genera. Kita-Kyūshū-Shiritsu-Shizenshi-Rekishi-Hakubutsukan-kenkyū-hōkoku / Rui A, Shizenshi, 4, 39-109. Retrieved from ...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Sløv
Sløv tidselsnudebi...
Cleonis pigra
Leopardsnegl
Leopardsnegl
Limax maximus
Brunbenet
Brunbenet Klitstum...
Hypocaccus metallicus
Barynotus
Barynotus obscurus
Vild
Vild Tulipan
Tulipa sylvestris
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Skovstavedderkop
Skovstavedderkop
Tetragnatha montana
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Amerikansk
Amerikansk Knivmus...
Ensis leei
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Almindelig
Almindelig Ovalløber
Amara aenea
Jordbærøresnudebille
Jordbærøresnudebille
Otiorhynchus ovatus
Almindelig
Almindelig Hjertem...
Cerastoderma edule
Forårsmeta
Forårsmeta
Metellina mengei
Skovbaldakinspinder
Skovbaldakinspinder
Linyphia hortensis
Almindelig
Almindelig Engtæge
Lygus pratensis
Almindelig
Almindelig Bærtæge
Dolycoris baccarum
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Bibio
Bibio lanigerus
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Charagmus
Charagmus gressorius