Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Johansen
    Foto: Lars Johansen
  • Fotograf: Lars Johansen
    Foto: Lars Johansen
  • Fotograf: Torben Overgaard
    Foto: Torben Overgaard

Atlas

: Olgas Glanssvirreflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: 9-12 mm. I størrelse og udseende kan Epistrophe olgae minde meget om Sorthåret Glanssvirreflue (E. nitidicollis).

Tredje antenneled er orange underneden. Nederste halvdel af artista orangefarvet. Bryst er skinnende, men let bestøvet. Sorte scutellumhår iblandet lyse udgør cirka en tredjedel. Ben er gule, dog har hannen lårene sorte helt ved basis. Hannen har pandehår gule over lunula, selv om det sorte blander sig med lunula. Bagkrop med bånd, der blødt indsnævres en smule mod midten og kun nederst. 2. bagkropsleds parpletter er relativt store og adskilles kun snævert på midten.

Hunnen er gul på nederste del af panden over lunula. Her har den et lille sort kors, eller en tredeling, der strækker sig ned til lunula. Den lodrette stribe fra issen til øverst på panden er bredere og betydeligt mere markant i delingen end hos eksempelvis Bleg Glanssvirreflue (E. flava). Hos Sorthåret er den sorte pandefarve nærmest vifteformet og forbliver intakt foroven - uden tredelingen ved lunula. E. olgae er kraftigt og tæt bestøvet i panden, ligesom også issen har fin, men markant bestøvning. Bagkroppens farvebånd på tergit 3-5 har svag trekantet projektion i midten. Forveksling bør kun kunne ske med Sorthåret Glansvirreflue

Olgas Glanssvirreflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Vilhelm Hansen

Forveksling

: Hos Sorthåret er panden sort med lunula og området derover gult. På E. olgae ses det sorte blande sig i lunulaområdet. E. olgae ses derfor forfra som sort på toppen, hvorimod Sorthåret Glanssvirreflue (E. nitidicollis) fremstår som havende gul toupe. Sorthåret har i øvrigt små knuder, eller hakker, midt på bagkroppens gule striber. Sorthåret har desuden sort arista og mere brunligt 3. antenneled - ofte mørkt, og mørkere, øverst. Hårpragten på scutellum har de to fluer til fælles. Hunnens isse og pande adskiller sig som beskrevet ovenfor.

Udbredelse

: Hoverflies of Britain And North-West Europe af Sander Bot og Frank Van de Meutter angiver, at fluen er relativt nyfundet i Rusland, formentlig kommet fra Fjernøsten, andre kilder fortæller, at den øjensynligt allerede er til stede i det meste af Europa. Bl.a. Sverige, Norge og Finland. Og tillige i Frankrig, Schweiz, Belgien og Holland.
Olgas Glanssvirreflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra midten eller slutningen af marts og indtil de første uger af maj.

Tidsmæssig fordeling

af Olgas Glanssvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Olgas Glanssvirreflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Olgas Glanssvirreflue - månedlig fordeling

Levested

: Kan findes i fugtige områder med løvtræer. Især i områder med hæg kan den være talrig. Formentlig har dette at gøre med, at larven finder sin føde her. Kan som udvokset findes på bl.a. forårets blomstrende hæg. Ellers opfører den sig meget som Sorthåret Glanssvirreflue, dvs., at den flyver lavt gennem vegetationen og kan formentlig findes også i haver og parker med en vis fugtighed og altså - hæg i nærheden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hoverflies of Britain And North-West Europe af Sander Bot og Frank Van de Meutter

Artdatabanken, Artfakta. Link: artfakta.se...information

De senest indberettede arter i Naturbasen: