Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gerth Nielsen
    Foto: Gerth Nielsen
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Kendetegn

: Arten med flammetegningen! Hannen er 8-10 mm lang og næsten umiskendelig. Skinnebenene er sorte og voldsomt hævede, og bagkroppen prydes af en lang og kontrastrig, mørk flammetegning med tyk lys rand. Hunnen er en lidt større, svagere farvet udgave af hannen. Kilen kan dog sagtens erkendes, og på siden af denne har hun normalt antydningen af sildeben. Et meget vigtigt kendetegn er forkroppens ubrudte lyse sidestriber.
Tykbenet Kæmpejæger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gerth Nielsen

Variation

: Farvestyrken og kontrasten kan variere, ligesom de ikke-kønsmodne hanner kan være lidt mere tyndbenede at se til.

Forveksling

: Tydelige flammetegninger ses også hos kilekæmpejæger, der dog i alle dragter kan kendes på, at dens sidestriber er tynde og usammenhængende. Endvidere er kilen hos kilekæmpejæger kortere og normalt lidt mindre kontrastrig end hos tykbenet kæmpejæger.

Udbredelse

: Arten findes spredt i hele landet, dog tilsyneladende flest på sandede arealer i Østjylland.
Tykbenet Kæmpejæger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tykbenet kæmpejæger er en rigtig forårs- og sommerart, som man møder i kønsmoden tilstand i april-august. Resten af året ser man ikke meget til den.

Tidsmæssig fordeling

af Tykbenet Kæmpejæger baseret på Naturbasens observationer:
Tykbenet Kæmpejæger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tykbenet Kæmpejæger - månedlig fordeling

Biologi

: I modsætning til de mindre Pardosa-arter render hunnen ikke rundt med sin ægsæk, men derimod graver hun en retræte i jorden, hvor hun bevogter ægsækken. Når ungerne er klækket, løber hun nogle gange rundt med dem på ryggen, ind til de er tilstrækkeligt store og forlader hunnen, der derefter dør.

Levested

: Tykbenet kæmpejæger er knyttet til artsrige overdrev eller sandmarker, ofte i en vis grad af tilgroning. Den synes at være ganske lokalt udbredt, men hvor den forekommer, kan den dog være umådeligt talrig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Roberts, MJ, 1995: Spiders of Britain and N Europa. Collins Field Guide.

Jørgens Lissners hjemmeside: jorgenlissner.dk/Lycosidae

Fugleognatur.dk: adskillige tråde med spørgsmål om Alopecosa-arter.

De senest indberettede arter i Naturbasen: