Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: gorm  jensen
    Foto: gorm jensen
  • Fotograf: gorm  jensen
    Foto: gorm jensen

Atlas

: Nælde-Silke overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Helsnylter i hovedsagen uden klorofyl og med små, rudimentære, skælagtige blade, der ikke er meget iøjnefaldende. De unge stængler er dog grønne og indeholder noget klorofyl.

Stænglerne er tynde, trådformede og slynger sig op ad værtplantens stængel. Blomsterne er hvidgule til rødlige og sidder tæt i 1-1,5 cm brede, kugleformede hoveder på stænglerne. Blomsterne er helkronede med valseformet kronrør og små opret-tiltrykte bikroneskæl. Frøene er brunrøde, kugleformede og ca. 1 mm i diameter.

Nælde-Silke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Wolle Badura

Variation

: Ingen af interesse. værtplanten er hyppigt Stor Nælde, men kan også være Humle, Grå-Bynke o.a.

Forveksling

: Den kan forveksles med andre Silke-arter, men i Danmark forekommer foruden Nælde-Silke kun Lyng-Silke regelmæssigt. Dog er Gulstænglet Silke muligvis ved at indvandre til landet og etablere sig mere permanent.

Gulstænglet Silke har som navnet siger iøjnefaldende gule stængler - og blomster - og kan kendes på farven.

Lyng-Silke vokser på Hedelyng o.a. planter på næringsfattig bund. Lyng-Silke er tydeligt mere spinkel og med tyndere stængel end Nælde-Silke.

Skillekarakterer:

Nældesilke: Oprette bikroneskæl, åbent svælg, griffel af længde med frugtknude.

Lyng-Silke: Udstående bikroneskæl, lukket svælg, griffel længere end frugtknude.

Kløver-Silke o.a. sjældent indslæbte Silke-arter forekommer næppe mere i Danmark.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig sjælden på Sjælland, ellers sjælden.
Nælde-Silke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer ultimo juni-medio august. Den er svær at få øje på før den kommer i blomst - og selv da kun forholdsvis iøjnefaldende, når den optræder i større mængder.

Tidsmæssig fordeling

af Nælde-Silke baseret på Naturbasens observationer:
Nælde-Silke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Nælde-Silke - månedlig fordeling

Biologi

: Frøene spirer først i forsommeren. Den lille trådformede kimplante er uden rod og blade. Den "kryber" henad jorden ved vækst i spidsen. Hvis den kommer i kontakt med en værtplante, slynger den sig venstre om op ad værtplantens stængel i få noget tætte vindinger. I vindingerne udvikles sugeorganer, haustorier, der trænger ind i værtplantens ledningsvæv. Herefter dør kimstænglen, og Silke-planten mister sin direkte forbindelse til jorden.

Fra de tætte vindinger dannes lange tynde skud, som danner meget løse vindinger, og planten er i stand til at slynge sig over på andre værtsplanter i nabolaget, men haustorierne sidder kun i tætte vindinger. Stænglerne danner med mellemrum et mindre antal tætte slyngninger, hvor haustorierne dannes, afvekslende med de løse slyngninger.

Under gunstige betingelser kan Nælde-Silke helt gennemvokse en nældebevoksning.

Et gammelt dansk navn for Silke er "Skurv", fordi den kan skabe store pletter eller plamager i bevoksninger af værtplanter.

Silkefamilien står tæt ved Snerlefamilien og slås af nogle sammen med den.

Levested

: I nældebevoksninger m.v., ofte på lavtliggende steder med ret høj luftfugtighed. Ved gærder, mellem krat og i udkanten af skove. Kimplanten er sårbar over for udtørring, indtil den har fundet en værtplante.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Beskrivelserne bygger meget på: Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter.

Desuden: Dansk Feltflora (nøglekarakterer)

De senest indberettede arter i Naturbasen: