Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Niels Hansen
    Foto: Niels Hansen
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur

Kendetegn

: Hatten bliver 5-12 cm. bred og er først halvkugleformet, senere mere udbredt. Den er lysebrun-lyst rødbrun og med tiltrykte skæl, der er lidt mørkere end hatten.

Stokken er 3-6 x 1-2 cm., i relgen kortere end hatdiameteren, cylindrisk til kølleformet og hvidlig, med en forholdsvis tyk, skællet ring.

Ringen er ret tyk og skællet.

Kødet er hos unge og friske eksemplarer noget rødmende.

Lamellerne er frie, først lyserøde, men snart farvet mørkebrune af sporerne.

Lugten er behagelig af svampealkohol og med mere aromatiske komponenter.

Mikroskopiske karakterer:

Sporerne er 6,5-8 x 5,5-6,5 my.

Basidierne er 2-sporede modsat andre noget lignende arter, hvor de er 4-sporede. Vej-Champignon, som normalt kan kendes på den dobbelte ring, har dog også 2-sporede basidier.

Have-Champignon
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Valeur

Variation

: Arten er meget variabel og findes bl.a. også i en hvid form, som hyppigt dyrkes.

Forveksling

: Den ligeledes ofte samlede Mark-Champignon er kun ret svagt og langsomt rødmende, og med hvidlig hat.

Arter fra ager-champignon-gruppen er større og har mere eller mindre udtalt bittermandellugt og er mere eller mindre gulnende.

Carbol-Champignon, og sjældne arter fra dens gruppe, bliver kromgul-æggegul på hatkant og stokfod ved berøring og har ubehagelig lugt som af gammeldags blæk.

Vej-Champignon kendes let på den dobbelte ring.

Udbredelse

: Ret hyppig på egnede voksesteder landet over.
Have-Champignon - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan træffes på passende voksesteder juni-oktober afhængigt af vejr- og nedbørsforhold.

Tidsmæssig fordeling

af Have-Champignon baseret på Naturbasens observationer:
Have-Champignon - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Have-Champignon - månedlig fordeling

Biologi

: En nedbrydersvamp, der ikke danner mykorrhiza med træer eller andre planter.

Den er almindeligt dyrket.

Levested

: Den dyrkes i udbredt grad, og træffes ret hyppigt forvildet på næringsrige steder som kompostbunker, i kanten af samlinger af hestepærer og kokasser m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Funga Nordica, Henning Knudsen & Jan Vesterholt et al, Nordsvamp - Copenhagen 2008, ISBN: 978-87-983961-3-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Brunflagermus
Brunflagermus
Nyctalus noctula
Damflagermus
Damflagermus
Myotis dasycneme
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Brunflagermus
Brunflagermus
Nyctalus noctula
Troldflagermus
Troldflagermus
Pipistrellus nathusii
Skimmelflagermus
Skimmelflagermus
Vespertilio murinus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Sødskærm
Sødskærm
Myrrhis odorata
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Sortspætte
Sortspætte
Dryocopus martius
Silkehale
Silkehale
Bombycilla garrulus
Rød
Rød Hestehov
Petasites hybridus
Bjergvipstjert
Bjergvipstjert
Motacilla cinerea
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Ravn
Ravn
Corvus corax
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Fjer-Måler
Fjer-Måler
Phigalia pilosaria
Hydroporus
Hydroporus figuratus
Roset-Springklap
Roset-Springklap
Cardamine hirsuta
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mistelten
Mistelten
Viscum album